Læsehesten har lige haft stor fornøjelse af at læse “Når to bliver til tre” af psykologerne Lisbeth Liebmann og Gitte Haag, og har givet mange interessante eksempler fra bogen undervejs.
Følgende eksempel blev refereret: en mor spurgte i ramme alvor personalet i dagsinstitutionen, hvornår pottetræningen af poden blev iværksat. Da personalet forsigtigt ymtede at forældrene også måtte tage fat, var svaret, at det var der ikke tid til i hverdagen.
Hvortil personalet bemærkede at så kunne forældrene jo gøre det i ferien.
Næh, næh, barnet skulle være renlig inden ferien, for det kunne da ikke da rende rundt med ble.
Dette eksempel på at forældrene synes ansvaret ikke er deres, fik mig til at tænke på min tandlæge. For mange år siden drøftede vi hvem der havde ansvaret for tænderne – patienten eller tandlægen.
Jeg forstod at jeg var den eneste patient tandlægen havde en aftale med om at ansvaret for mine tænder var mit, og hans ansvar var at sige til hvis jeg ikke tog ansvaret på mig.
Ganske vist var jeg ikke klar over at vi havde den aftale – men det førte til et lille skrift om emnet. Og jeg husker det eksempel fra den tid, at en patient ikke havde børstet tænder de sidste 14 dage – fordi han skulle have sølvbryllup. Det er da vist et prioriteret ansvar for egne handlinger.
Det lille skrift er fundet frem og følger her – til mulig inspiration for og overvejselse om hvem der har ansvar for hvad. Det må benyttes efter forgodtbefindende.
OM ANSVAR FOR TÆNDER
Hvad er dit ansvar og tandlægens?
Som bekendt er det ikke let at få folk til at ændre usunde vaner. Information i sig selv er ikke tilstrækkelig. Tænk blot på, hvor mange rygere, der stadig er. Selv om det er velkendt, at rygning er sundhedsskadeligt.
Der skal med andre ord en aktiv indsats til. I bredeste forstand drejer det sig om
* udviklingen af det personlige ansvar for en sund livsstil
* udviklingen af bevidstheden om livsvilkårenes indflydelse på sundhed
* udviklingen af færdigheder, der er en forudsætning for en sund livsstil og sundere livsvilkår.
Nøgleordene er altså: dit ansvar, din bevidsthed, dine færdigheder.
Selv om dette knytter sig til din sundhed i almindelighed, drejer det følgende sig om dine tænder, men måske får du en ide eller to, som ikke har med tænderne at gøre.
Dit og tandlægens ansvar
Hvem har ansvaret for dine tænder? Er det dig eller din tandlæge?
Når tandlægen fortæller om hvilke forklaringer/undskyldninger patienter har for ikke at passe deres tænder, får man det indtryk at nogle patienter mener ansvaret for deres tænder påhviler tandlægen.
Der er et ansvarsproblem
* når det ikke kan lade sig gøre at børste tænder fordi man har sølvbryllup om fjorten dage,
* når man siger man har prøvet,
* når man siger “det er også fordi…”,
* når …
Uanset hvad man siger, er der ingen andre end dig selv der har ansvaret for, hvorledes DU holder dine tænder.
Det kan aldrig være tandlægens ansvar, hvordan du bærer dig ad.
Det ansvar tandlægen kan påtage sig er dels et ansvar for at informere dig om, hvordan din tandsituation er og hvad du kan gøre ved den, og dels at udføre sit arbejde godt.
Lyder det indviklet? Det er det ikke. Det vigtige er at skille disse to sæt ansvar ad, således at du som patient aldrig tænker på at det er tandlægens skyld at du misligholder dine tænder.
Din bevidsthed
Hvis du synes, at dette passer på dig, er der noget at overveje.
Du kan tænke på om du engang i tidernes morgen har truffet en beslutning (ubevidst) om din måde at børste tænder på, eller måske en beslutning om at “genere” din far og mor med den måde du gør det på.
Har du engang truffet en beslutning der ikke er særlig hensigtsmæssig i forhold til tændernes sundhedstilstand, kan du naturligvis på et hvilket som helst tidspunkt træffe en anden beslutning, nemlig en beslutning om at behandle dine tænder anderledes.
Det kan være du har gjort det før. Enten har beslutningen virket og din tandbørstning fungerer godt, eller også har du truffet en ny om påny at misligholde dine tænder. Hvis du stadig synes du har et beslutningsproblem er der intet til hinder (udover den måde du selv hindrer dig
på) for at træffe en beslutning om at gøre noget ved sagen.
Færdigheder
Det kan være du skal finde på nogle hjælpemidler.
Når en ny måde at børste tænder på skal indføres, kræver det en høj grad af bevidsthed for ikke at henfalde til gamle vaner og unoder. Sætter du et skilt på toiletspejlet og skriver “børst tænder bevidst”, kan du næppe undgå at blive mindet om, hvad du har besluttet dig til lige netop på det tidspunkt, du har brug for at komme i tanke om det. Du kan sikkert selv finde på andre gode ideer – og måske belønninger – for at ændre dig.
Hvis du synes det er en god ide kan du sikkert indgå en aftale med din tandlæge om, hvad hendes/hans og dit ansvar er omkring dine tænder. Det vil være rart for tandlægen, der ikke behøver at have dårlig samvittighed eller lignende kvaler, og det vil være rart for dig, der på den måde ikke behøver at køre om hjørner med dig selv.
Hvis du og din tandlæge er meget avancerede kan I lave en sådan aftale skriftligt. Det er vigtigt i aftalen, hvadenten den er mundtlig eller skriftlig, at undgå alle vage udtryk som “prøve på at gøre det”, “overveje at gøre det”, “tror”, “bør” o.s.v.
Du ønskes rigtig god fornøjelse med dine tænders pleje, dine eventuelle nye beslutninger og din viden om, hvilket ansvar du har for dine tænder.
Jørgen Carlsen, cand. psych.
27. februar 1991
This entry was posted on Monday, January 14th, 2008 at 6:26 am and is filed under Personlig udvikling, Psykologi, Tid. You can follow any responses to this entry through the RSS 2.0 feed. You can leave a response, or trackback from your own site.
One Response to “Ansvar for børns renlighed og voksnes tænder”
1. Britt Malka Says:
January 14th, 2008 at 11:20 am
Du har fuldstændig ret i, at folk meget let fraskriver sig ansvaret for noget, som faktisk totalt er deres ansvar: børn og tænder.
Rystende.
Det gælder mange andre ting også, som fx at hjælpe folk (det SKAL staten bare tage sig af), betale for ting (også det SKAL staten tage sig af), bøger (skal være GRATIS fra bibliotekerne) osv. osv.
Folk burde lære at tage ansvar igen. For sig selv og for andre. Det ville resultere i et bedre samfund.
