Benjamin Franklin arbejder sig stødt og roligt videre igennem sit selvudvklingsprogram. Denne uge koncentrerer han sig om og øver sig i sagtmodighed. Hvorom selvudviklingsprogrammet handler fremgår af første uges indlæg.
De ledsagende formaninger lyder således: Gaa ikke til Yderligheder; hvis Du fornærmes, vis da mindre Harme, end du mener Fornærmelsen fortjener.
Meget interessant. Især når man tænker over, hvorledes der er en endens til mere og mere hensynsløshed i Danmark i øjeblikket.
I forlængelse af forrige indlæg, kan det fortælles, at dagen er gået med almindelige aktiviteter – og en almindelig gåtur.
Da jeg kontrollerede skridttælleren viste den 9955, og det var jo meget passende i forhold til de anbefalede 10.000 skridt.
Der var blot den hage ved det, at jeg havde vendt den forkert – det var altså kun 5566.
Der burde med andre ord gås en tur til. Det får vente.
Professor Bente Klarlund Pedersen har skrevet en bog om skridttællere, Skridttællerbogen.Jeg bemærkede den fordi den er omtalt i Dansk Vandrelaugs blad, Friluftsliv for marts og april 2008.
Jeg har en skridttæller, men kan ikke påstå jeg har været flittig til at bruge den. Har imidlertid taget den på i dag, og så må det vise sig, hvor mange skridt det bliver til på sådan en almindelig dag med en spadseretur som sædvanlig.
Der skal noget til at nå de 10.000 skridt der anbefales. Det kan illustreres med følgende sandfærdige historie.
mere »
Ser film på TV. Via fibernet fra Dong Energy.
Filmen går i stå. På skærmen står:
Det kan faktisk være lige meget.
Det kaldes realitetssans.
… men ellers fungerer det godt nok.
Sagde min kone og grinede. Dovenskab er ikke effektivt, tilføjede hun.
Grunden hertil var vores forenklingsproces, der førte til, at en 4-stilket, meget høj plante måtte lade livet.
Jeg forsøgte at håndtere alle 4 stilke på en gang – uden meget held. To ad gangen havde været effektivere.
Havde ellers netop købt Corinne Maiers: Goddag til dovenskaben, Om kunsten og nødvendigheden af at lave mindst muligt på jobbet.
Og ville forsøge mig!
Er aspekt ved tidens gang er med al ønskelig tydelighed fremhævet på bloggen Tag livet let, se selv.
Og vend gerne tilbage hertil bagefter.
At spænde ben er ikke kun noget der sker i fodboldkampe.
Det fremgår af Berlingske d.d., at det ser ud til, der ikke bliver færre lukkedage i dagsinstitutionerne fremover, men flere. Kommunernes konflikt med Staten resulterer med andre ord i at der spændes ben for forældrenes mulighed for at passe deres arbejde – hvilket jo ellers er vigtigt.
Det offentlige kan naturligvis også spænde ben for det offentlige. Således sker det, når en afdød plejehjembeboers lejlighed ikke kan tømmes – og dermed genudlejes til den næste med behov herfor – fordi man skal afvente Skifterettens tilladelse til at gøre det. Og det kan der gå en rum tid med. Omvendt er fordelen ved det, at det enkelte plejehjem på denne konto får lidt flere hænder at gøre godt med i en periode – men det tæller vel ikke som et synspunkt, fordi disse hænder sættes til et andet sted.
må du gøre noget du ikke gør.
Denne gode, gamle og kloge sætning er atter dukket op i bevidstheden.
Den fortjener gentagelse:
Hvis du ønsker noget du ikke har, må du gøre noget du ikke gør.
Skuespilleren Nicolas Bro er blevet vældigt rost for sin præstation i Hamlet. TV2 nyhederne anvender lørdag aften ordet genialt om præstationen.
Forbløffende nok oplyses det at han er blevet skamrost.
Ærgerligt at dette ord har fået den modsatte betydning af ordets betydning. Før en eller anden fandt på, at skamros er udtryk for en stor ros, var betydningen uberettiget, overdreven ros. Og det er jo ikke lige det man vil udtrykke når præstationen er genial.
At skam skulle være et positivt ord er det underlige ved denne sprogforandring.
Kommentarer imødeses gerne.
Forrige indlæg kan ses som en illustration af, at det kan vise sig nyttigt at spørge kunder, hvad de oplever. Det er der sikkert ikke noget nyt i, men det var velgørende at se Rigshospitalet forholde sig til patientudeblivelser som beskrevet.
Siden da er jeg kommet i tanker om, hvorledes det kan gå, når man ikke er interesseret i svaret, kunden giver.
For mange år siden var vi i Skagen. Her spiste vi en pizza et sted. Den var elendig. Nogle svenskere gjorde det samme, og da de skulle gå, spurgte servitricen om pizzaen var god. Svaret var meget enkelt. Nej.
Servitricen gik ud i køkkenet og sagde: “Hvordan mon pizzaer smager i Sverige? De kunne ikke lide den.”
De lærte ikke noget.
Pizzaen har længe indtaget en bundplacering i vores rating af pizzaer. Sidste år blev den dog slået af en på Malta. Der skal noget til at undergå den.