For 3 måneder siden, dvs. lige før nytår, sagde min datter, der arbejdede på sit speciale til kandidateksamen, at hun nu var nået til at skulle skrive det.
Og det ville blive afleveret den 31. marts 2008.
Det er det blevet.
Må jeg ønske tillykke.
Det betaler sig åbenbart at fastsætte en deadline – og gå efter den. At der har skullet nogle betingelser til for at det kunne lade sig gøre er en del af det, men når de aftales samtidig med fastsættelsen af deadline, går det.
Vi har aftalt at tales ved om processen på et senere tidspunkt – og den vil blive omtalt her siden.
Martin får kommunal gave, når han vender hjem til Ørum efter 1. eller 2. pladsen i x-factor. Det var vist et ur – der har kontrol som Martin har det.
At han som 15-årig kan det Lina Rafn var 10 år om at lære, borger for kvaliteten og det udsædvanlige i hans stemme.
Stakkels Blachmann har ikke mere at skulle have sagt – men ser frem til en CD fra Martin så han ved, hvilken musik han skal høre næste fredag. Han ville gerne have hørt Laura synge på Rådhuspladsen, men han skulle til forældremøde. Prioritering er godt!
Remee siger at Martins talent overhovedet begrunder x-factor-showet. Det gør Lauras da vist også. Hun er magisk, hans kære skat. Hun bliver spået en rigtig lang karriere.
mere »
Det må være noget med tidens tendenser ellers trends. Det sker ofte at der dumper en dansk reklame med engelske overskrifter ned i postkassen. Egentlig forstår jeg ikke hvorfor, men måske kan nogen forklare denne tendens.
Der er netop modtaget en reklame fra en skobutik, der synes overskrifterne skal være på engelsk. Derfor Nice shoes. Skoene er pæne, og det er som sådan fint nok, men når man til sidst skriver: Need to know og giver forbrugeroplysninger om børnesko, forekommer det særpræget. Det er en flothed at mene at alle danskere kan engelsk. Eller hvad?
Heldigt er det at firmaet ikke er faldet for en anden tendens i tiden. At dele ord i to som skal være i et. Det ville i givet fald været blevet til: skor ingen!
Bortset fra brokkeriet giver reklamen associationer til en fransk by jeg holder meget af – Nice. Billedet er ganske vist fra Saint Paul de Vence.
Efter at have omtalt en af de dyder Benjamin Franklin trænede i en uge ad gangen i de sidste 13 uger, er dette med andre ord den sidste.
Ydmyghed er måske ikke den mest forventelige reaktion i disse X-factor-tider.
Skulle du ikke lige vide, hvorledes man forholder sig ydmygt, er Franklins formaning meget enkel:
Efterlign Jesus og Sokrates.
Er du interesseret i at se dette lille selvudviklingskursus i sammenhæng – og måske benytte dig af den gode idé det er at koncentrere sig om at udvikle en ting ad gangen, findes alle posterne i kategorien fuldkommenhed.
Hedder det mon X-faktor, Martin og Laura eller Laura og Martin?
Det er ikke lige til at finde ud af om den ene eller anden skal stå først.
Men det ser ud til at X-faktor skal følge efter Martin og Laura.
Altså Martin, Laura og X-faktor.
Men lad os nu se på fredag, hvilken rækkefølge, der bliver tale om.
Befolkningen er utvivlsomt grebet af fænomenet.
Efter Påskens mulige overforbrug af sukkerholdige, ligegyldige produkter, er det værd at erindre sig, hvad sundhed er.
WHO definerer sundhed således: Health is a state of complete physical, mental and social well-being and not merely the absence of disease or infirmity.
Sundhed er en tilstand af fuldstændig fysisk, mentalt og socialt velbefindende og ikke blot fravær af sygdom og svagelighed.
Pinsen følger Påsken og er derfor bevægelige helligdage.
Pinsedag er 50 dage efter Påskedag, dvs. 7 uger og en dag.
I 2008 falder Pinsen 11. maj. Og det kan stort set ikke være tidligere, idet Påsken i år har været næsttidligst.
Pinse 11. maj har det sidst været i 1913 bliver det igen i 2160.
Undersøgelser viser at vi i lille Danmark er verdens lykkeligste folk. Det kan nok være det er sådan, men det får et par ord med på vejen af Alfred Josefsen, Irmas administrerende direktør, i Berlingske denne Påskedag.
Han opfordrer folk, der mødes, herunder til påskefrokost om lidt, til at tale om lykken. Hvad er lykken for den enkelte? Hvordan føles lykke? Hvordan kan vi skabe mere lykke? Det kan blive en spændende samtale.
Josefsen kobler naturligvis sine overvejelser sammen med ledelse. Han mener det kan få positiv og god betydning for den virksomhed, hvis ledelse eller ledere kan gøre medarbejderne mere lykkelige.
Det er måske bare den lille krølle på dette, at det hidtil ikke er lykkedes ledere – eller for den sags skyld andre – at gøre nogen lykkelige. Heller ikke ulykkelige.
Det skyldes det enkle forhold, at ingen leder kan vide om hendes handlinger medfører at modtageren af dem oplever eller føler sig lykkelig. Hun kan højst håbe det. Og virker handlingerne ikke lykkeaktiverende må hun foretage sig noget andet.
Dette kan måske lyde spidsfindigt. Det skyldes imidlertid at samme påvirkning passerer igennem forskellige livserfaringer hos de forskellige mennesker der udsættes for dem – og derfor er reaktionerne forskellige.
Under alle omstændigheder – lykkeinitiativet er dejligt at læse om. Og et fint aspekt omkring lederskab.
God Påske på denne den udsædvanlige Påskedag. Så tidligt falder den igen i 2160.
Så du den visuelle illusion der opstod da et billede blev vendt på hovedet for et par indlæg siden?
Er du interesseret i visuelle illusioner, afholdes der en konkurrence i sådanne fænomener hvert år. Se illusionerne her.
Dette lidt provokerende spørgsmål har sit udgangspunkt i et citat af Edward Stanley, Britisk Premierminister i midten af 1800-tallet.
Han sagde: Those who think they have no time for bodily exercise will sooner or later have to find time for illness.
Oversat lyder det nogenlunde således: De der tror de ikke har tid til fysisk aktivitet eller kropslige øvelser må før eller siden sætte tid af til sygdom.
Så skarpt kan behovet for motion formuleres. Hvad prioriterer du højest?
Må heller se at finde skridttælleren og komme ud en tur!
Personlig udvikling | Jørgen Carlsen | 
March 31, 2008 2:50 pm | 
Comments (0) 
