Kropssproget med værkstøj?
Det antages at være en stavefejl, det med støj. Men det er nu en af de mere morsomme. Kropssproget er en stærkt markant del af vores kommunikation. Det indgår altid med vægt – undtagen, naturligvis, hvis vi taler i telefon.
Spørgsmålet er hvorledes kropssproget værker og støjer – og bliver til værkstøj. Det har måske noget med hold i ryggen at gøre, eller knirken i knæene – lige før man skal have naturen erstattet med en protese.
Godt ord igen – det er nok en stavefejl, leveret af af et coachingfirma, Profcoach. Det var en artikel i Roskilde Avis, der ledte mig på sporet af hjemmesiden – og under foredrag viser den fornøjelige formulering sig.
Mine børnebørn på 3 og 4 år tror naturligvis på julemanden.
Det fortælles at de havde været på besøg et sted, hvor man havde været oppe på loftet for at se efter nisser. Der var ingen at se, men den omstændighed at der lå nogle ris var grund nok til at mene her måtte være nisser.
Nu har de igen været på besøg samme sted. Loftet blev minutiøst gennemsøgt, men uden held.
På vej ned ad trappen fandt den ældste et eller anden, og meddelte: Her er noget størknet nissepels.
Og så var julemandens eksistens bevist.
Senere lagde den yngste sig helt ned på gulvet og kiggede sig omkring – og fandt en nullermand.
Det blev til: Her er mere nissepels.
Danmark tabte til Polen i en håndboldkamp i går.
Aldrig havde landstræneren, coach Ulrik Wilbek oplevet så ringe en præstation i en halvleg, den første.
Det havde andre heller ikke, men det blevet forklaret med at holdet tog sig en “walk-over”.
Det er ikke helt klart, hvad spillerne gik over.
Dagen derpå forklarer Wilbek, at han måske havde formuleret alt for omfattende strategier. Informationen om strategierne blev ikke lukket ind af spillerne. Og hvad værre er – landstræneren opdagede det ikke.
Tidligere har jeg utallige gange undervist og – med nutidssprog – coachet mange medarbejdere i diverse institutioner. Ualmindeligt ofte klagede medarbejderne over at de manglede informationer.
Jeg tror ikke de manglede informationer, men at de ikke lukkede dem ind. Og ledelsen spurgte aldrig om de havde forstået informationerne.
Kan man drage den lære af dette og håndbolden, at ledelsen må sørge for at sike sig at informationerne er forstået?
Det er ikke nok at spørge om de er forstået. Et sådan spørgsmål besvares med ja. Det må følges op med et spørgsmål om, hvad forståelsen faktisk er.
Det ville ved håndboldkampen mod Polen måske have medført et ØH. Og en parathed til at høre efter – og overgangen (work-overen) ville være undgået.
Sædvanligvis forbindes afhængighed med misbrug og har derfor en negativ klang.
Det kan naturligvis godt være tilfældet, når det drejer sig om brugere der er afhængige af Apples Mac i forskellige udgaver.
Men det er vist ikke det der menes. I forbindelse med at det nu er 25 år siden den første Mac kom i handelen, er jeg blevet opmærksom på begrebet MacAddict. Det må indrømmes, at jeg aldrig selv har ejet en sådan maskine, hvilket ikke kan udelukkes at være en fejl.
Grunden til dette er, at jeg efterhånden har hørt mange lovprisninger af Mac’en som arbejdsredskab, og er man først blevet bidt af den, undrer det at man har kunnet holde andre bekendtskaber ud før.
Det lyder som om Mac har indbyggede kvaliteter, der fremmer afhængigheden – ganske på samme måde som en cigaret har indbygget behovet for den næste. Det er dog næppe skadeligt at være MacAddict.
Gårsdagens studier af forskellige blogposter bød på to meget interessante af slagsen.
Britt Malka skrev en post med følgende titel: TimeManagement – tre tips til at nå mere på samme tid.
Robert Plank skrev en post med følgende titel: Learn Some Self Control!
