Category: Arbejde

Håndværkeres arbejdsevne

Nyhedsstrømmen giver ofte nogle korte informationer.

Således kunne man i går høre, at håndværkere – især de yngre – arbejder en hel del mere end man ville gøre, hvis der var tale om en almindelig arbejdsuge.

Man hørte en enkelt forklare sig. Priserne er lavere, hvorfor det er nødvendigt at arbejde mere for at holde samme indkomst.

Det er vel meget let at forstå, men omvendt er jeg ikke sikker på det er en god ide på længere sigt.

Grunden er den enkle, at der bruges lidt for rigeligt af de arbejdsmæssige resourcer med den konsekvens, at der ikke nødvendigvis er nok at gøre godt med til pensionsalderen indtræffer. Med andre ord kan arbejdsevnen gå hen og blive så medtaget at førtidspensionering bliver resultatet af overforbruget af ressourcerne.

Det er nok ikke lige det den yndre håndværker tænker særlig meget over, men – med baggrund i mit arbejdslivs erfaringer med at vurdere arbejdsevne – vil det være en ganske god ide at tænke over hvorledes de arbejdsmæssige ressourcer anvendes og fordeles på et helt arbejdsliv.

Bistandshjælp, udeblivelse og ansvar

I løbet af maj 2011 har det været drøftet fra regeringspartiernes og støttepartiets side, hvad man skal stille op med bistandsklienter, der udebliver fra aktivering. Man har gjort sig tanker om, at skære i kontanthjælpen og reducere denne til starthjælp – i et halvt år. Oppositionen synes det er vældig synd for bistandsmodtagerne og mener den aftale om at trække i kontanthjælpen, der fugerer, er tilstrækkelig.

I anledning af netop denne diskussion havde en af TV-kanalernes nyhedsudsendelser fundet frem til et par bistandshjælpsmodtagere. Disse var naturligvis forargede over risikoen for at miste penge, hvis de ikke kunne (finde ud af at) sygemelde sig, og følgelig måtte udeblive uden besked.

Naturligvis har jeg forståelse for at man som bistandshjælpemodtager kan få ondt i ryggen og have behov for en fraværsdag, lige som andre kan det, men det er naturligvis ikke i orden at man ikke kan finde ud af at melde sig syg. Det vil sige det kunne de vist også, var det ikke lige fordi der ikke var mere taletid på telefonen, hverken sønnens eller den egne.

At der var råd til cigaretter er en anden sag. At det var nødvendigt at demonstrere usammenhængskraften ved at ryge og sige telefonen var løbet ud er naturligvis ondskabsfuldt at påpege.

Men – her er bare endnu et eksempel på at det kniber med at forstå ansvaret. Om det er den velfærdsforkvaklede personlighed, der gør sig gældende (svarer til at man skal have kommunen til at fjerne sine flasker som man ikke gider kyle ind i de dertil anbragte containere) eller om det er en anden personlighedstype skal jeg ikke kunne sige.

Men – lad de gode mennesker lide økonomisk til de fatter ansvarlighed.

Dette adskiller sig ikke meget fra de medarbejdere i Billund kommune, der får gode bonusser for at gå på arbejde og i mindre grad melde sig syge end ellers.

Særpræget er det.

Sammenlign blot med følgende. Jeg var selvstændig psykolog i 22 år og havde mange opgaver for kommunerne (og ikke over 5 sygedage). Når jeg fik den opgave at udføre en arbejdspsykologisk vurdering, kom jeg på det aftale tidspunkt, talte med borgeren og skrev erklæringen (undertiden med en vis forsinkelse, men jeg gjorde det). Jeg påtog mig med andre ord ansvaret. Havde jeg ikke gjort det jeg skulle, ville der ikke gå lang tid før det var slut med opgaver.

Faktisk er jeg kommet til at tænke sådan som pensionist. Kan jeg være det bekendt?

