For et øjeblik siden har jeg talt med min gamle mor på 91 år i telefonen. Naturligt nok faldt talen på dagens snevejr. Det sneer og fyger kraftigt der hvor hun bor her til formiddag. Det samme er tilfældet hvor jeg bor.
Hun fortalte, at hun havde hørt Fynboerne klage over Falck og deres åbenbart mangelfulde snerydning i den senere tid, men personalet havde forsvaret sig med, at det kun var blevet til et par timers søvn om natten, så man mente nok at have gjort hvad man kunne.
Vi blev hurtigt enige om at vi lever i et forkælet samfund, hvor man ikke gerne finder sig i vanskeligheder eller genvordigheder.
Som min mor, der oplevede de kolde vintre under krigen, bemærkede, et det vist længe siden folk har mærket hvad 30 graders kulde vil sige. Dengang var det så koldt at vandet i køkkenet var frosset om morgenen.
“Så fik vi ikke morgenkaffe den morgen”, som hun sagde…
Der er kommunikeret uendeligt meget under klimamødet COP15 i København. Den overordnede analyse overlades til andre, men der er altid detaljer at hæfte sig ved, når man i døgndrift præsenteres for hvad der sker på mødet og begivenheder der knytter sig hertil.
Aktivisterne, der gerne ville med til Dronningens middag, var ikke i tvivl om forskellen på at tale og handle. De udtrykte at politikere taler, men handler ikke. Ledere, derimod, handler – velsagtens efter de har talt.
Der var særligt et aspekt ved en demonstration og efterfølgende begivenheder, hvor det demonstreredes, at det ikke er let at kende forskel på meninger og handlinger.
Meninger, der udtrykkes, kan ikke skade andre. Handlinger, der udføres, kan.
Det blev forstået at en gruppe, der gennemførte en demonstration, ikke havde noget som helst ønske om vold, men nok om handling, idet man ville bruge kroppen til at presse sig frem til et sted, hvor man ville mødes med andre og holde et møde. Desuden ville man kun kaste røde pølser efter politiet. De kan ikke skade meget, medmindre politiets hunde ser deres snit til at æde så mange af dem, at de ikke kan passe deres arbejde.
Læs mere
Når et eller andet ikke så godt sker, kan det være der alligevel er noget godt forbundet hermed. Det er vel det man kan forstå ved vendingen held i uheld.
Når vi har det omfattende COP15-møde i København i øjeblikket og et gevaldigt snevejr over store dele af Danmark, er det held i uheld at snevejret ikke rammer København som det rammer Fyn.
Snevejret har også sparet mig for en sandsynlig udgift på 500-600 kr. Jeg skulle med toget til Roskilde og min rejsehjemmel er et pensionistkort. Det fungerer fint og jeg husker det næsten altid. Næsten fordi jeg netop i dag glemte det. DSB sørgede for at jeg ikke fik bøden for manglende rejsehjemmel ved ikke at sørge for passende togdrift. Toget kom ikke medens jeg ventede. Om det kom efter beslutningen om ikke at tage toget, men gå en tur i stedet, ved jeg ikke. Men det gode held i det uheldige i ikke at kunne gøre som tænkt, var naturligvis besparelsen.
Glæder du dig til jul?
Således blev jeg spurgt forleden. Svaret var vist lidt lunkent.
Der er noget jeg glæder mig til. Selvfølgelig.
Andestegen, men ikke nødvendigvis ris a l’amanden. Risikoen er at man netop der overspiser fordi den jo skal findes, den mandel. Jeg glæder mig til at høre mine børnebørn synge julens sange. Jeg glæder mig til at se deres forventninger. Jo, jeg glæder mig, men ikke så meget som da jeg var barn. Dengang glædede jeg mig vist så meget at jeg ofte blev syg af spændt forventning.
Som det antydes er der skikke knyttet til julen – og uskikke.
Læs mere
Forleden var Stine Bosse gæst i Jersild Live, og talen faldt på hvorledes man kunne øge andelen af kvinder i f.eks. bestyrelser.
Jeg hæftede mig særligt ved hendes bemærkninger om, hvorfor det er en god ide med en nogenlunde ligelig fordeling af mænd og kvinder. Det har at gøre med den balance og det samspil der etableres samt naturligvis det der kommer ud af det. I TRYG var det erfaringen at løsningerne der produceredes i blandede grupper var at foretrække for løsninger produceret i rene mande- eller kvindearbejdsgrupper.
Det er interessant at koble dette på teamarbejde, idet teamarbejde har det formål at skabe bedre løsninger end enkeltpersoner kan alene – og altså opnå en synergieffekt.
Hvis 2+2 bliver 5 når de rene grupper arbejder sammen, tyder Stine Bosses erfaringer på at 2+2 bliver 5.5 når kønnene blandes på en balanceret måde.
Kunne det tænkes ligefrem at være en følge af biologiske forhold?
Forleden kunne man høre Stine Bosse fortælle om forskellige betydningsfulde emner i Jersild Live.
Det er velkendt at hun har været på en uges pilgrimsvandring med 4 unge uintegrerede indvandrerdrenge, og at dette var en udfordrende og spændende oplevelse for alle deltagerne. De unge indvandrere fik stort udbytte heraf.
Jeg hæftede mig ved at Stine Bosse om dette sagde, at erfaringen har bevirket den væsentligste personlige udvikling hun har oplevet nogensinde.
Og hun tilføjede at det ikke er nok at læse bøger om personlig udvikling. Man må udsætte sig for noget i praksis og erkende erfaringerne.
Hvad er forskellen på juleforberedelser og forberedelser til julen, spurgte jeg min kone. Det er det samme mente hun, men tilføjede kort efter, at det sidste måske er mentalt.
Overskriften til denne post formuleredes 3. januar i år, men jeg er ikke helt sikker på hvad jeg tænkte da jeg gjorde det. Det skyldes at jeg samtidig lavede en anden overskrift: Julens skikke og uskikke.
Det er imidlertid ganske vist, at inspirationen til overskrifterne var at finde i aviserne lige efter nytår. Det er en tilbagevendende begivenhed, at journalister eller andre skriver om, hvad de synes burde have været anderledes ved den netop afsluttede jul. De fortæller at de gerne ville have haft mere tid til ro eller hygge eller besøg eller færre mennesker eller mindre mad eller andre gaver og alverdens andre emner, som de altså ikke lige nåede at forholde sig til inden det var for sent.
Det skal nok være netop det det faldt mig ind at skrive om den 3. januar så det kunne komme på bloggen i tide. Det vil sige før jul. Det gjorde jeg ikke i januar, men her er det.
Hvis du har det sådan at noget ved julen gerne skulle være anderledes, er det en ide at gøre det klart – meget klart – nu, idet det så bliver muligt at handle efter det overvejede og ikke blot siden ærgre sig over det ikke skete.
Vil du lave noget om? Så gør det. Og glæd dig over det.
Denne særlige juleforberedelse kan ses som en mental forberedelse til julen, en justering af traditioner, vaner, uvaner, psykologiske spil og alt muligt andet man muntrer sig med – så det ikke kommer bag på en, at man forresten gjorde det samme i år som man plejede og altså ikke det man i januar hvert år tænker det ville have været rart at have gjort.
God fornøjelse med juleforberedelserne og forberedelserne til julen!
Hverdagens psykologi | Jørgen Carlsen | 
December 22, 2009 10:53 am | 
Comments (0) 
