Hvad er der mon sket? Er budskabet om bevægelse og motion trængt ind? Er folk der motionerer ved at have fundet ud af, at det ikke er så dårligt endda at gøre det i den friske luft og ikke i motionscentrets mindre friske luft?
Jeg kender naturligvis ikke svarene på spørgsmålene, men det var et meget stort antal mennesker, der var ude at motionere denne søndags formiddag – i alle tilfælde på den strækning jeg kørt ad til Borup.
Der var to grupper, der så ud til at være ude at gå powerwalk, kraftgang eller hvad det kan oversættes til. Der var ikke bare en løber med hund, men tre. Der var adskillige grupper af løbere og enkeltvis løbende. Der var mange, og ikke bare et sted, men pænt fordelt over hele strækningen.
Det lover godt. Det så nemlig ikke ud til kun at være en tilfældighed. Hvis det var det, ville der næppe have været så mange.
Hvis nogen ved lidt mere om det jeg så som en tendens og ikke bare en tilfældighed, er kommentarer om egne erfaringer meget velkomne.
Under gårsdagens forberedelse af aftensmåltidet faldt mit blik på et anbefalet tilbehør til de indkøbte fisk, nemlig hasselbagte kartofler. Det havde jeg aldrig hørt om før, men det ser ud til at det er et meget anvendt udtryk når man googler det.
Det har altid heddet hasselbachkartofler her, men det viser sig også at være forkert. Iflg. sproget.dk er det korrekte hasselbackkartofler al den stund opfindelsen af at skære kartoflerne delvis igennem for derved hurtigere at kunne bage/stege dem, end hele bagekartofler kan bages, blev gjort på en restaurant i Stockholm. At den hed Hasselbacken fremmer naturligvis forståelsen.
Det nævnes i den omtalte artikel, at kartoflerne tilberedt på denne måde også i talesproget er kaldt hasselbalchkartofler, hvilket menes at knytte sig til et forlag – Steen Hasselbalchs.
Det er naturligvis let at forstå der kan ske sådanne sproglige forskydninger. Det svarer til at en del vil mene, at det var Colombo og ikke Columbus, der opdagede Amerika. Den ene er en kriminalbetjent i nutidens film og den anden var sømand i 1492. Jeg kender denne sproglige drejning fra mit professionelle virke.
På tidspunktet for denne posts udarbejdelse er der få dage til kommunalvalget i 2009. Af en eller grund har nogen tid været præget af en gevaldig diskussion i VKO-blokken om hvorvidt et kommende stort sygehus i Jylland skal placeres på en lokalitet eller på en anden 16 kilometer fra den første. Det har som sådan ikke noget med valget gøre.
Denne gevaldige problemstilling er blevet et aspekt ved finansloven for 2010, og efter flere dages forhandlinger så det forleden ud til der var nået en løsning.
Læs mere
Den Danske Ordbog forklarer, at arrogant betyder adfærd “med en provokerende eller udfordrende selvsikkerhed, overlegenhed eller nedladende holdning”.
Med jævne mellemrum ser man, når danske bilister skal parkere, at det er blevet vældig moderne at parkere skødesløst eller arrogant (som man nu ser på det), idet det ikke er tilstrækkeligt med en enkelt parkeringplads. Det er bedre med to. Det tages ikke så nøje, at andre også gerne skulle kunne komme af med bilen – i vor morderne, egoistiske tidsalderer er det nok man selv kan. Sådan da.
Det mest spektakulære eksempel på arrogant parkering overværedes på en rasteplads i Tykland i sommer, på vej på ferie i Østrig.
To store Audier kom drønende og parkerede på tværs af 3 parkeringpladser, ud steg en masse mennesker, der skulle på toilettet og holde rygepause. Det er der vel ikke så meget at sige til, bortset fra at det åbenbart og hensynsløst var nødvendigt at anvende 3 parkeringspladser lige ud for toiletterne. Og ikke nok med det, parkeringspladserne var såmænd handicapparkeringspladser. Den bagatel kunne “arroganterne” naturligvis ikke lade sig anfægte af, de skulle nemlig til og have plads.
At der var tale om tyskere af anden etnisk herkomst er en ærgerlig anden bagatel, idet jeg nødig vil lyde fordomsfuld.
Uncategorized | Jørgen Carlsen | 
November 29, 2009 2:48 pm | 
Comments (0) 
