Category: Hverdagens psykologi

Personligt tempo

Hvorledes er dit tempo? Ikke nødvendigvis dit mentale tempo, men dit generelle tempo.

Der er forskel på tempo – den hurtigste har et tempo der er 300 gange hurtigere end den langsomste – således forstod vi det her i familien engang for mange år siden.

Vi kommer af og til til at tænke på det. Det skete også i dag – i et supermarked.

Kasseassistentens tempo var uhyre langsomt og uenergisk. Det var som om det ragede ham en høstblomst, at der var kunder. Han søgte efter en ny rulle kassestrimmelpapir. Det lykkedes ikke at finde den i rodebunken omkring arbejdspladsen. Derimod fandt han en pose frugt som ikke længere kunne sælges og som derfor havnede i papirkurven – hvorefter han hentede en strimmelrulle et andet sted.

Det var hvad det var – det er set før. Det er naturligvis også set før, at kunder er langsomme til at samle deres indkøb sammen. Her var imidlertid en kombination af to adstadige kunder uden fornemmelse for andres behov for at komme videre i tilværelsen og en adstadig kasseassistent – det var næsten for meget.

En meget god illustration er følgende: For mange år siden holdt landets bedste bager til på Hvidovre Torv. Der var mange kunder søndag morgen. Der var to, der ekspederede, og følgelig var der to rækker kunder. Det interessante var, at den ene række var dobbelt så lang som den anden. Årsagen var at den ene ekspederede to kunder hver gang den anden klarede en. Det vidste man – og alle indrettede sig efter deres tempo.

At komme væk fra

Dette har ikke noget at gøre med at blive borte, forsvinde eller fare vild. Det har at gøre med at holde op med et eller andet man har været i gang med at gøre over en periode. Det har måske også at gøre med ikke at løse opgaver, man har, men som får lov at vente.

Mange kender vist dette ikke at kunne få gang i at løse en opgave, der får lov at ligge. Jeg husker engang at have have haft dette emne med på et kursus jeg stod for, og det meget sigende eksempel var deltageren, der måtte have, ikke en, men to søvnløse nætter i træk før ugjorte opgaver blev ordnet.

Når jeg tænker tilbage på min tilværelse, har dette at komme væk fra noget været en velkendt adfærd. Man kan kalde det udsættelse, hvis man vil. Jeg tror stort set mekanismen er den samme. Om det har at gøre med at have for meget at se til synes jeg ikke er afgørende, men med at have for mange aktiviteter i gang uprioriteret. At udsætte kan være meget bevidste beslutninger, men også mindre klare.

Ser jeg på, hvorledes jeg kom væk fra at bruge f.eks. Facebook, foregik det på den måde, at jeg havde været på ferie, og den lille, snigende indre selvsnak, da jeg skulle videre hermed, førte til den ene udsættelse efter den anden. Jeg skriver i morgen, hvilket gentages i morgen. Sådan går det jævnligt, men problemet kan meget vel være, at det ikke blot er en enkelt dag denne mekanisme gør sig gældende, det kan fortsætte i så lange tider, at det helt glemmes, at der forresten var noget at gøre.

Det forekommer vigtigt at gøre det klart for sig selv, at denne type af at komme væk fra, som jeg her skriver om, ikke befinder sig i kategorien mirakler – noget der bare sker. Det er nøjagtig ikke noget der bare sker. Det er aktive beslutninger – et valg mellem at gøre det man ville eller skulle og ikke gøre det. Disse beslutninger vil altid kunne høres som den indre dialog. Det kan være der er mange i løbet af dagen (jeg må se at gøre, jeg venter til efter frokost, jeg venter til sidst på eftermiddagen, jeg gør det i aften, men pludselig er tiden gået og alibiet for at vente til i morgen er indlysende).

Hvis det samme sker dagen efter kan det være opgaven aldrig genoptages – eller det sker alligevel ved “at komme tilbage til og gå videre med”.

Interessant nok er det, at fænomenet ikke har ændret karakter efter jeg er blevet pensionist. Forpligtelse er til stadighed afgørende, selv om det er “fritidsforpligtelse”. Det er ikke nok man vil noget, men skal ville det, som Piet Hein udtrykte det.

Hvordan har du det med dette fænomen?

Autoritetstro på rejse med DSB

Autoritetstro indebærer, at man tror på autoriteterne. Således bevirkede det for nogle dage siden, da rejsen gik med DSB fra Roskilde til Helsingør, at vi kom et tog senere frem.

