Glæder du dig til jul?
Således blev jeg spurgt forleden. Svaret var vist lidt lunkent.
Der er noget jeg glæder mig til. Selvfølgelig.
Andestegen, men ikke nødvendigvis ris a l’amanden. Risikoen er at man netop der overspiser fordi den jo skal findes, den mandel. Jeg glæder mig til at høre mine børnebørn synge julens sange. Jeg glæder mig til at se deres forventninger. Jo, jeg glæder mig, men ikke så meget som da jeg var barn. Dengang glædede jeg mig vist så meget at jeg ofte blev syg af spændt forventning.
Som det antydes er der skikke knyttet til julen – og uskikke.
Læs mere
Hvad er forskellen på juleforberedelser og forberedelser til julen, spurgte jeg min kone. Det er det samme mente hun, men tilføjede kort efter, at det sidste måske er mentalt.
Overskriften til denne post formuleredes 3. januar i år, men jeg er ikke helt sikker på hvad jeg tænkte da jeg gjorde det. Det skyldes at jeg samtidig lavede en anden overskrift: Julens skikke og uskikke.
Det er imidlertid ganske vist, at inspirationen til overskrifterne var at finde i aviserne lige efter nytår. Det er en tilbagevendende begivenhed, at journalister eller andre skriver om, hvad de synes burde have været anderledes ved den netop afsluttede jul. De fortæller at de gerne ville have haft mere tid til ro eller hygge eller besøg eller færre mennesker eller mindre mad eller andre gaver og alverdens andre emner, som de altså ikke lige nåede at forholde sig til inden det var for sent.
Det skal nok være netop det det faldt mig ind at skrive om den 3. januar så det kunne komme på bloggen i tide. Det vil sige før jul. Det gjorde jeg ikke i januar, men her er det.
Hvis du har det sådan at noget ved julen gerne skulle være anderledes, er det en ide at gøre det klart – meget klart – nu, idet det så bliver muligt at handle efter det overvejede og ikke blot siden ærgre sig over det ikke skete.
Vil du lave noget om? Så gør det. Og glæd dig over det.
Denne særlige juleforberedelse kan ses som en mental forberedelse til julen, en justering af traditioner, vaner, uvaner, psykologiske spil og alt muligt andet man muntrer sig med – så det ikke kommer bag på en, at man forresten gjorde det samme i år som man plejede og altså ikke det man i januar hvert år tænker det ville have været rart at have gjort.
God fornøjelse med juleforberedelserne og forberedelserne til julen!
Hvornår slutter julen for dig?
Juletræ
Følelsesmæssigt sluttede den i år i løbet af 1. juledag.
Da jeg var barn, hvor julen hjemme først begyndte pænt langt inde i december og først manifesterede sig visuelt lillejuleaften, sluttede julen i mørkningen 5. januar, idet juletræet blev tændt og lysene fik lov at slukke sig selv.
Det var vemodigt.
Sådan er det ikke mere.
Det er den 24. december a.d. 2008.
Nisse
Vejret er som julevejr skal være – mørkt, fugtigt og relativt lunt. Sådan foretrækkes vejret juleaften.
Portvinen er omhældt til karafel. Vinene, der skal hamle op med anden og tilbehøret er fundet frem, en god Barolo 1999 og en Amarone 2000 samt en Gunderloch Riesling Auslese 1995. De røde klarer sikkert alderen fint, og jeg er spændt på at smage den tyske Auslese. Vi får se. Hvis den holder hvad den bør, vil det formentlig være den bedste vin julemiddagen.
Der er faldet ro over det hele – vi når hvad vi skal, og det er til stadighed mærkværdigt at sådan en tilfældig onsdag i december er noget særligt, men det er den. For masser af mennesker, herunder indbrudstyve.
Jeg ønsker alle der har fulgt julepsykologien en rigtig glædelig jul.
Klik på den gode julemand jeg mødte i Husum (Tyskland) for nogle år, og han bliver lidt større.
Denne post bliver lidt kort, der er meget at gøre når man skal holde juleaften i morgen.
Juletræet er sat på fod – det krævede både stemmejern, hammer og hobbykniv, men det lykkedes. Det er en rødgran af en vis størrelse i omfang, vist aldrig tidligere så omfangsrig. Rødgran-fanatikeren vandt over ham der er ved at gøre sig parat til at opgive dette prægtige træ som juletræ til fordel for en ædelsgranklon.