Sygefravær og ansvar

Det er velkendt at sygefraværet ofte omtales som højt og at det skal nedbringes. Så vidt det huskes er sygefraværet i nogle sammenhænge næsten 30 dage om året, hvilket forekommer ganske urimeligt.

TV Syd har i slutningen af maj fortalt en historie om, at medarbejdere ved ældreplejen i Billund kan opnå forskellige former for kontant bonus for ikke at melde sig syge. Det har ført til et klart fald i sygefraværet, og medarbejderne er glade for at få lidt ekstra penge. »Vi tager en ekstra tørn«, lyder argumentet. Forbløffende, fordi det jo viser at sygefraværet ikke er begrundet i sygdom, men i en eller anden over tid tiltusket rettighed til nedsat arbejdstid.

I sammenhængen interviewes Fredericias borgmester, der kunne forklare, at man – trods områdets største sygefravær blandt SOSUer på 28 dage – ikke havde en hensigt om at indføre bonusordninger al den stund medarbejderne jo fik løn for (at passe) deres arbejde, og at det ikke giver mening at man skal have ekstra penge for at passe arbejdet.

Deri har han jo så ganske ret. Det der belønnes bliver gjort, lyder et vigtigt ledelsesprincip. I Billund belønner man at arbejdet passes med ekstra penge, i Fredericia vil man søge andre veje for at nedbringe sygefraværet.

Jeg synes det er en noget aparte måde at påtage sig ansvaret for sit arbejde på. Det lyder lidt som om det er en arbejdspladskultur, at man på skift tager sig en sygefraværsdag uden at være syg. Jeg kan sagtens forstå, at man kan komme i pressede situationer af den ene eller anden grund, hvor dette kan være vigtigt, men eksemplerne fra Billund illustrerer at arbejdspres ikke alene er årsagen til fraværet.

Ventetid og arbejdsgange på hospitaler

Dette indlæg er skrevet i beyndelsen af juni:

Der var et indslag i nyhederne på TV (TV Syd) om ventetiderne på hospitalerne. Det har der været før. Jeg husker en overlæge, der satte sig for at rydde op i ventelisterne og forholde sig aktivt til dem, fortælle, hvorledes det derved var lykkedes at afskaffe ventetiderne på afdelingen.

Den aktuelle problemstilling omhandlede at besparelser havde nødvendiggjort en bevidst forholden sig til arbejdsgangene. Konsekvensen af det var den sidegevinst at ventetiden var faldet med ca. 20%. Ikke dårligt.

Man mente naturligvis ikke man kunne blive ved med at opnå yderligere gevinst, hvis der yderligere skulle spares. Der er selvfølgelig en grænse, men det er meget godt at høre der kan ændres, og at man kan gøre op med ineffektive måder at forholde sig til arbejdet på.

Ikke overraskende finder sygeplejerskerne sig mere stressede, og det er da muligt de har fået mere travlt. I øvrigt bemærkedes det, at man ikke så en sygeplejerske rede senge, som de ellers plejer gøre, når TV viser billeder af deres arbejde. Det er vel ikke et sygeplejerskejob at rede senge, når deres kvalifikationer tages i betragtning.

Må jeg i sammenhængen i øvrigt henvise til begrebet »sagsbunkens konstans«, hvilket lidt groft sagt er udtryk for en fælles ubevidst overenskomst om, hvor meget arbejde man kan klare og hvor længe det skal vare.

Helst ikke – om kommunikation med bankrådgivere

Bankrådgivere har til opgave at sælge bankens produkter til kunderne. Og velsagtens at rådgive ordentligt.

I TV-avisen på DR1 har man netop illustreret omtalen en rapport om bankernes investeringsrådgivning i EU-landene.

I den anledning taltes med et ægtepar, der ikke var tilfreds med den rådgivning, der var givet. Mappen med sagsakter var stor.

Jeg hæftede mig ved, at man til banken havde skrevet, at der “helst ikke” skulle investeres i aktier og obligationer med en eller anden grad af højere risiko jvf. den aldersbetingede korte investeringshorisont. Manden tilføjede at dette ønske således var skrevet klart.

