Category: Gang i sproget

Mødres mobilkiggeri og børns sprogudvikling

Hvem har ikke set det. Unge mennesker i mange aldre går og stirrer nedad på et eller andet. Det er ikke for ikke at falde, men for at se noget på deres mobil. Undertiden er det som om man støder sammen, hvis man ikke viger. De er fortabt for omverdenen. Det gælder begge køn.

Således er virkeligheden 2011, og det kan der sikkert ikke laves meget om på.

Det slog mig imidlertid tidligere i dag på en station, at en ung mor med et barn i barnevogn afgjort var mere optaget af mobilen end af barnet. Barnet snakkede lystigt uden ord, men moderen reagerede ikke på barnets pludren.

Det medførte den tanke, at det kan tænkes at være skadeligt for børns sproglige udvikling, at deres barnevognskørende mødre (og fædre) ikke reagerer på deres pludren og dermed forsøg på at erhverve sig et sprog.

Jeg har intet at have tanken i, men den blev tydelig.

Kære mødre, læg dog det næstkæreste eje væk, når i kører med jeres børn i barnevogn og snak med dem. Det kaldes nærvær. Det jeg så var fravær. Og fravær udvikler næppe barnets sprog.

Rigtig forkert

Ingen kan være i tvivl om at sproget ændrer sig. Sådan skal det være. Af og til kommer det dog til at lyde løjerligt.

Det er velsagtens kendt af de fleste, at det er rigtig moderne at sige rigtig i tide og utide, og skal noget understreges ekstra er det rigtig, rigtig et eller andet.

Det er netop bemærket i TV under en omtale af, at EU-midler til uddannelse af visse arbejdsløse er rigtig længe om at blive bevilget med de konsekvenser det nu måtte have.

Og som fagforeningsdamen rigtig, rigtig tydeligt sagde, er det “rigtig forkert” at det er sådan.

Måske bliver det siden atter moderne at sige “meget forkert”, hvis et eller andet skal have eftertryk så det gør indtryk.

Patienter henlagt på hospitalers gange

TV2News, denne ærkedanske nyhedskanal med det udenlandske navn, har netop diverteret med en historie om at patienter indlagt på hospitaler stadig risikerer at måtte ligge på gangene. Det er tydeligvis ikke spor sjovt for de på hospitaler på denne måde henlagte patienter at blive forstyrret af det travle arbejdsliv m.v. på hospitalet. Det er uhyre let at forstå.

Bertel Haarder ytrede sig – og det på en afbalanceret og rolig måde.

Jeg bemærkede imidlertid en hr. Dahl, tror jeg han hed, fra SF, der ytrede sig om partiets synspunkter mv., og som forklarede om de vanskelige arbejdsforhold for personalet der falder. Om de falder over de på gangene liggende patienter vides ikke, men formentlig mente han, at antallet af medarbejdere falder. Men pyt nu med det.

Lidt senere forklarede han et eller andet om de livstruende patienter. Jeg fik ikke fat i hvis liv de truede, og måske mente han, at der var tale om livstruede patienter, der ikke burde ligge på gangene.

Eller måske er det bare min hørelse, der ikke er hvad den har været.

Det fede publikum

I aftes fandt Dansk Melodi Grandprix 2011 sted. Jeg ser ikke sådanne udsendelser, men alligevel vinder nysgerrigheden over modviljen, når afgørelsen finder sted.

New Tomorrow var den rette vinder. En ny begyndelse, tja.

Når showet høres er det forbløffende så ofte det fede publikum omtales. Nok klapper det fede publikum spontant af sig selv. Men det forekommer bemærkelsesværdigt så ofte man må påkalde sig yderligere råben ved at omtale det fede publikum som det fedeste publikum, der endnu er set.

Anvendelsen af fedt her har naturligvis intet med fedtskat at gøre, og derfor heller ikke med overvægt. Men prøv alligevel at erstatte »det fede publikum« med »det overvægtige publikum«.

Lad os håbe at New Tomorrow kan inspirere til en mere nuanceret anvendelse af sproget, når begejstring over det fede publikum skal udtrykkes. Det ville være helt vildt fedt.

Gang i sproget 4

Her er et lille udvalg af sproglige artigheder siden jeg skrev om det sidst. Det er i den grad vigtigt at der tages et ansvar for mere sproglig kvalitet, ikke en overdreven sproglig kvalitet, blot lidt mere ordentlighed i omgangen med sproget. Det har ikke noget at gøre med at sproget forandrer sig – vist gør det det, men sproglig slattenhed kunne måske mindskes bare lidt.

