Forlden kunne man høre i nyhederne, at en træner eller lignende for Danmarks kvindelige cykelryttere, der ikke er så gode, at man kan sende 5 til en konkurrence, forklarede herom, at “ambitionerne til rytterne er høje”.
Nej det er ambitionerne ikke, men forventningerne er det. Og ingen kan åbenbart leve op til forventningerne, hvorfor de selvfølgelig ikke skal med.
Dette er endnu et eksepmepl på, at man ikke nødvendigvis ved hvad man taler om – og det kan selvsagt ske for alle – men blot anvender et ord man synes passer meget godt til lejligheden.
Ambition er en personlig egenskab. Det er den enkelte der higer efter bestemte præstationer, har bestemte aspirationer eller ambitioner i forhold til de præstationer, der ydes. Hvis ambitionerne er for små, er præstationerne mindre end de kunne være. Omvendt kan ambitionerne være for høje eller urealitiske og de præstationer der skulle modsvare ambitionerne kan ikke udføres, med skuffelse til følge, måske endda livslang skuffelse. Ambitioner skal med andre ord være realistiske således at der god sandsynliged for at pæstationer og ambitioner hænger sammen. Det er ikke det samme som at ambitionsniveauet ikke kan øges, men det skal foregå i passende portioner. Man må have sig selv med.
Åh, hvor er det altså herligt, at du og også mange andre hæfter sig ved – og brokker sig over – alt det ævl, der bliver fyret af.
Selvfølgelig kan vi ikke alle være cand.mag. i dansk, og nok slet ikke en sportstræner, men alligevel…
Jeg kom til at tænke på tv-journalisten, der var meget eksalteret over Bruce Springsteens tilstedeværelse i Herning juli 2009:
“Hele Herning er på den anden side…” På den anden side af hvad, kunne jeg ikke lade være med at spørge i mit indlæg 😀
Senest har jeg hørt at en har været “på Nordsjælland”.