Banken havde investeret lidt vel rigeligt mod ønsket, og havde erkendt det.

Mit synspunkt er, at det netop ikke var udtrykt klart, hvad man ikke ville. “Helst ikke” svækker, at man ikke vil, idet det betyder, at det man ikke vil netop er formuleret så det er en mulighed. Hvilket banken for rigeligt havde benyttet sig af.

Hvis man ikke ønsker en given investering er det det der skal udtrykkes. Det gøres ikke ved at svække et nej med helst ikke.

Ansøgning om nyt job

Det er ikke fordi jeg skal have nyt arbejde – det skal pensionister ofte ikke (eller ikke ofte). Men jeg faldt over en artikel i Berlingske 20. februar 2011. Den var skrevet af Christian Kurt Nielsen og stod i sektionen Businesssøndag. Emnet var arbejdskraftens mobilitet.

Den er blevet lidt mindre under krisen end før. I 2007 var der 14000 danskere, der fandt nyt arbejde – om ugen. Nu er det faldet til omtrent 10000. Det er en del, der skifter job – og en del færre der gør det nu.

Heraf følger, at der skrives en del ansøgninger hver uge, og det jeg gerne vil holde fast i her, er den opsang forfatteren giver ansøgerne. Han synes det vil være passende, at man gør sig lidt mere umage med det skriftlige materiale, der fremsendes. Der er jo ingen grund til at blive fravalgt alene på antallet af stavefejl i ansøgningerne. Ansøgningerne skal med andre ord være på et rimeligt skriftligt niveau, fastslås det.

Det er jeg ganske enig i.

Stavefejl er moderne. Men at det også er moderne ikke at gøre sig umage er ikke smart. Det er uhyre let at falde i. Skal ord være i et eller to ord. Mildt sagt er det forvirrende at læse etordsord skrevet i to, som følgende eksempel viser.

Jeg har lige modtaget en mail hvori en slankekampagne blev omtalt. Der stod »…denne slanke kampagne«. Naturligvis kan man forestille sig en slank kampagne, men det var ikke det det drejede sig om. Hvis man lytter efter i hovedet er det ikke til at sige »denne slanke kampagne« uden at få den forkerte betydning frem. Trykket er ganske enkelt forskelligt fra det i slankekampagne.

Og hvis nu de ansættere, der skal læse ansøgninger reagerer som jeg gør, vil sådan en fejl få betydning – især hvis der er flere af dem.

Målmanden

ABC-Scandinavia er nu nået til M.

Der er naturligvis mange muligheder med m – morfar, en morfar, mødeledelse, mystifistisk, mind-maps, medfølelse, medleven og så videre. Der er imidlertid særligt et ord med m, der springer i øjnene i disse dage: Målmand Landin.

Det har været forrygende at se den unge målmands mange mesterredninger i målet for det danske herrehåndboldlandshold under verdensmesterskaberne i Sverige. Det er utroligt, at han kan reagere som han kan, reaktionsevnen er formidabel, han er bøjelig og smidig og fantastisk hurtig. Og det er unægtelig interessant at se ham pille selvtilliden af først de svenske herrer og dernæst – i ekstrem grad – de spanske her mod slutningen af turneringen. Jeg skal ellers love for at den unge keeper (det betyder vist målmand på dansk) er trådt i karakter ved disse mesterskaber, og det i en grad så man måbende målløs misser med øjnene, når man ser endnu et målløst angreb.

Nu handler det om at målrette opmærksomheden mod målsætningen: Flere mål end Frankrig. Skulle holdet få færre er det såmænd også OK. Begge dele giver en fortjent medalje.

Hvad skal det ledsagende fotografi være? Jeg har ikke et billede af målmanden, men jeg fandt er par billeder af Mandø Ebbevej ved dens begyndelse på fastlandet og med Mandø som en fjern baggrund. Det er underligt at stå der og se Ebbevejen forsvinde når ebbe afløses af flod.

