Ledelse, ambitioner og udbrændthed

Styr ambitionerne – ellers brændes lyset i begge ender.

Således stod der på en seddel jeg fandt på skrivebordet. Jeg husker det blev noteret da jeg hørte det i TV for nogen tid siden.

Det var faktisk ledelsen, der skulle styre medarbejdernes ambitioner. Ellers brænder de lyset i begge ender.

Medarbejderne kan med andre ord ikke selv styre ambitionerne – og derved undgå at brænde lyset lidt rigeligt. De skal ledes, skal de. De skal ikke lede sig selv, skal de ikke – for det kan de ikke.

Det er godt med medarbejdere med ambitioner – så har ledelsen da noget at lave!

Spøg til side. Det var faktisk formuleret som en ledelsesopgave at påse ambitionerne ikke førte til udbrændthed.
Læs mere

Kropssprog og stemmeføring i kommunikation på nettet

For ikke så længe siden skrev jeg en del mails i løbet af kort tid. De var ganske kortfattede.

Kort efter kom en reaktion på en af dem. Den begyndte med følgende bemærkning: “Du virker ikke glad”.

Det kunne der være gode grunde til, men jeg havde selv blot fornemmelsen af at være lidt træt på det tidspunkt.

Imidlertid måtte jeg tænke over det – og jeg traf hurtigt den beslutning at holde arbejdsfri i min psykologvirksomhed hver 3. uge (hvilket jeg har mulighed for). Det kunne være det kunne hjælpe på den non-verbale kommunikation i mails og andre steder.

Det særlige ved den konfronterende tilbagemelding var, at jeg gav mig til at spekulere over, hvordan jeg havde signaleret ugladheden. Var det ordvalget? Var det tonefaldet? Var det ordknapheden? Var der et tungsindigt anstrøg over det? Hvad havde jeg dog gjort, som gjorde tilbagemeldingen mulig.

Det ved jeg såmænd ikke, men tanker om den non-verbale kommunikation, som i anden anledning havde trængt sig på, dukkede op igen.

Det er et væsentligt spørgsmål at stille: Hvorledes fungerer kropssprog og stemmeføring i kommunikation på nettet? For det ser ud til at indgå.

Det er – som det muligvis er bekendt – sådan at i almindelig mellemmenneskelig kommunikation indgår kropssproget med 55%, stemmeføring og tonefald med 38% og indholdet med 7% når vi reagerer på signaler fra andre. Er det også sådan på nettet?
Læs mere

Frederik, Frederik

Der er bøger man bare læser. Og der er bøger man berøres af.

Frederik, Frederik hører til blandt de bøger der berører.

Det er en sandfærdig beretning skrevet af Bodil Brændstrup om den lille dreng Frederiks skæbne. Han levede i midten af 1800tallet.

Bogen fortjener at blive læst. Den kan perspektivere nutidens tilværelse sammenlignet med datidens, og den kan såmænd også danne baggrund for en snak med teenagebørn om deres tilværelse nu i forhold til Frederiks.

Prisen er – med moms – kr. 50,-, og du har den hurtigt efter betalingen med kreditkort eller via PayPal-konto.

Psykologiske spil

Psykologiske spil kan du læse om i en god lille e-bog af Bodil Brændstrup.

Hun forklarer hvad det er, hvad der sker og opfordrer til ikke at spille spillene. Det kan gøres hvis man bliver bevidst om dem. Det hjælper hun fint til med, idet mange af de spil der spilles privat og i virksomhederne navngives. Herved får de ofte en meget tydelig betydning.

Spillene er ubevidste, de er egnede til at strukturere tiden og til at give følelsesmæssige gevinster i form af foretrukne negative følelser – og det er da ikke så lidt.

De foregår på en bestemt måde. Den enkleste måde er at tydeliggøre hvad der sker ved at skrive John James’ formel. Den følger denne fremgangsmåde:

Hvad sker der igen og igen i dit liv?
Hvordan begynder det?
Hvad sker der så?
Hvad sker der så?
Hvad sker der så?
Hvordan ender det?
Hvad er følelsen?