Inden rejsens påbegyndelse havde min kone og jeg orienteret os om, hvorvidt togene nu også så ud til at køre. Det gjorde de. Der var dog et signalproblem et sted. Dette indebar bl.a. at et tog fra vistnok Holbæk var aflyst, idet det kun kørte mellem Roskilde og Østerport.

Toget skulle afgå fra Roskilde 9.02, hvilket passede fint. Inden København var toget standset 4 gange mellem stationerne med henvisning til det tidligere signalproblem.

Der skulle skiftes tog i København, Det var forsinket, og DSB vedblev at informere om, at det ville afgå mod Helsingør senere og senere – for til sidste at meddele, at toget ikke medtog passagerer. Straks derefter kom toget og alle myldrede ind – med et par autoritetstro undtagelser. Da dørene var godt og grundigt lukkede meddeltes det i højttaleren, at netop det tog var toget til Helsingør. Ser man det.

Der kom et tog lidt senere, der også kørte til Helsingør, og da planen egentlig var en udlandsrejse til Helsingborg, købtes en billet til færgen og vi tilbragte en fin dag hinsidan.

Erfaringen er, at det kan lønne sig at lade autoritetstroen afløse af sund fornuft, når man skal ud at se med banen, idet elementær kommunikation ikke nødvendigvis falder den let.

Sommerens sidste dag…

…er iflg. kalenderen den 31. august. I morgen begynder efteråret.

Denne sidste dag i sommeren har budt på herligt vejr, og pensionisten har nydt det. Først skrev jeg svar på nogle kommentarer på bloggen, dernæst kommenterede jeg nogle indlæg på andre blogge – og ved 8 tiden måtte jeg en tur rundt i haven og nyde solens varmende stråler.

De blomstrende jordskokker stod formidabelt i modlys, og kameraet med telelinse blev fundet frem. Det blev til nogle – synes jeg selv – ganske glimrende billeder, som jeg undtagelsesvist sætter på denne blog.

Her er det en blomstrende jordskok i modlys mod en mørk hæk.
Jordskok

Her er blomsten set mod den blå himmel.
IMG_7458

Og i medlys.
IMG_7469

En enkelt syrisk rose blev det også til.
IMG_7467

Svirrefluen have-dyndflue tog plas på et blad …
Have-Dyndflue (Eristalis horticola)

… for kort efter at stå stille i luften og dagens sjove billede er dette af den svirrende flue, der ligner en abe.
Have-Dyndflue (Eristalis horticola)

Prisen på en liter Carlsberg dåseøl

Historien om gadesælgeren, der råber “en øl 3 kr, 3 for en tier” er velkendt. Om det er øl eller noget andet er underordnet. Historien kom jeg til at tænke på forleden, da jeg faldt over nogle ølannoncer i de lokale ugeaviser.

Det handlede om en stor dåse Carlsberg-øl, den på en liter.

Først bemærkedes at SuperBest i Roskilde havde denne store øl på tilbud til 10 kr. Det lød fornuftigt nok, idet det svarer til 3,33 for en almindelig dåseøl.

Så viste det sig lidt senere, at SuperBest i Viby havde samme øl på tilbud til 15 kr. Det svarer til 5 kr. for en almindelig dåseøl.

Endelig viste det sig at SuperBest i Borup havde samme øl på tilbud til 20 kr. Det er 6,66 for en dåse almindelig Carlsberg-øl.

Hvad mon sådan en dåse øl koster hos SuperBest i Vordingborg.

Mon de har givet det samme for øllerne? Mon der er avance på dem i Roskilde?

Ved yderligere studier af tilbud på øl, kunne det ses, at Kvickly solgte 24 dåser almindelig Carlsberg for 100 kr. Det er 4 kr. stykket.

Ved besøg hos Kvickly kunne det konstateres at den store øl kunne købes for 20 kr.

Sådan er der så meget.

At jeg slet ikke købte øl er en ganske anden sag.

Billige mobiltelefoner og trafik

Mobiltelefoner må være ganske billige at anvende at dømme efter det behov folk har for at tale i dem. Ellers ville de vel gøre det i mindre omfang eller ved særlige lejligheder. Mobiltelefoner er naturligvis en integreret del af hverdagen for masser af mennesker, og at tale i dem i en uendelighed synes at være en del af tidsånden. De anvendes også selv om det er ganske uhensigtsmæssigt.