Mandø Ebb-tide-road

På billedet herover ses en blå bil på den anden vej til Mandø i højre side. Ses bedst i original størrelse på Flickr – klik på fotoet og gå videre derfra.

Mandø Ebb-tide-road

Her er linket til andre deltageres mesterlige m’er.

Less talk, more do

Overskriften bør være på engelsk. Jeg hørte den forleden i en eller anden udsendelse i TV. Udsendelsen er forlængst lagt på lager, men formuleringen blev hængende.

Mindre snak, mere handling. Så enkelt kan det siges. Mindre snak, mere gøre. Hvad lyder bedst? Handling slår alt! Denne lille sætning er stadig min favorit.

Mindre snak, mere handling er hvad det hele handler om. Det er naturligvis ikke det samme som, at man ikke skal tænke og tale for at finde løsningsmuligheder, men når de er fundet kan beslutningen træffes. Ja eller nej er bedst, ved ikke duer ikke. De to første kan lede til handlinger, den sidste kun til passivitet.

Less talk, more do!

Rystende information om handelsskoleelever

TV2News har netop bragt den information om nogle elevers faglige niveau på en handelsskole et sted i Danmark. Det var rystende at høre – kort og godt.

50% af eleverne fungerede i læsning som gik de i 3.-4.klasse.

80% af eleverne fungerede i regning som gik de i 3.-4. klasse.

Der blev givet det eksempel at 5000 blev skrevet som 500, og at 70% af 1000 ikke kan udregnes i hovedet.

Det er ikke godt for vort lille land.

Måske er forklaringen at lærere i folkeskolen bruger 70% af undervisningstiden på at skaffe ro, således som det erindres fra en avisartikel om endnu en ændring af folkeskoleloven.

Der er vist brug for andet end lovændringer.

Tilføjelse:

Historien er fulgt op resten af dagen.

“Der er mange der går her bare for at få SU”, siger en elev. Det kan eleverne åbenbart regne ud, men hvad 5 x 9 er ikke til “at se mig ud af”.

Det er ikke godt for vort lille land. Niels Egelund forklarer, at der ikke findes job at få i Danmark, som kan klares uden elementære færdigheder. Hans bekymring er at 20% af de unge i fremtiden ikke vil kunne få et arbejde, men vil gå direkte på offentlig forsørgelse. Vi bliver et fattigt land.

Der er brug for andre boller på suppen end middelmådig slattenhed. Grib ansvaret, der hvor det skal gribes.

Tysk oplevelse af dansk arbejdsliv

Egentlig lagde jeg først mærke til, at der var ved at blive bygget en ny motorvej i Sønderjylland mod Sønderborg, sidst jeg var på de kanter. Det var måske derfor jeg hæftede mig ved nyhedernes information forleden om, at samme motorvej færdiggøres mindst et år før tid.

Opførelsen er forestået af et tysk selskab. Motorvejen er – som jeg forstod det – ejet af såvel staten som selskabet, der har nogle forpligtelser i forhold til vejen de næste mange år. Der var nogle forklaringer på, at det er gået så hurtigt. Det er imidlertid ikke dem jeg skal omtale her.

Det interessante var, set fra en psykologisk synsvinkel, det interview, der var med en medarbejder fra Tyskland. Han var – trods en betragtelig arbejdsindsats – ret glad for at arbejde i Danmark. Forklaringen var bl.a. at det er mindre hektisk her end når han arbejder i Tyskland. Det var selvfølgelig bemærkelsesværdigt når det samtidig lader sig gøre at være langt foran tidsplanen.

Jeg har ingen viden om hvad der gør det, men er der mon en forskel på effektivitet i de to lande? Får man mere fra hånden i Tyskland? Har vi brug for at lære noget og samtidig bevare det der bevirker at den gode tysker opfatter arbejdstilværelsen her som mindre hektisk? Kan det overhovedet lade sig gøre at øge effektiviteten? Vil det blot bevirke, at endnu flere end 35000 dagligt er sygemeldte på baggrund af stress?

WordPress Theme Design