Se blot hvad den italienske restaurant, der også sælger ægte italiensk brød, skriver: “Friskbagt i sten og træfyret ovn hver dag”.

Teksten kunne have været: “Friskbagt i træfyret stenovn hver dag”, da det vel er det der menes.

Roskilde Avis kunne den 15. september 2010 orientere om, at Hvalsø Bio får besøg af Rudi Nielsen i anledning af forevisning af en Far-til-fire-film.

Det er en fin ide, men det er bemærkelsesværdigt, at avisen skriver, det er skuespilleren Mie, der kommer – ganske vist “i form af Rudi Nielsen”.

Hvorfor skriver avisen ikke, at det er skuespilleren Rudi Nielsen, der havde rollen i filmen som Mie, der kommer, når det nu er sådan.

Selv om det er moderne, at det stort set er lige gyldigt, hvad og hvordan man skriver, ville det dog – som eksemplerne antyder – være smart at skrive hvad det drejer sig om

For nogen tid siden fandt et helikopterstyrt sted i Afghanistan. 9 NATO-soldater mistede livet. Dette fik den meget triste betydning, at 2010 er det år flest soldater har mistet livet. Det gav anledning til den rulletekstformulering i en af TV-nyhedsudsendelserne, at 2010 er det “mest drabelige år for krigen i Afghanistan”. Kunne man dog ikke have skrevet “smertelige” som man mere naturligt sagde i de ledsagende kommentarer.

Til sidst blot dette. Det ser ud til, at jeg mest brokker mig over sproget. Jeg glæder mig også over det. Se blot den sprogelegance der skrives med i bloggen Glædesbobler.

Gang i sproget 3 – om kollegaskab

I gratisavisen Urban kunne man 6.9.10 læse nogle overvejelser af Pernille Helledie Isaksen om konsekvenserne af af vinde millioner i Lotto.

De fleste, der kommer til penge på denne måde, vælger at fortsætte deres normale tilværelse, dvs. at gå på arbejde osv. Der er behov for struktur på tilværelsen. Kolleger betyder meget, fremgår det af artiklen.

Når journalisten omtaler betydningen af kontakt med kolleger, skriver hun minsandten, at et godt ”kollegieskab” betyder meget. Lad os håbe det blot er en smutter. Det må dog være kollegaskab hun mener, idet emnet hun skriver om intet har at gøre med et skab på et kollegium.

Gang i sproget 2

Gang i sproget er en 2-årig kampagne, der blev skudt i gang i går.

Netop da hørte jeg en sproglig besynderlighed i TV2News. Man kunne berette, at færgerne havde haft meget færre passagerer i et givet tidsrum sammenlignet med et andet. Herefter sagde man: “Årsagen til færgeflugten…”

Hvad årsagen er, er ikke interessant i denne sammenhæng, men sprogbrugen er. Færgeflugt leder straks tanken hen på, at færgerne af en eller grund er flygtet, måske til en anden havn, måske til et andet land.

Havde det ikke været nærliggende at tale om passagerflugt, evt. passagerflugt fra færgerne, og ikke færgeflugt, når det nu drejer sig om passagerernes flugt fra færgerne? Man forstår selvfølgelig sammenhængen, men besynderlig er den efter min mening. Tidsånden er øjensynlig, at det er uden betydning, hvad man siger, bare man siger noget.

I en senere nyhedsudsendelse kunne man berette, at teatrene har oplevet tilbagegang i teatergængernes antal. Det medførte dog ikke, at man talte om teaterflugt.

Lidt mere sproglig omtænksomhed efterlyses i tilfældet færgeflugt.

Gang i sproget

Gang i sproget kaldes en 2-årig sprogkampagne, som velsagtens har til formål at skærpe opmærksomheden på anvendelsen af sproget, som en konsekvens af, at alle og enhver skriver flittigt i det offentlige rum. I modsætning til tidligere.

En sådan kampagne er velkommen, øget bevidsthed om sproglig gøren og laden kan ikke skade, men forhåbentlig fremme en sproglig ordentlighed og svække overfladisk slattenhed.

På den til formålet oprettede hjemmeside – Gang i sproget – er der mange informationer, herunder mulighed for at tage en test, som udsiger noget om ens sprogalder. Jeg har netop prøvet. Mange af svarmulighederne ville jeg ikke anvende, men da jeg skulle vælge, måtte jeg jo gøre det. Resultatet var, at jeg er sprogligt stendød med en sprogalder på 80+. Ikke godt. Følgelig måtte jeg prøve igen. Sprogalder 15+. Ikke godt.

Prøv selv at teste din sprogalder og se hvad der sker – og skriv gerne en kommentar her efterfølgende.

WordPress Theme Design