Viden om – psykologisk set

Konflikter opstår, hvis interesser – i bredeste forstand – støder mod hinanden.

Netop fordi julen kan være eller er forbundet med meget stærke følelsesmæssige bånd til det var engang, er der mulighed for at meget stærke interesser støder mod hinanden.

Basis for en solid interessekonflikt er derfor tilstede.

Det sker man hører om voksne, der ikke kan forestille sig en jul uden at den er på samme måde som altid – man skal være sammen med sit ophav. Det er ikke til diskussion, idet påstanden vil være at man ikke kan leve med at julen skal være anderledes.
Se mere

Tidspunkter, der adskiller sig markant fra andre mere almindelige tidspunkter, kan bidrage til tydeliggørelse.

Det gælder bl.a. juletiden – denne meget langstrakte tid på året. Netop den omstændighed at julen er markant, kan føre til tydeliggørelse af behov man har og tilfredsstillelsen af behovene.

Behovet for glæde kan finde tilfredsstillelse, jvf. begrebet juleglæde.

Behovet for frustration kan tilfredsstilles, al den stund julen plasker os til med ulidelige mængder flitterstads og alskens andre ligegyldigheder allerede i oktober – hold da op med ord.
Se mere

En af forventningerne til julen er, at vi skal være sammen med familien og hygge os, dvs. have det rart, dejligt og varmt sammen – og naturligvis helst uden bøvl. Det er ganske rimelige forventninger at have, og ser man på trafikken til jul, må det formodes, at en stor del af befolkningen synes det er attraktivt at mødes.

Netop den omstændighed, at forventningerne til det ideelle er sat højt, kan måske lettere end ellers medføre,at det går anderledes.

En af de måder det kan gå anderledes på er ved at sætte gang i psykologiske spil, måske ligefrem julespil. Det foregår helt ubevidst, men er en måde at strukturere tiden på, hvis man alligevel ikke kan klare at blive udsat for den sårbarhed der kan være forbundet med en umiddelbar tilstedeværelse i hyggestunden. Det kan være for farligt.
Se mere

Har du oplevet en speciel juleaften, en der huskes for noget anderledes? Nok skal juleaftener gerne være genkendelige, men der kan alligevel ske noget, der gør at de med mellemrum træder frem i hukommelsen – på godt eller ondt.

Den specielle juleaften jeg har i erindringen – som i og for sig kun var middagen – ligger på nuværende tidspunkt 5 år tilbage. Det var det sidste år en yngre slægtning, der boede på et plejehjem, levede. Han kunne ikke længere komme på besøg og vi havde besluttet at spise med juleaften på plejehjemmet

Bordet var meget fint dækket, dugen var rød, der var gran og lys, og den rette stemning kunne indfinde sig.

Det mærkelige var, at de tallerkener andestegen skulle spises af ikke var middagstallerkener, som ellers ville have været egnede, men nogle, der var lidt større end kagetallerkener. Det var en øvelse ud over det sædvanlige at spise af dem. Ingen sagde noget.
Se mere

Efter at have omtalt syns-, høre-, lugte- og smagssansen, er tiden kommet til de sidste sanser – følesansen og muskelsansen.

Følesansen, der registrerer varme, kulde og trykpåvirkninger, er naturligvis også en del af julen. Julehyggen kræver lidt mere varme end til hverdag, behageligheden fornemmes.
Se mere

Om et øjeblik begynder en temaaften om vin på DR2. At beskæftige sig med vin indebærer brug af alle sanser.

Og naturligvis også smagssansen – den gustatoriske sans, den der har med smagen at gøre.

I juletiden er der mange muligheder for at få aktiveret smagserindringer fordi der er så mange traditioner knyttet til julens smag. Hvad smager julesmåkagerne af? Hvad er smagsoplevelserne forbundet med andesteg? Hvorledes smager risalamande og måske især krisebærsovsen?
Se mere

Hvad lugter jul af?

For at finde ud af det må vi bruges vores olfaktoriske sans, lugtesansen.

Eftersom vi kan lugte en stor mængde nuancer, og genkende nogle af dem, er det meget sandsynligt at der er forbundet meget specifikke duftoplevelser med jul. Associationer kan opstå i mange forbindelser.

For godt 20 år siden deltog jeg som en af fire danskere i en international konkurrence om tysk vin i Tyskland. En af de vine der skulle bedømmes i den indledende del af konkurrencen gav en umiddelbar lugtassociation: Gammel kogt høne.
Se mere

Høresansen er også forbundet med jul, og det bliver spændende at se (undskyld høre) om jeg, medens skriveriet foregår, finder frem til lyde, der er særligt knyttet til julen.

At hyle som en stukket gris, er en markant lyd, der huskes, når der blev slagtet kort før jul, men det skriver jeg om nærmere jul.
Se mere