Der er naturligvis mange spørgsmål, der skal stilles – og bedsteforældrene må svare så godt som muligt.

Forleden faldt snakken på, at min mor er min kones svigermor. Det affødte dette eftertænksomme spørgsmål: svier det at røre en svigermor?

Vi passer børnebørn pt., to piger på 5 og snart 4 år. De er livlige og har gang i mangt og meget.

Sidste år besøgte vi Køge Miniby, og den ældste udtrykte et ønske om atter at komme dertil. Det gjorde vi så. Pigerne synes det er spændende at se husene i den gode størrelse de har – forholdet er 1 – 10. Det kan overskues. Der er havn, torv og kirke m.m.m., og er man ved kirken spiller orglet. Spændende at lægge øret til.

Efterfølgende ville de ikke med til stranden, og kun den ene havde lyst til at besøge Gl. Kjøgegård Park og alle dens rhododendron, der nok ville være på det sidste.

På P-pladsen viste det sig at alle gerne ville med en tur ind i parken – bare den ikke var for lang.

Det var den ikke, men hold da op hvor kom der gang i udfoldelserne. Man kunne gemme sig bag og mellem nogle buske, man kunne løbe på de store plæner, man kunne lave cirkusforestilling i alpelandskabets manege og illustrere flere dyr osv.

Det var ren fornøjelse at se på og være med i.

Pointen er ret indlysende. Det er fint at besøge minibyen, men det er finere at besøge parken. Af den enkle grund at udfoldelsesmulighederne for fantasien og brugen af kroppen er langt bedre det sidste sted. Lige netop det har de to piger brug for.

Hvad kan vi så gøre næste gang. Det samme eller finde Sjællands højeste punkt og se det hele lidt for oven.

Det fortælles at de havde været på besøg et sted, hvor man havde været oppe på loftet for at se efter nisser. Der var ingen at se, men den omstændighed at der lå nogle ris var grund nok til at mene her måtte være nisser.

Nu har de igen været på besøg samme sted. Loftet blev minutiøst gennemsøgt, men uden held.

På vej ned ad trappen fandt den ældste et eller anden, og meddelte: Her er noget størknet nissepels.

Og så var julemandens eksistens bevist.

Senere lagde den yngste sig helt ned på gulvet og kiggede sig omkring – og fandt en nullermand.

Det blev til: Her er mere nissepels.

Min datter fortæller at hun, hendes mand og deres to piger på 5 og 3½ år talte om, hvorledes de var blevet en familie.

På et tidspunkt nåede de til at først kom den ældste datter og lidt senere den yngste.

Det affødte følgende fra den mindste:

- Jeg skulle jo lige pakke min taske.

Sådan gik det mit ældste barnbarn forleden. Hun er 4 år. Min søn havde valgt at giver sine niecer hver en god og velgenet rygsæk til brug i hverdagen.

Hos den ældste faldt den ikke i god jord.

Forklaringen er, at hun tænkte, der var noget andet i pakken end en rygsæk.

Da familien kørte hjem fra den afholdte julekomsammen, fortæller min datter, sagde den ældste:

“Jeg blev lidt ked af det for jeg tænkte der var en mellemstor leopardunge i pakken”.

Det ville jeg også være blevet…

Jeg synes den fortjener at blive set af dem der kommer hertil.

Hun kalder den ganske vist en søløve.

Det er hip som hap om det er en sæl eller søløve.

Klik på den – og den er lettere at se på et lidt større billede.

På et tidspunkt lyste hun op i loftet og forklarede begejsteret: Jeg lygter på loftet.:-)

Det medførte følgende fine spørgsmål:

Mormor, har du fået det forkerte ben ud af sengen i dag?