Psykosomatisk reaktion

Det er ikke altid lige let at forstå, hvad en psykosomatisk reaktion er.

Det er et psykisk fænomen, der giver sig et kropsligt eller somatisk udslag. Eller et kropsligt fænomen, der har en psykisk baggrund.

Grunden til, at jeg skriver en smule om dette lige nu, skal ses i sammenhæng med, at DR2 viser en længere serie om 2. verdenskrig set med amerikanske øjne. Det er en meget interessant og følelsmæssigt stærk udsendelsesrække, fordi den tager udgangspunkt i personer fra 4 bestemte byer, hvorved krigens grufulde menneskelige aspekt viser sig med al ønskelig tydelighed.

En af personerne, Quentin Aanenson, var pilot under krigen. Han var med ved invasionen i Normandiet, og fløj efterfølgende en række togter over Frankrig, hvor han fik ram på forskellige mål.

En dag ramte han en lastbil, der var fuld af tyske soldater på ladet, og han kunne se hvorledes kropsdele fløj gennem luften. Det skulle vise sig at være en ualmindelig stærk oplevelse for piloten.

Det var det fordi han umiddelbart efterfølgende opdagede, at han ikke kunne bruge højre hånd. Den han havde skudt med. Han måtte følgelig bruge venstre hånd til at betjene flyets styrepind med, hvilket gik godt på vejen tilbage til England.

Piloten tilføjede til disse oplysninger, at han efter krigen havde mareridt, og når han havde haft sådanne, kunne hans hustru se det om morgenen, idet hun da altid serverede morgenkaffen, så han kunne tage den med venstre hånd. For den højre kunne ikke bruges.

Her var således tale om en psykosomatisk reaktion, der direkte var knyttet til såvel begiveheden som de efterfølgende mareridt.

Egentlig er det ikke så vanskeligt at forstå, at man kan reagere som han gjorde, den gode pilot.

Arbejdstempo og personligt tempo

Formiddagen medførte besøg i et supermarked. Når man køber ind sådanne steder, stiller man sig i kø ved en åben kasse. Hvad man ikke nødvendigvis kan vide, når man gør det, er, hvilket tempo kassemedarbejderen udfører sit arbejde i.

Netop i dag var det ualmindeligt tydeligt, at jeg var kommet i en kø med en udpræget langsommelig medarbejder. Hun rubbede så at sige ikke neglene, men sørgede for at alle bevægelser var i et ensartet slowmotion-tempo. Det er sikkert godt for hende, stress og jag kommer næppe til at præge hende, og det må naturligvis værdsættes. Der er ingen grund til at medarbejdere skal slide sig selv op fordi tempokravet er for stort – som det er i rengøringsbranchen, hvor kadancen er 130, jvf. en radiodebat g.d.

Medens jeg stod dér og afventede at det blev min tur, kom jeg til at tænke på gamle dage. Dengang boede jeg i Hvidovre. På torvet lå en fremragende bager. Her kunne man købe et beskedent udvalg af morgenbrød. Der var to der ekspederede. Den ene var dobbelt så hurtig som den anden, og det vidste kunderne godt. Resultatet var at den ene kø var dobbelt så lang som den anden.

Sådan en god viden har man ikke nødvendigvis i et supermarked nu om stunder.

I de nævnte tilfælde er der en sammenhæng mellem det personlige tempo, som man vel i en eller anden grad er født med, og arbejdstempoet, men mon ikke man kunne bede de langsomste om at øge arbejdstempoet bare en lille smule – eller… Hvad synes du?

Leadership by Experience

Leadership by … fulgt af et ord er velkendt. Leadership by Walking Around, lederskab ved at gå omkring, Leadership by Fear, lederskab ved frygt osv.

Jeg er faldet over Leadership by Experience, lederskab ved erfaring. Hvis du husker Luftkaptajn Sullenberger, der nødlandede sit fly uden motorkraft på Hudson River, er du måske også klar over han har skrevet en bog en begivenheden. Et interview med ham følger nederst. Heri siger han, at hans lederskab i den givne situation var en følge af alle de erfaringer herom han havde samlet livet igennem. Disse elementer var sat ind på hans lederskabskonto, og – som han bemærker – var der balance på kontoen hin kolde dag sidste vinter.

Lyt lidt til denne rolige og afbalancerede mand:

Online indtjening

Som beskrevet for et par dage siden da jeg hyllede Britt Malka for hendes inspiration, forklarede jeg at jeg for et par år siden intet kendte til fænomenet at tjene penge på nettet.

Det er muligt det gør en forskel om man siger: tjen penge på nettet, online indtjening, tjen penge online osv., men det fundamentale er at finde ud af, hvad man gør – i det små eller i det store. For mig er det i det små, og det er OK.

Som fortalt inspirerede hæftet “Tjen penge på nettet” mig. Det kan være dette er nok for nogle, men måske er det en ide at søge videre.

Der er muligheder på dansk og på udenlandsk, dvs. engelsk. Og der er mange. Faktisk må man vel sige at der er uendelige muligheder for information – og det er selvsagt et problem med mindre man udvælger skrapt.

Kort efter jeg var begyndt på at realisere tanken om at tjene penge på nettet, begyndte Britt Malka sit Quicksilverkursus, der nu er blevet til en billigere e-bog – Quicksilver.

læs mere

Prispsykologi

Rema1000 kunne ikke slå prisen på et hvidkålshoved i Berlin i sidste uge. En enkelt dag i et enkelt supermarked kunne man købe et hvidkålshoved for 0.19€ – det var naturligvis kun for at lokke folk til at det var så billigt. Men man kunne købe det til den pris.

Lørdagens indkøbstur gik bl.a. til Rema1000, hvor et hvidkålshovede kostede mindre end en €, nemlig kr. 7.-. Det er billigt, må man sige – især når man ved vejning af det erfarer, at man for disse 7 kr. får 4 kilo kål. Heldigvis skrumper det lidt, når det tilberedes – men spises det råt, har man en god portion mad for få kroner.

Grunden til jeg skriver dette skal ses i sammenhæng med det i nabosupermarkedet indkøbte græskarkernefilonebrød (som smagte godt). Det kostede den nette sum af 26 kroner. For denne pris kunne du få 15 kg. hvidkål.

Psykologisk set kan jeg bedst lide at købe hvidkål – og jeg har da også tidligere taget et billede af et sådant:

Hvidkålshoved

Hyldest til Britt Malka

Hvorfor i alverden en sådan overskrift?

Det er meget enkelt. For to år siden vidste jeg intet om at blogge og heller intet om at tjene penge på nettet.

Men…

Jeg købte et lille hæfte, “Tjen penge på nettet” af Britt Malka. Dette lille hæfte læste jeg i september 2007, og – som jeg har skrevet tidligere – fattede jeg intet af hvad jeg læste. Da der var gået lidt tid tænkte jeg, at jeg heller måtte begynde forfra – og gøre som der stod.

Det gjorde jeg så (mere eller mindre) og min første blog blev en realitet i november 2007. Siden er det blevet til (alt for) mange. Nogle må vente på bedre tider, andre fungerer og blogologi er blevet et interessant fagområde.

læs mere