Juletræet er pyntet – af fruen, med vanlig sans for det visuelle indtryk.
Kravlenisse
Kravlenissen – fra tidernes morgen – er sat op, som den og alt anden julepynt blev det lillejuleaften.
Her er et billede af den gamle nisse.
Der er blevet tid til en spadseretur i skumringen – med skyformationer og lys, der ville have inspireret L.A.Ring til et billede af denne fine decemberdag.
Nu er der ved at blive kogt risengrød. Om lidt koges kartofler til de brunede til morgendagens middag.
Lidt senere snittes og kogens rødkål. Det er med at være på forkant…
Det hele er ren nostalgipsykologi – men det er jo ikke så skeløjet endda.
At få julegaver kan medføre skuffelse. Man har en forestilling om, hvad man gerne vil have – men ak.
Sådan gik det mit ældste barnbarn forleden. Hun er 4 år. Min søn havde valgt at giver sine niecer hver en god og velgenet rygsæk til brug i hverdagen.
Hos den ældste faldt den ikke i god jord.
Forklaringen er, at hun tænkte, der var noget andet i pakken end en rygsæk.
Da familien kørte hjem fra den afholdte julekomsammen, fortæller min datter, sagde den ældste:
“Jeg blev lidt ked af det for jeg tænkte der var en mellemstor leopardunge i pakken”.
Det ville jeg også være blevet…
Når jeg tænker tilbage på de julehistorier jeg har hørt og læst i tidens løb, har de – naturligt nok – været præget af en vis dramatik om det hårde liv.
Men det har vel også været udtryk for en vis grad af realisme. Var man ikke på den grønne gren, var indsatsen for at tjene til dagen og vejen præget af en kraftfuld indsats.
Det er den stadigvæk, men samfundets overflod er blevet mere og mere omfattende.
Hvad har det med julepsykologi at gøre?
Se mere
At hyle som en stukket gris er et udtryk der er nævnt tidligere. Udtrykket må helt bogstaveligt stamme fra hvorledes det lyder når en gris bliver slagtet. Den hyler som en stukket gris.
Som barn overværede jeg enkelte gange at julegrisen blev slagtet hos min mormor og morfar. Det foregik ved at min morfar og nogle naboer anbragte grisen på et bord eller lignende og holdt den fast medens den hidkaldte slagter slagtede den ved at stikke den som man nu skulle.
Det skulle foregå sådan at blodet løb af grisen – ned i et kar eller en spand. Det skulle bruges til blodpølse.
Det gjorde et ret stærkt indtryk på en lille fyr at overvære dette på behørig afstand.
Se mere
Julestemning. Hvad er det egentlig?
En stemning er en emotionel tilstand, der mærkes i krop og sjæl, og som varer et stykke tid, med bevidsthed om, at det netop er den følelsesmæssige tilstand, der er stemningen.
Er det let at komme i julestemning? Egentlig ikke – ikke længere. Men det sker. F.eks. er der en slags julestemning forbundet med at snitte rødkål og koge en ordentlig portion lillejuleaften. Tilsvarende er der en lidt længerevarende stemning juleaften når lugten af and breder sig i huset, ved middagen og når juletræet er tændt. At pakke gaver ud er vist ikke julestemning.
Og naturligvis er det julestemning, når børnebørnene jubler over juletræet.
Men hvad er den rette julestemning – hvis der er en sådan, for julestemningen er individuel?
Se mere
I år har jeg ikke lagt mærke til det, men det er vist nok første gang det er gået min næse forbi. Det er nok fordi Post Danmark ikke er hvad Postvæsenet var.
Husk at sende juleposten i god tid. Sidste frist, hvis posten skal ud inden jul, er … har det ikke altid været 19.december.
I min barndom fik vi post kl. 7.30 – det var nu fordi min far hentede posten til sin arbejdsplads og tog posten til os med hjem.
Det var mod jul spændende at se hvilke julekort der kom. Der var mange. Fra alle. Enten stod der “Glædelig jul og godt nytår, Venlig hilsen…”, eller der var skrevet en personlig hilsen – om hvordan året var gået, kortere eller længere. Sædvanligvis kortere. Der kunne jo ikke stå så meget på et julekort, det gik bedre på de dobbelte der blev sendt i egen kuvert.
Se mere
Jul, Julepsykologi | Jørgen Carlsen | 
December 15, 2009 9:35 pm | 
Comments (0) 
