I sidste uge viste jeg billeder af en citronsommerfugl. Et par af dem kunne have været skarpere. I denne uge er det ledsagende foto en due skudt i flugten med en lukkertid på 1/2000 og med telen på 200mm. Det illustrerer at sportsindstillingen er meget anvendelig, når der er fart over feltet.

Der findes sikkert en bog med titlen »Danske Dronninger«, men det er ikke det der tænkes på. Ej heller Dronning Margrethe eller dronninger i pigegrupper omgivet af hofdamer og konkurrenter til dem. Derimod at man er begyndt at omtale de to mest magtfulde kvinder i dansk politik, Helle Thorning-Schmidt og Pia Kjærsgaard, som dronninger. De damer, dronningerne, mødtes til dronningeduel i Ringsted i går. Der var gang i debatten, og det var ganske interessant at følge. Særligt lagde jeg mærke til at Dronning Pia ikke anvendte sin smilende maske efterfulgt af et surt ansigtsudtryk. Det er godt at have styr på kropssproget når valgkampen dundrer!

Dansk jul på dansk er vel ikke urimeligt at forvente. Alligevel ses et par helsides annoncer i avisen i dag, hvor overskriften er på engelsk. Reklamemæssigt dårskab sættes vældigt i relief af Mette Terkelsen, der netop i dag skriver en klumme om »Dansk jul på kikset engelsk« i Berlingske. Julekatalogernes anvendelse af Merry Christmas m.v. hudflettes, og det bemærkes at danske stormagasiner alligevel ikke kan leve op til de londonske m.fl. »Vi bliver ikke globale af at bruge engelsk på babyniveau«, er synspunktet.

Tak for drønet!

Her er linket til de andre D-er.

Således blev jeg spurgt forleden. Svaret var vist lidt lunkent.

Der er noget jeg glæder mig til. Selvfølgelig.

Andestegen, men ikke nødvendigvis ris a l’amanden. Risikoen er at man netop der overspiser fordi den jo skal findes, den mandel. Jeg glæder mig til at høre mine børnebørn synge julens sange. Jeg glæder mig til at se deres forventninger. Jo, jeg glæder mig, men ikke så meget som da jeg var barn. Dengang glædede jeg mig vist så meget at jeg ofte blev syg af spændt forventning.

Som det antydes er der skikke knyttet til julen – og uskikke.

Måske er tiden inde til at gøre op med uskikkene, og velsagtens også nogle af skikkene.

Hvad er uskikkene ved din jul? Ved du det? Ellers er det en ide at tænke over dem nu lidt før jul af den enkle grund, at de sikkert også var uskikke tidligere. Hvis du tænker over det, var der så noget du sagde til dig selv i januar at du vil lave om til næste jul. Hvis ja, var det sikkert en uskik. Lavede du den om? Næppe. Det skal nemlig ske før jul for at lykkes.

Hvorfor skriver jeg nu dette? Jo, fordi jeg år efter år efter nytår har kunnet læse indlæg i aviserne om forskellen på de forventninger man har til sin jul og hvordan den gik. Skriverierne handler altid om at det gik anderledes end tænkt, og netop den omstændighed at det er et årligt tilbagevendende fænomen, tyder på, at det ikke lykkes at gøre op med “plejer” og alt det der nærmest bare sker.

Hvad skal du justere på?

Overskriften til denne post formuleredes 3. januar i år, men jeg er ikke helt sikker på hvad jeg tænkte da jeg gjorde det. Det skyldes at jeg samtidig lavede en anden overskrift: Julens skikke og uskikke.

Det er imidlertid ganske vist, at inspirationen til overskrifterne var at finde i aviserne lige efter nytår. Det er en tilbagevendende begivenhed, at journalister eller andre skriver om, hvad de synes burde have været anderledes ved den netop afsluttede jul. De fortæller at de gerne ville have haft mere tid til ro eller hygge eller besøg eller færre mennesker eller mindre mad eller andre gaver og alverdens andre emner, som de altså ikke lige nåede at forholde sig til inden det var for sent.

Det skal nok være netop det det faldt mig ind at skrive om den 3. januar så det kunne komme på bloggen i tide. Det vil sige før jul. Det gjorde jeg ikke i januar, men her er det.

Hvis du har det sådan at noget ved julen gerne skulle være anderledes, er det en ide at gøre det klart – meget klart – nu, idet det så bliver muligt at handle efter det overvejede og ikke blot siden ærgre sig over det ikke skete.

Vil du lave noget om? Så gør det. Og glæd dig over det.

Denne særlige juleforberedelse kan ses som en mental forberedelse til julen, en justering af traditioner, vaner, uvaner, psykologiske spil og alt muligt andet man muntrer sig med – så det ikke kommer bag på en, at man forresten gjorde det samme i år som man plejede og altså ikke det man i januar hvert år tænker det ville have været rart at have gjort.

God fornøjelse med juleforberedelserne og forberedelserne til julen!

Det fortælles at de havde været på besøg et sted, hvor man havde været oppe på loftet for at se efter nisser. Der var ingen at se, men den omstændighed at der lå nogle ris var grund nok til at mene her måtte være nisser.

Nu har de igen været på besøg samme sted. Loftet blev minutiøst gennemsøgt, men uden held.

På vej ned ad trappen fandt den ældste et eller anden, og meddelte: Her er noget størknet nissepels.

Og så var julemandens eksistens bevist.

Senere lagde den yngste sig helt ned på gulvet og kiggede sig omkring – og fandt en nullermand.

Det blev til: Her er mere nissepels.

Jeg mente at Gunderlochs Riesling Auslese 1995 ville være bedst.

Det var den afgjort.

Det har jeg skrevet om på min blog om tysk vin.

Læserne ønskes et godt 2009.

Der er derfor grund til at skrive lidt julepsykologi om i hvert fald syns-, høre-, smags- og lugtesansen, og måske også om følesansen (berøringssansen) og den kinæstetiske sans (muskelsansen).

Dette handler med andre ord om den psykologiske disciplin, der kaldes perceptionspsykologi. Det drejer sig om påvirkningen af sanseapparatet og den efterfølgende forarbejdning af impulserne i hjernen, således at der kommer en oplevelse ud af det.

Da jeg læste psykologi i sin tid sagde professor Tranekjær Rasmussen, at når man oplevede en tomat, var det ikke fordi man havde fået en tomat i hovedet, men fordi den netop beskrevne perceptionsproces havde fundet sted.

Til julen er der særlige synsindtryk knyttet – juletræet, der tændes, stjernekasteren, der sender stjerner i alle retninger, gåsen i ovnen, gaverne, julebordet og dets pynt.

Men hvad er det særlige synsindtryk, der er fuldstændigt forbundet med jul, og som ved fravær fremkalder en smertelig fornemmelse af mangel? Det lykkes ikke mig at lokalisere netop det medens jeg skriver.

Hvad er dit uundværlige julesynsindtryk?

Ved en søgning på Google viste det sig at stort set kun en enkelt side havde anvendt ordet.

Det var et billede af en julemand, der søgte psykologhjælp, idet julemanden ikke kunne slippe et billede af et rensdyr set bagfra – hvilket måske ikke er så underligt.

Jeg tænkte: Det må kunne lade sig gøre at skrive 24 poster om julepsykologi – en pr. dag, som i en anden julekalender.

De første 23 titler er dannet…

Det kunne lige så godt have været 23 andre, men sådan blev det ikke.

Posterne forventes at sætte gang i læsernes juleassociationer – og en tilbagemelding i kommentarfeltet er velkommen.

Tilmeld dig gerne nyhedsbrevet og få en kort huske-på-email når posten udgives.