Glæder du dig til jul?
Således blev jeg spurgt forleden. Svaret var vist lidt lunkent.
Der er noget jeg glæder mig til. Selvfølgelig.
Andestegen, men ikke nødvendigvis ris a l’amanden. Risikoen er at man netop der overspiser fordi den jo skal findes, den mandel. Jeg glæder mig til at høre mine børnebørn synge julens sange. Jeg glæder mig til at se deres forventninger. Jo, jeg glæder mig, men ikke så meget som da jeg var barn. Dengang glædede jeg mig vist så meget at jeg ofte blev syg af spændt forventning.
Som det antydes er der skikke knyttet til julen – og uskikke.
Læs mere
Hvad er forskellen på juleforberedelser og forberedelser til julen, spurgte jeg min kone. Det er det samme mente hun, men tilføjede kort efter, at det sidste måske er mentalt.
Overskriften til denne post formuleredes 3. januar i år, men jeg er ikke helt sikker på hvad jeg tænkte da jeg gjorde det. Det skyldes at jeg samtidig lavede en anden overskrift: Julens skikke og uskikke.
Det er imidlertid ganske vist, at inspirationen til overskrifterne var at finde i aviserne lige efter nytår. Det er en tilbagevendende begivenhed, at journalister eller andre skriver om, hvad de synes burde have været anderledes ved den netop afsluttede jul. De fortæller at de gerne ville have haft mere tid til ro eller hygge eller besøg eller færre mennesker eller mindre mad eller andre gaver og alverdens andre emner, som de altså ikke lige nåede at forholde sig til inden det var for sent.
Det skal nok være netop det det faldt mig ind at skrive om den 3. januar så det kunne komme på bloggen i tide. Det vil sige før jul. Det gjorde jeg ikke i januar, men her er det.
Hvis du har det sådan at noget ved julen gerne skulle være anderledes, er det en ide at gøre det klart – meget klart – nu, idet det så bliver muligt at handle efter det overvejede og ikke blot siden ærgre sig over det ikke skete.
Vil du lave noget om? Så gør det. Og glæd dig over det.
Denne særlige juleforberedelse kan ses som en mental forberedelse til julen, en justering af traditioner, vaner, uvaner, psykologiske spil og alt muligt andet man muntrer sig med – så det ikke kommer bag på en, at man forresten gjorde det samme i år som man plejede og altså ikke det man i januar hvert år tænker det ville have været rart at have gjort.
God fornøjelse med juleforberedelserne og forberedelserne til julen!
Mine børnebørn på 3 og 4 år tror naturligvis på julemanden.
Det fortælles at de havde været på besøg et sted, hvor man havde været oppe på loftet for at se efter nisser. Der var ingen at se, men den omstændighed at der lå nogle ris var grund nok til at mene her måtte være nisser.
Nu har de igen været på besøg samme sted. Loftet blev minutiøst gennemsøgt, men uden held.
På vej ned ad trappen fandt den ældste et eller anden, og meddelte: Her er noget størknet nissepels.
Og så var julemandens eksistens bevist.
Senere lagde den yngste sig helt ned på gulvet og kiggede sig omkring – og fandt en nullermand.
Det blev til: Her er mere nissepels.
Juleaften skrev jeg om tre vine, der skulle drikkes til andestegen.
Jeg mente at Gunderlochs Riesling Auslese 1995 ville være bedst.
Det var den afgjort.
Det har jeg skrevet om på min blog om tysk vin.
Læserne ønskes et godt 2009.
Juletiden må siges at være et tidspunkt på året, hvor der er en del særligt guf for sanserne – enten ved at det stadigt er sådan og sådan eller ved at man kommer i tanker om hvorledes det var engang.
Der er derfor grund til at skrive lidt julepsykologi om i hvert fald syns-, høre-, smags- og lugtesansen, og måske også om følesansen (berøringssansen) og den kinæstetiske sans (muskelsansen).
Dette handler med andre ord om den psykologiske disciplin, der kaldes perceptionspsykologi. Det drejer sig om påvirkningen af sanseapparatet og den efterfølgende forarbejdning af impulserne i hjernen, således at der kommer en oplevelse ud af det.
Se mere
Det er ikke et almindeligt anvendt ord – julepsykologi.
Ved en søgning på Google viste det sig at stort set kun en enkelt side havde anvendt ordet.
Det var et billede af en julemand, der søgte psykologhjælp, idet julemanden ikke kunne slippe et billede af et rensdyr set bagfra – hvilket måske ikke er så underligt.
Jeg tænkte: Det må kunne lade sig gøre at skrive 24 poster om julepsykologi – en pr. dag, som i en anden julekalender.
De første 23 titler er dannet…
Læs mere her »