Børnebørn

Mine to pragtfulde børnebørn har netop været til en lille komsammen i anledning af deres mors afslutning af sin uddannelse.

Vi skulle have dem med hjem – og naturligvis var der en vis energi, der skulle have ben at gå på undervejs.

Og naturligvis opstår småkonflikter. Dette søges klaret således:

Morfar meddeler børnebørnene på bagsædet, at den ene skal holde benene for sig selv og den anden fingrene for sig selv.

Det er ikke for ingenting morfar er psykolog!

Det ældste barnebarn på lige godt 4 år, finder anledning til følgende passende bemærkning.

Morfar, du skal holde din mund for dig selv.

Det fører til, at jeg klapper i mine hænder – for en sådan suveræn bemærkning kræver narturligvis billigelse.

Hvilket blot fører til at hun siger:

Morfar, der fik jeg dig.

Gu’ ve’ om vi andre ku’ sådan i den alder?

This entry was posted in Kommunikation. Bookmark the permalink.

2 Responses to Børnebørn

  1. Britt Malka says:

    He, he, sød historie 🙂

  2. Ja, det var godt nok en pragtfuld og skarp kommentar fra så lille et barn. Det var et rigtigt guldkorn!

Comments are closed.