Kaffepausekultur

Naturligvis skal der være pauser i løbet af arbejdsdagen.

Naturligvis skal der også udføres arbejde i løbet af arbejdsdagen – og vel helst nogenlunde svarende til hvad man får løn for.

Helt naturligt er det måske ikke. I det mindste ikke i Hillerød.

Ikke, hvis man skal tro kommunaldirektøren, der i nyhederne ytrer, at kaffepausekulturen er lige vel omfattende. Han siger, at når medarbederne møder om morgenen, henter de kaffe, men begynder ikke at arbejde, idet de lige skal klare verdenssituationen med kollegerne, og det varer mageligt ½ time.

Det var da ellers en grusom salve. Tænk på de stakkels overbebyrdede medarbejdere.

Og her går man ved indgangen til pensionisttilværelsen og tænker, at kravene på arbejdsmarkedet har budt på øget effektivitet i de senere mange år, men det er måske en skrøne?

Det er måske snarere sådan, at pausekulturen er en hævdvunden rettighed det ikke er let at slippe af med.

Bemærkningerne i nyhederne gav anledning til en tilbagetanke til det første kursus jeg nogensinde holdt på et plejehjem. Det var i 1980erne. Jeg husker ikke hvad emnet var, men mon ikke det har drejet sig om holdningen til arbejdet, effektivitet og lignende. Thi på et eller andet tidspunkt må jeg have sagt noget der var aldeles provokerende for en medarbejder, idet hun for op som trold af en æske og sagde: “Så må vi have flere ressourcer”. Det kunne jeg ikke rigtig gøre noget ved, men det er vist ikke første gang der er henvist til behovet for mere mandskab.

Mere interessant var det at en medarbejder i den efterfølgende kaffepause (hvilket er en kursusnødvendighed) kom og sagde, at jeg måtte være klar over, at reaktionen var en følge af, at medarbejderne ikke var til sinds at opgive deres pauser på 3 timer om dagen.

Det kan jeg da godt forstå, men hvad går det egentlig ud på? Hvis du kan tydeliggøre fænomenet kaffepausekultur, er kommentarer mere end velkomne.

Forudse og ikke forudse

Psykologi i hverdagen kan omhandle evnen til at forudse. Det kan f.eks. være vigtigt i trafikken, men også andre steder, som følgende mangelfulde forudseenhed er et eksempel på.

Forudseenhed er klart nok ikke det værste at have. Uforudseenhed kan volde besvær.

Årsagen til disse bemærkninger knytter sig til indkøb af en usamlet indretning i Bilka her til morgen. Indretningen var 121 cm høj og ikke særlig bred, og naturligvis forudså jeg at vi kunne have den usamlet i vores bil, hvor bagsæderne ikke kan lægges ned – borset fra at et hul på størrelse med armlænet kan åbnes.

Da vi endelig fandt frem til Bilkas vareudlevering i Ishøj og den unge mand kom med det indkøbte på en større vogn, blev vi noget overraskede over at se en lang, smal pakke og ikke en kortere og lidt mere firkantet som forudset.

Pakken kunne ikke komme igennem hullet i bagsædet og den kunne ikke ligge på bagsædet.

Men den kunne ligge efter en slags diagonal, som kunne etableres ved at åbne modsatte dør og skubbe pakken lidt ud – og op i den nærmeste side.

Og således fik vi det 121 cm. høje skoskab hjem i en pakke der var ca. 160cm. lang.

Det var ganske udforudset – men man har vel optimeret rummålet, her var det hele pakket sammen på 0.0568 kubikmeter.

Læringen er: spørg altid i Bilka hvoredes pakken er. Det er knapt så nødvendigt i IKEA, hvor man selv plukker pakkerne.