Dette sidste er en bekræftelse af at verden ikke har forandret sig så meget, men er genkendelig.

Det er blot ikke en særlig god måde at bruge energien på.

Har du prøvet formlen og er blevet nysgerrig, er det en ide at investere 30 kr i e-bogen SPIL og SPARK, se i sidebjælken eller under menuen e-bøger. Bogen stiller i øvrigt det gode spørgsmål. “Hvilke roller spiller du?”

Kultur og personlig identitet

Vores personlige identitet kan opfattes som den centrale og væsentlige selvopfattelse vi har, om ikke hele livet igennem, så dog fra et tidspunkt i puberteten, hvor vi mere bevidst kan forholde os til kernen i os selv.

Grundlaget for vores identitet begynder meget tidligt – ved at vi reagerer på de markante personer i vores omgivelser, som har noget at skulle have sagt. Og derfor er det naturligvis vigtigt, at de signaler vi sendes er ordentlige signaler, som vi siden kan bruge, når dannelsen af identiteten tager fart. Er opvækstvilkårene forkvaklede, kan identiteten også blive det.

Identiteten skal gerne dannes på en sådan måde, at den bliver vores kerne livet igennem – den er en del af vores identifikationssystem. Vi kan vide hvem vi er og andre kan også.

Det er ikke det samme som at vi er uforanderlige over tid. Vi udvikler os og identiteten ændrer sig livet igennem. Der er i barndommen påvirkninger fra forældre og andre voksne, og når vi kommer på plejehjem påvirkes identiteten af hvor det lange liv førte os hen og af påvirkninger fra dem der så tager sig af os.

Identiteten skulle gerne være vores egen, den skulle gerne være ægte. Eller er den bare en kopi af den måde identiteten altid har været på? Og som man kan læse om hos de gamle grækere, i eventyrdigternes historier eller se i de amerikanske nybyggerfilm.

Dette forholder Bodil Brændstrup sig til i e-bogen “KOPI eller ÆGTE – Om kultur og personlig identitet”.

Bodil mener bogen mest er for 15-30 årige, men også at andre kan læse den med fornøjelse. Selvfølgelig kan vi det!

Skulle du have lyst til at finde ud af om din identitet er en moderne udgave af Damokles eller en af de andre klassiske skikkelser, og altså en kopi, eller om din identitet er som kattens – ganske din egen, kan bogen købes ved enten at benytte muligheden i sidebjælken til højre eller ved at gå ind på siden e-bøger i menuen øverst.

50 kr. inkl. moms er prisen for de 34 gode sider.

Psykolog eller coach

Er der behov for en psykolog? Eller for en coach? Eller er det uklart om der er behov for den ene eller den anden? Eller er de det samme, psykologen og coachen?

Selvfølgelig er nogle psykologer også coaches? Men hvad med det omvendte?

I lange tider var der tale om autorisation af psykologer. En psykologlov blev resultatet, og ikke alle og enhver kunne kalde sig psykolog.

Jeg blev lidt overrasket forleden. En sagsbehandler i et Jobcenter havde hørt om mig og ringede mig op. Hun havde en klient eller borger som nu skulle have en ny coach for der var ikke rigtig sket noget i 1½ år hos den tidligere. Den gode borger var i øvrigt ikke interesseret i at skifte.

Jeg sagde pænt nejtak til opgaven.

Bagefter spekulerede jeg på om det var en psykolog hun ville have til at hjælpe sig med borgeren eller en coach.

Det er ikke godt at vide hvad der sker, men det forekommer ikke godt, hvis betegnelsen coach skal fortrænge betegnelsen psykolog.

Jeg bryder mig i alle tilfælde ikke om at blive kaldt coach, når jeg ikke reklamerer med at være det.

Parforholdet

Parforholdet er en interessant størrelse, som der er sagt og kan siges meget om.

Det har jeg nu ikke tænkt mig, men jeg har lavet en lille video uden ord, som du inviteres til at se her.

Meningen er at du bemærker dine egne associationer undervejs.

Videoen Parforholdet.