Utilsigtet humor

Utilsigtet humor kan opstå, når noget, der egentlig ikke skal kombineres, kombineres og bevirker en morsom konstellation. Kombinationen er ikke bevidst, idet den, hvis det var tilfældet, ikke ville være utilsigtet.

Under almindelig oprydning – hvilket jeg for øjeblikket giver mig noget af med – dukkede et meget lille udklip op, som på fineste vis kan være en illustration af utilsigtet humor, og hvor humoren kun viser sig, hvis man er så heldig at kombinere to ting. Det må den der har skrevet den lille lap have gjort, og andre kan så more sig over den uden selv at skulle gøre arbejdet.

Personen må have mødt en TAXA, idet han bemærkede skiltet foran: Kører for lægevagten.

Da hyrevognen var passeret må han eller hun have vendt sig om og der bemærket en reklamestreamer på bilen: Se “Den glade enke” i Lorry.

Tag til Køge Ås til en forandring

At komme ud i naturen er en af de bedste måder at bruge tiden på. Her er en ide til en forandring som ikke er vanskelig at praktisere, hvis man ikke bor alt for langt fra Køge. København er i denne forbindelse ikke langt fra Køge. Man kan køre dertil – eller tage toget.
I forhold til min bopæl er en god tur til Køge Ås mulig på små tre timer. Og der er oven i købet tid til en kop termokaffe når vendpunktet på Åsen nåes.
Det foregår således: Med toget fra Roskilde til Køge. I weekenden kommer det ca. kvart over hel. Fra stationen til Torvet, videre ad Vestergade, på tværs af den gamle hovedvej 2, og kort efter kan man dreje ind mod Åsen og gå forbi Gl. Kjøgegård og videre derudad. Holder man øje med uret, kan man vende om – og holde en lille pause – når der er gået en time, idet man da meget vel kan nå tilbage til stationen og tage toget den modsatte vej. Det går også ca. kvart over hel.
Er man så heldig at have en pendlerkort er det absolut en billig fornøjelse af skaffe sig en god oplevelse i en fin natur. Skulle man være på disse kanter om foråret er det værd at besøge parken ved nævnte Gl. Kjøgegård og se den meget store samling af Rhododendron.
Her er et enkelt foto fra den seneste tur til Køge Ås.
Køge ås

Elementernes rasen i Danmark

Elementernes rasen er måske et lige lovligt stærkt udtryk, når det drejer sig om en snestorm og et jordskævl. Imidlertid kan det lade sig gøre at perspektivere nogle af de naturgivne forhold vi er underlagt ved at se på et par af døgnets nyheder.

En gartner har set et af sine drivhuse kollapse under sneens tryk, idet den vægtforøgelse optagelsen af fugtighed i sneen bevirkede var for meget for konstruktionen. Han blev bekymret for et andet drivhus og fik jægere til at skyde ruder itu i håb om at igangsætte snedskred, dog uden held. Tage giver også her og der efter for sneens vægt. Tog sidder fast og i det hele taget har nordjyderne nu fået mere end nok af snestormene.

Der har netop været et jordskælv på 4,7 på Richterskalaen – også i Nordjylland. Det fik mange til at ringe til politiet, da det mærkedes at jorden rystede, men hidtil er det kendt, at skælvet gav anledning til en revne i en mur og et væltet fjernsyn.

Jordskælv har således tydeligvis ikke samme effekt som sne i vores land.

Pas godt på dig og din arbejdsevne

Nedenstående har i flere år stået på min oprindelige hjemmeside. Den side er “under nedlæggelse”, idet jeg nu næsten er fuldtidspensionist. Overvejelserne har imidlertid gyldighed i forhold til nutidens arbejdsmæssige pres på den enkelte og dennes ressourcer. Derfor: Pas godt på dig!

Arbejde kan medføre belastning med svækkelse, slidtage, stress og udbrændthed til følge.

Mit mangeårige arbejde som psykolog har ført til kontakt med mange mennesker, der har været udsat for arbejdslivets vilkår. I nogle tilfælde har kombinationen af vilkår og arbejdspersonlighed været problematisk.

Det har givet en viden om hvordan menneskers arbejdsevne kan bruges, misbruges, blive slidt eller helt ophøre med at eksistere. Ændringerne af den enkeltes arbejdsevne kan ske langsomt og i det skjulte, men der kan også opstå et pludseligt ophør af en aktiv tilknytning til arbejdsmarkedet.

