Category: Børnebørn

Svier svigermødre?

I den senere tid har vi haft fornøjelsen af at være sammen med vore børnebørn i ret mange dage. Det er altid spændende at følge deres udvikling – og måske i øjeblikket særligt den sproglige. Den ældste på 6 år har fundet behag i at høre højtlæsning af Æsops fabler og man kan nu se, at hun er begyndende opmærksom på nogle sproglige underfundigheder og finurligheder. Hun er begyndt at få et glimt i øjet, når vi taler sammen på denne særlige måde.

Der er naturligvis mange spørgsmål, der skal stilles – og bedsteforældrene må svare så godt som muligt.

Forleden faldt snakken på, at min mor er min kones svigermor. Det affødte dette eftertænksomme spørgsmål: svier det at røre en svigermor?

Børnebørn, aktiviteter, energi og bedsteforældre

Når bedsteforældre passer børnebørn skal der ske et eller andet, og gerne noget der kan forbruge energien og medføre en god, naturlig træthed.

Vi passer børnebørn pt., to piger på 5 og snart 4 år. De er livlige og har gang i mangt og meget.

Sidste år besøgte vi Køge Miniby, og den ældste udtrykte et ønske om atter at komme dertil. Det gjorde vi så. Pigerne synes det er spændende at se husene i den gode størrelse de har – forholdet er 1 – 10. Det kan overskues. Der er havn, torv og kirke m.m.m., og er man ved kirken spiller orglet. Spændende at lægge øret til.

Efterfølgende ville de ikke med til stranden, og kun den ene havde lyst til at besøge Gl. Kjøgegård Park og alle dens rhododendron, der nok ville være på det sidste.

På P-pladsen viste det sig at alle gerne ville med en tur ind i parken – bare den ikke var for lang.

Det var den ikke, men hold da op hvor kom der gang i udfoldelserne. Man kunne gemme sig bag og mellem nogle buske, man kunne løbe på de store plæner, man kunne lave cirkusforestilling i alpelandskabets manege og illustrere flere dyr osv.

Det var ren fornøjelse at se på og være med i.

Pointen er ret indlysende. Det er fint at besøge minibyen, men det er finere at besøge parken. Af den enkle grund at udfoldelsesmulighederne for fantasien og brugen af kroppen er langt bedre det sidste sted. Lige netop det har de to piger brug for.

Hvad kan vi så gøre næste gang. Det samme eller finde Sjællands højeste punkt og se det hele lidt for oven.

Børns forståelse af julemanden

Mine børnebørn på 3 og 4 år tror naturligvis på julemanden.

Det fortælles at de havde været på besøg et sted, hvor man havde været oppe på loftet for at se efter nisser. Der var ingen at se, men den omstændighed at der lå nogle ris var grund nok til at mene her måtte være nisser.

Nu har de igen været på besøg samme sted. Loftet blev minutiøst gennemsøgt, men uden held.

På vej ned ad trappen fandt den ældste et eller anden, og meddelte: Her er noget størknet nissepels.

Og så var julemandens eksistens bevist.

Senere lagde den yngste sig helt ned på gulvet og kiggede sig omkring – og fandt en nullermand.

Det blev til: Her er mere nissepels.

De kære børnebørn

Dette er en lille historie om hvad børn siger.

Min datter fortæller at hun, hendes mand og deres to piger på 5 og 3½ år talte om, hvorledes de var blevet en familie.

På et tidspunkt nåede de til at først kom den ældste datter og lidt senere den yngste.

Det affødte følgende fra den mindste:

– Jeg skulle jo lige pakke min taske.

Julepsykologi 23 ekstra – om skuffelse

At få julegaver kan medføre skuffelse. Man har en forestilling om, hvad man gerne vil have – men ak.

Sådan gik det mit ældste barnbarn forleden. Hun er 4 år. Min søn havde valgt at giver sine niecer hver en god og velgenet rygsæk til brug i hverdagen.

Hos den ældste faldt den ikke i god jord.

Forklaringen er, at hun tænkte, der var noget andet i pakken end en rygsæk.

Da familien kørte hjem fra den afholdte julekomsammen, fortæller min datter, sagde den ældste:

“Jeg blev lidt ked af det for jeg tænkte der var en mellemstor leopardunge i pakken”.

Det ville jeg også være blevet…

En charmerende sæl

Det er ikke til at stå for den charmerende sæl mit barnebarn på 4 år lige har tegnet.

Jeg synes den fortjener at blive set af dem der kommer hertil.

Hun kalder den ganske vist en søløve.

Det er hip som hap om det er en sæl eller søløve.

Klik på den – og den er lettere at se på et lidt større billede.

Sproget i børnehøjde

Mit yngste barnebarn på godt 3 år fandt en lygte og gav sig til at tænde og slukke den.

På et tidspunkt lyste hun op i loftet og forklarede begejsteret: Jeg lygter på loftet.:-)

Det forkerte ben

Forleden fulgtes min kone med vores ældste barnbarn på godt 4 år ned ad en trappe. Det gjorde lidt ondt i mormors ben, hvilket hun sagde.

Det medførte følgende fine spørgsmål:

Mormor, har du fået det forkerte ben ud af sengen i dag?

WordPress Theme Design