Det er ikke fordi jeg skal have nyt arbejde – det skal pensionister ofte ikke (eller ikke ofte). Men jeg faldt over en artikel i Berlingske 20. februar 2011. Den var skrevet af Christian Kurt Nielsen og stod i sektionen Businesssøndag. Emnet var arbejdskraftens mobilitet.
Den er blevet lidt mindre under krisen end før. I 2007 var der 14000 danskere, der fandt nyt arbejde – om ugen. Nu er det faldet til omtrent 10000. Det er en del, der skifter job – og en del færre der gør det nu.
Heraf følger, at der skrives en del ansøgninger hver uge, og det jeg gerne vil holde fast i her, er den opsang forfatteren giver ansøgerne. Han synes det vil være passende, at man gør sig lidt mere umage med det skriftlige materiale, der fremsendes. Der er jo ingen grund til at blive fravalgt alene på antallet af stavefejl i ansøgningerne. Ansøgningerne skal med andre ord være på et rimeligt skriftligt niveau, fastslås det.
Det er jeg ganske enig i.
Stavefejl er moderne. Men at det også er moderne ikke at gøre sig umage er ikke smart. Det er uhyre let at falde i. Skal ord være i et eller to ord. Mildt sagt er det forvirrende at læse etordsord skrevet i to, som følgende eksempel viser.
Jeg har lige modtaget en mail hvori en slankekampagne blev omtalt. Der stod »…denne slanke kampagne«. Naturligvis kan man forestille sig en slank kampagne, men det var ikke det det drejede sig om. Hvis man lytter efter i hovedet er det ikke til at sige »denne slanke kampagne« uden at få den forkerte betydning frem. Trykket er ganske enkelt forskelligt fra det i slankekampagne.
Og hvis nu de ansættere, der skal læse ansøgninger reagerer som jeg gør, vil sådan en fejl få betydning – især hvis der er flere af dem.
Jeg er fuldkommen enig, Jørgen, og jeg kæmper også selv samme kamp med folk når de ikke gør sig umage. Jeg anbefaler stærkt, at folk erkender deres problem, og det er bedre, at de får korrekturlæst hos en professionel end sende en masse værdiløse ansøgninger.
Vi må dog også erkende, at i en tidsalder hvor selv aviserne – der tidligere blev skrevet af folk der KUNNE stave – har en masse stavefejl, så omgives folk jo ikke ligefrem af den rigtige stavemåde. Når den slags smutter forbi radaren er det intet under at folk til sidst bliver rigtigt dårlige til at skrive vort modersmål…
Du rammer så direkte ind i min kæphest, men det ved du vist godt 🙂
Jeg kunne godt ønske mig, at samme budskab gik ud til skolerne. I vores personaleafdeling sorterer de stavefejlsfyldte ansøgninger fra uden pardon – de får ikke en chance. Det kan man diskutere retfærdigheden i, og det er der også mange, der gør, men det ændrer ikke på sagen. Det har egentlig ikke noget at gøre med at kunne stave, men hvis man ikke gider at kontrollere sin ansøgning, hvad sjusker man så i øvrigt med? Sjusk går ikke i vores farmaceutiske virksomhed, så vi vil helst kun se folk, der kan acceptere, at fejl er okay, men at der så er nogen andre, der opdager og retter dem.
Jeg bilder mig ind, at hvis skolerne var klar over, hvor mange ansøgninger, der bliver sorteret fra pga. simple stavefejl, ville de måske gå lidt mere op i emnet ‘dansk retskrivning’. Men der er måske ikke tid nok?
Om det sidste – det må være et spørgsmål om prioriteringsvilje.