Arbejdsevnen er det enkelte menneskes evne til og muligheder for at udføre et givet stykke arbejde i en given arbejdsmæssig sammenhæng. Arbejdspersonligheden udvikles over lang tid og kan opfattes som den del af os, der medvirker til at vi kan tilpasse os arbejdsmarkedet.

Der er mange faktorer, der spiller ind i ændringer af menneskers arbejdsevne – mobning, vold, gamle mønstre og overbevisninger, ubevidste beslutninger, ”flinkeskolen”, manglende evne til at sige til overfor sig selv og fra til for mange krav, opgaver eller dårlige prioriteter – for blot at nævne nogle årsager, der kan føre til en nedslidning af arbejdsevnen. I andre situationer passeres grænsen for at kunne arbejde f.eks. i forbindelse med fysisk sygdom.

Når menneskets arbejdsevne ændres er konsekvenserne ofte også ændringer af effektivitet. Det kan være at hukommelsen og koncentrationen svækkes, overblikket mindskes og træthed opstår. Den der slides og rammes af eksempelvis stress vil ofte opleve sig selv som meget anderledes end før stresstilstandens indtræden. Ofte vil mennesket ikke længere kunne kompensere med de ressourcer og kompetencer der tidligere har været anvendt til at klare arbejdssituationer med. På denne måde ændres også arbejdspersonligheden.

Der har længe været meget fokus på stress i medierne, og det med god grund. Det er nogle stærke historier mennesker fortæller om de ændringer et stresset arbejdsliv fører med sig. Ofte er der tale om sygemeldinger, grænsen blev nået og det er slut med at arbejde i en kortere eller længere periode – måske for altid. Man har passet sit arbejde, været pligtopfyldende, måske perfektionistisk og måske fulgt et budskab eller en overbevisning fra barndommen – eksempelvis: Man passer sit arbejde – kort og godt.

Med min viden og erfaring forekommer det at være vigtigst at forebygge, for at undgå permanente skader eller forringelser af arbejdsevnen så konsekvensen bliver ikke at kunne arbejde. Det er med andre ord meget vigtigt at passe på sine medarbejdere, men også at den enkelte passer på sig selv ved at vedligeholde arbejdsevnen.

Vedligeholdelse af arbejdsevnen gøres ikke kun ved forøgelse af kompetencer og viden, men i måske endnu højere grad ved bevidst at tage vare på sig selv og vedligeholde sine ressourcer og arbejdsmæssige kapacitet.

At vedligeholde sine ressourcer har mange forskellige udtryk og kan gøres på mange måder for den enkelte og for den enkelte arbejdsplads. Min erfaring er dog, at det generelt handler om tydelig og klar kommunikation af forventninger, krav og ressourcer, om valg og prioritering af tid og opgaver samt om evnen til at håndtere vanskelige situationer i sit arbejdsliv. Desuden er det min erfaring at information og eksempler via andre menneskers historier er stærke illustrationer for at forstå betydningen af at passe på sig selv og sin arbejdsevne.

Bankdamen eller bank damen

Det ses hyppigt, at sammensatte ord, der skal skrives i et ord, skrives i to. Det er lidt for almindeligt, og er måske en konsekvens af computerens stavekontrol, der synes nogle ord skal være i to.
Jeg gør ofte ophold ved sådanne ord, idet det virker mærkværdigt at se ord der skal være et ord skrevet i to. De forstyrrer en mere flydende læsning.
Her et eksempel fra en hjemmeside, der forholdt sig til emnet: der er forskel på en ledbus og en led bus.
Forleden hørte jeg en radioudsendelse, hvori ordet “bankdamen” indgik og hun/han blev nævnt mange gange. Det gav anledning til en vis selvsnak om forskellen på om bankdamen skrives i et ord eller to – bank damen.
Da jeg fortalte om min filosoferen herom, måtte jeg for illustrationens skyld finde et eksempel på meningsforskellen, idet der da vist ingen særlig grund var til at gå op i sådanne bagateller.
Det blev sådan:
1. Filmen “Bankdamen” har premiere på fredag.
2. Filmen “Bank damen” har premiere på fredag.
Det er da vist ikke den samme film.

WordPress Theme Design