Overvejelserne, der næppe har den store interesse for ret mange, følger af, at jeg tidligere på dagen kørte 4 km fra en lille by til en anden lille by. Undervejs mødtes tre personer. Alle talte i mobiltelefon.

Først kom en løber. Hun talte tydeligvis i telefonen, og koncentrationen herom medførte at opmærksomheden fjernededes fra løberetningen. Hun kiggede ned og bevægede sig længere og længere ud på kørebanen. Hun måtte kaldes til bevidsthed igen ved et lille trut i hornet.
Læs mere

Kronprinsesse Victoria og taletempo

Som bekendt er den svenske Kronprinsesse Victoria blevet gift med – nu – Prins Daniel.

Dette skal imidlertid ikke handle om kongelige, men om taletempo.

Alle hurtigsnakkerne, herunder TV-reklame-hastværkerne, kan lære noget af Kronprinsessen.

Jeg har hørt hende et par gange i forbindelse med brylluppet, og det må siges at være en fornøjelse at lytte til hende. Hun taler i et tempo man kan følge med i, det gøres med en klar og markant stemmestyrke, og hertil kommer en meget virkningsfuld brug af pauser. Det bevirker, at det sagte kan synke ind.

Konsekvensen af denne måde at kommunikere på er at det ikke blot virker nærværende, men hun er det. Med hele sin emotionelle styrke.

Tænk hvis mange flere, der udtaler sig i medierne, kunne som Victoria. Hvilken gennemslagskraft budskaberne så ville have.

Politikerne kan i høj grad lære af hende, og især synes det nærliggende at sportsfolk tager ved lære, så man, de få gange det ikke lykkes at slippe for manges monotont messende forpustetagtige buskaber eller hvad der er grund til de uartiklulerede talestrømme, ikke straks bliver irriteret over deres sproglige ineffektivitet.

Trekantsområdet som powercenter

Hele tiden kan man lære nye ord. Lige nu sidder jeg her (ved mit skrivebord) og lytter – ja, jeg ser ikke – til en tv-udsendelse, hvor nogle livsstilseksperter skal gætte hvem der bor i et hus i Trekantsområdet.

For at introducere trekantområdet forklares det, at dette område i Danmark er et powercenter.

Ja, så. Umiddelbart efter anvendtes det fra det danske sprog velsagtens under udfasning værende udtryk kraftcenter om samme område.

Udendørsliv

Hvilken herlig dag. Solen skinner fra morgenstuden. Temperaturen bliver hurtigt “fornuftig” og det lader sig gøre at sidde udendørs og spise frokost. Det er første gang i år.

Pensionistens tilværelse indebærer at det er muligt at gå en tur i Brugsen i det herligste solskin. At Brugsen så ikke havde det vi kom efter er en anden sag, og det skal naturligvis være den tilgivet sådan en dag.

Efter den udendørs frokost blev det tid til endnu en gåtur. Jeg skulle fotografere en tæt med mælkebøtter besat græsplæne – og lidt længere borte en af de lige netop nu smukt blomstrende rapsmarker. At der kom lidt skyer gjorde ikke så meget, billederne kom i kassen.

Lige nu sidder jeg i skyggen i carporten og skriver dette – der er en beskeden forbindelse til internettet via netværket. Men nok er det såmænd.

Nu må jeg hellere tage ansvar for at gøre noget nyttigt i – forstås det – disse for vort land og Europa så alvorlige tider med overforbrug og almindelig svækket effektivitet. Hvad skal det mon ende med?

Jeg vil plante et par planter om, så de kan sprede endnu mere glæde hen over sommeren.

Jeg håber din dag er god – ellers gør noget andet.

Lægen behøver patienter

Det er ganske vist,, at det er sådan. Der er intet mystisk i udsagnet, men implikationen er naturligvis at lægen (og alle mulige andre, der lever af at behandle (i videste forstand) andre mennesker) altid vil være interesserede i, at der er kunder eller patienter nok. Hvis ikke er tilbøjeligheden at forsinke helbredelsen (i videste forstand).

Når jeg skriver dette, er det inspireret af Stine Bosse, der har deltaget i Warren Buffets generalforsamling i USA (sammen med 40.000 andre investorer). Hun fortæller i Berlingske for et par dage siden om hans enkle investeringsråd, hvilket jeg ikke skal forholde mig til. I sammenhængen var det interessante den 80-årige Buffets svar på et spørgmål om fremtiden. Han sagde, iflg. Stine Bosse, at lægen hader ham fordi han ikke fejler noget.
Læs videre og kommenter gerne

WordPress Theme Design