Viden om – psykologisk set

Hvornår slutter julen for dig?

Juletræ

Følelsesmæssigt sluttede den i år i løbet af 1. juledag.

Da jeg var barn, hvor julen hjemme først begyndte pænt langt inde i december og først manifesterede sig visuelt lillejuleaften, sluttede julen i mørkningen 5. januar, idet juletræet blev tændt og lysene fik lov at slukke sig selv.

Det var vemodigt.

Sådan er det ikke mere.

Det er den 24. december a.d. 2008.

Nisse

Vejret er som julevejr skal være – mørkt, fugtigt og relativt lunt. Sådan foretrækkes vejret juleaften.

Portvinen er omhældt til karafel. Vinene, der skal hamle op med anden og tilbehøret er fundet frem, en god Barolo 1999 og en Amarone 2000 samt en Gunderloch Riesling Auslese 1995. De røde klarer sikkert alderen fint, og jeg er spændt på at smage den tyske Auslese. Vi får

Læs resten af Julepsykologi 24 – juleaften og glædelig jul

Denne post bliver lidt kort, der er meget at gøre når man skal holde juleaften i morgen.

Juletræet er sat på fod – det krævede både stemmejern, hammer og hobbykniv, men det lykkedes. Det er en rødgran af en vis størrelse i omfang, vist aldrig tidligere så omfangsrig. Rødgran-fanatikeren vandt over ham der er ved at gøre sig parat til at opgive dette prægtige træ som juletræ til fordel for en ædelsgranklon.

Juletræet er

Læs resten af Julepsykologi 23 – lillejuleaften

Når jeg tænker tilbage på de julehistorier jeg har hørt og læst i tidens løb, har de – naturligt nok – været præget af en vis dramatik om det hårde liv.

Men det har vel også været udtryk for en vis grad af realisme. Var man ikke på den grønne gren, var indsatsen for at tjene til dagen og vejen præget af en kraftfuld indsats.

Det er den stadigvæk, men samfundets overflod er blevet mere og mere omfattende.

Hvad har det med julepsykologi at gøre?
Se mere

At hyle som en stukket gris er et udtryk der er nævnt tidligere. Udtrykket må helt bogstaveligt stamme fra hvorledes det lyder når en gris bliver slagtet. Den hyler som en stukket gris.

Som barn overværede jeg enkelte gange at julegrisen blev slagtet hos min mormor og morfar. Det foregik ved at min morfar og nogle naboer anbragte grisen på et bord eller lignende og holdt den fast medens den hidkaldte slagter slagtede den ved at stikke den som man nu skulle.

Det skulle foregå sådan at blodet løb af grisen – ned i et kar eller en spand. Det skulle bruges til blodpølse.

Det gjorde et ret stærkt indtryk på en lille fyr at overvære dette på behørig afstand.
Se mere

Julestemning. Hvad er det egentlig?

En stemning er en emotionel tilstand, der mærkes i krop og sjæl, og som varer et stykke tid, med bevidsthed om, at det netop er den følelsesmæssige tilstand, der er stemningen.

Er det let at komme i julestemning? Egentlig ikke – ikke længere. Men det sker. F.eks. er der en slags julestemning forbundet med at snitte rødkål og koge en ordentlig portion lillejuleaften. Tilsvarende er der en lidt længerevarende stemning juleaften når lugten af and breder sig i huset, ved middagen og når juletræet er tændt. At pakke gaver ud er vist ikke julestemning.

Og naturligvis er det julestemning, når børnebørnene jubler over juletræet.

Men hvad er den rette julestemning – hvis der er en sådan, for julestemningen er individuel?
Se mere

I år har jeg ikke lagt mærke til det, men det er vist nok første gang det er gået min næse forbi. Det er nok fordi Post Danmark ikke er hvad Postvæsenet var.

Husk at sende juleposten i god tid. Sidste frist, hvis posten skal ud inden jul, er … har det ikke altid været 19.december.

I min barndom fik vi post kl. 7.30 – det var nu fordi min far hentede posten til sin arbejdsplads og tog posten til os med hjem.

Det var mod jul spændende at se hvilke julekort der kom. Der var mange. Fra alle. Enten stod der “Glædelig jul og godt nytår, Venlig hilsen…”, eller der var skrevet en personlig hilsen – om hvordan året var gået, kortere eller længere. Sædvanligvis kortere. Der kunne jo ikke stå så meget på et julekort, det gik bedre på de dobbelte der blev sendt i egen kuvert.
Se mere