De handler grundlæggende om det samme – produktivitet eller hvorledes får man det ud af sin tid man gerne vil have ud af den. Hvorledes undgår man at tænke man har arbejdet i lang tid uden at have været særlig produktiv når det kommer til stykket?
Det er en overvejelse værd om vi bruger vores tid – som vi alle har samme mængde af – til noget der skaber effekt (hvorved vi har været effektive) eller til noget der ikke skaber effekt (hvorved vi har været ineffektive).
Eftersom der stadig er grund til at skrive om emnerne, tyder noget på at Claus Møller og hans Time Manager og alle de andre der ved noget om at styre tiden, ikke har kunnet lære alle, der gerne vil, at være effektive.
Til sagen.
Se mere
Dette er en lille historie om hvad børn siger.
Min datter fortæller at hun, hendes mand og deres to piger på 5 og 3½ år talte om, hvorledes de var blevet en familie.
På et tidspunkt nåede de til at først kom den ældste datter og lidt senere den yngste.
Det affødte følgende fra den mindste:
- Jeg skulle jo lige pakke min taske.
På nogle kirurgiske afdelinger på et stort Københavnsk hospital er det besluttet at begynde at anvende tjeklister i forbindelse med operationer.
Dette er besluttet på baggrund af gode udenlandske erfaringer, fremgår det af Berlingske for et par dage siden. Man forventer, ved at tage denne velkendte metode i brug, at man yderligere kan reducere antallet af utilsigtede hændelser, som det hedder. Tjeklister forventes med andre ord at være endnu bedre til at undgå disse handlinger end de allerede med god effekt indførte metoder til reduktion af utilsigtede hændelser.
I avisens artikel minder man om at metoden er den samme som praktiseres af piloter før man flyver.
Se mere
Det danske herrehåndboldlandshold leverede i aftes et fabelagtigt eksempel på forløsning i praksis da Serbien blev slået 37 – 36.
At komme foran første gang med ét mål i en håndboldkamp 3 sekunder før kampens afslutning giver ganske enkelt en spændingsudløsning af dimensioner – det mærkedes på TV, men også som sofatilskuer.
For alle trafikanter med hang til at køre for hurtigt fra Roskilde mod Køge (og vist omvendt) og fra Roskilde mod Ringsted er der fare på færde – i betydningen at pengepungen kan slankes.
Lige efter Vor Frue kan man iagttage et skilt pakket ind i en sort platiksæk. Det samme kan man mod Ringsted. Det skilt skal nok vise sig at være oplysningen om at man på en kommende strækning kan risikere at møde en stærekasse – så kaldet – med et fotografiapparat og en hastighedsmåler i.
Det kan – for de hastige – medføre et nydeligt selvportræt leveret af posten siden.
Det bliver lidt spændende at se om tilsvarende advarsler vil blive sat op på sidevejene.
Fint nok – lad os bare få hastigheden nedsat lidt – måske kan det lære bilisterne ikke at gøre en stor indsats for at blokere for almindelig trafikafviking lidt senere ved at alle skal bremse op når to spor bliver til et.
Forleden så jeg et indslag i en TV-udsendelse fra Sydafrika. Nogle kvinder bevægede sig langsomt rundt om en enkelt kvinde, der lå på knæ. Man kunne forstå at det var en healing-seance.
Formålet var det prisværdige at hjælpe den knælende kvinde til at holde op med at sladre.
Om denne medicinmandsagtige metode har haft den fornødne effekt vides ikke – men (beklager) associationen var at måske var lige det så godt som at bruge en coach til at hjælpe én med at holde op med at sladre. Når det nu ikke lod eller lader sig gøre selv at tage ansvaret for det selv.
Hvad er dine erfaringer? Klarer du selv ikke at sladre, bruger du en coach eller en medicinmand til at hjælpe dig? Eller er det slet ikke til at klare tilværelsen uden lidt sladder i ny og næ?
Coaching, Kommunikation | Jørgen Carlsen | 
January 29, 2009 7:33 pm | 
Comments (0) 
