Category: Julepsykologi

Vægttruslen i november og december

I såkaldt skrivende stund mandag morgen den 1. november forekommer der at være grund til at perspektivere vægttab eller vægtforøgelse.

Grunden er selvfølgelig kalorietruslen, der hænger sammen med november og december. Disse måneder er kendetegnet ved hygge i ekstraordinært omfang, og i mange tilfælde indebærer det rigeligt indtag af kalorier. Der skal bages til jul, der skal deltages i julefrokoster, der skal deltages i julekomsammener i familien osv.

Selvdisciplinen kan komme på prøve. Det kan være en god ide, at gøre sig meget bevidst hvorledes man plejer gøre i nogle af de situationer man kommer i. Er der nogle af dem, der indebærer en automatiseret skovlen småkager eller slik ind? Finder man ud af det, kan en bevidst indstilling hjælpe som modvægt mod automatikken. Mit eget eksempel er især knyttet til at spise mere end sædvanligt når jeg besøger min gamle mor på plejehjemmet. Det er som om det går af sig selv. Sådan har det velsagtens altid været, men efterhånden er fænomenet ledsaget af en umiddelbar aktivering af en bevidsthed herom så jeg holder igen. (Det kaldes personlig udvikling!).

Men perspektiveringen. Jo, den knytter sig til en meget afgørende forståelse af vægttab eller vægtforøgelse. Det er så enkelt som noget kan være, hvilket ikke er ensbetydende med at praksis er lige så let. Vi forbrænder et antal kalorier i døgnet. Indtager vi flere end vi forbrænder tager vi på. Indtager vi færre end vi forbrænder taber vi os. Det gælder indtag af kalorier – både dem vi spiser og dem vi drikker. De sidste er der en tilbøjelighed til at overse, idet der oftest tales om det vi spiser. Alkohol og sodavand indeholder mængder af kalorier.

Til illustration af perspektiveringen er det sådan at man skal spise ca. 7 kilo hvidkål om dagen for at få en dagsration af kalorier. Spiser man 8 kg tager man på. Spises 6 kg. tager man af. Se evt. dette slanketips.

Hvidkål

Hvis man synes 7 kg. hvidkål er for meget, kan de 3½ kg erstattes af godt og vel en deciliter olivenolie (1 dl = 900 kcal). Her er det tilladt at tænke over om man bruger for meget olie i forskellige situation, idet man, som det ses, kan få et ordenligt tilskud til dagsforbruget af kalorier ved ikke at passe på omfanget af olieforbruget.

Hvorom alting er, er ansvaret for indtaget dit. Det er hverken omgivelsernes eller din arms ansvar hvad du gør.

Hvad siger du om dette?

Julens skikke og uskikke

Glæder du dig til jul?

Således blev jeg spurgt forleden. Svaret var vist lidt lunkent.

Der er noget jeg glæder mig til. Selvfølgelig.

Andestegen, men ikke nødvendigvis ris a l’amanden. Risikoen er at man netop der overspiser fordi den jo skal findes, den mandel. Jeg glæder mig til at høre mine børnebørn synge julens sange. Jeg glæder mig til at se deres forventninger. Jo, jeg glæder mig, men ikke så meget som da jeg var barn. Dengang glædede jeg mig vist så meget at jeg ofte blev syg af spændt forventning.

Som det antydes er der skikke knyttet til julen – og uskikke.
Læs mere

Juleforberedelser og forberedelser til julen

Hvad er forskellen på juleforberedelser og forberedelser til julen, spurgte jeg min kone. Det er det samme mente hun, men tilføjede kort efter, at det sidste måske er mentalt.

Overskriften til denne post formuleredes 3. januar i år, men jeg er ikke helt sikker på hvad jeg tænkte da jeg gjorde det. Det skyldes at jeg samtidig lavede en anden overskrift: Julens skikke og uskikke.

Det er imidlertid ganske vist, at inspirationen til overskrifterne var at finde i aviserne lige efter nytår. Det er en tilbagevendende begivenhed, at journalister eller andre skriver om, hvad de synes burde have været anderledes ved den netop afsluttede jul. De fortæller at de gerne ville have haft mere tid til ro eller hygge eller besøg eller færre mennesker eller mindre mad eller andre gaver og alverdens andre emner, som de altså ikke lige nåede at forholde sig til inden det var for sent.

Det skal nok være netop det det faldt mig ind at skrive om den 3. januar så det kunne komme på bloggen i tide. Det vil sige før jul. Det gjorde jeg ikke i januar, men her er det.

Hvis du har det sådan at noget ved julen gerne skulle være anderledes, er det en ide at gøre det klart – meget klart – nu, idet det så bliver muligt at handle efter det overvejede og ikke blot siden ærgre sig over det ikke skete.

Vil du lave noget om? Så gør det. Og glæd dig over det.

Denne særlige juleforberedelse kan ses som en mental forberedelse til julen, en justering af traditioner, vaner, uvaner, psykologiske spil og alt muligt andet man muntrer sig med – så det ikke kommer bag på en, at man forresten gjorde det samme i år som man plejede og altså ikke det man i januar hvert år tænker det ville have været rart at have gjort.

God fornøjelse med juleforberedelserne og forberedelserne til julen!

Julepsykologi 25 – julens afslutning

Hvornår slutter julen for dig?

Juletræ

Juletræ

Følelsesmæssigt sluttede den i år i løbet af 1. juledag.

Da jeg var barn, hvor julen hjemme først begyndte pænt langt inde i december og først manifesterede sig visuelt lillejuleaften, sluttede julen i mørkningen 5. januar, idet juletræet blev tændt og lysene fik lov at slukke sig selv.

Det var vemodigt.

Sådan er det ikke mere.

Julepsykologi 24 – juleaften og glædelig jul

Det er den 24. december a.d. 2008.

Nisse

Nisse

Vejret er som julevejr skal være – mørkt, fugtigt og relativt lunt. Sådan foretrækkes vejret juleaften.

Portvinen er omhældt til karafel. Vinene, der skal hamle op med anden og tilbehøret er fundet frem, en god Barolo 1999 og en Amarone 2000 samt en Gunderloch Riesling Auslese 1995. De røde klarer sikkert alderen fint, og jeg er spændt på at smage den tyske Auslese. Vi får se. Hvis den holder hvad den bør, vil det formentlig være den bedste vin julemiddagen.

Der er faldet ro over det hele – vi når hvad vi skal, og det er til stadighed mærkværdigt at sådan en tilfældig onsdag i december er noget særligt, men det er den. For masser af mennesker, herunder indbrudstyve.

Jeg ønsker alle der har fulgt julepsykologien en rigtig glædelig jul.

Klik på den gode julemand jeg mødte i Husum (Tyskland) for nogle år, og han bliver lidt større.

Julepsykologi 23 – lillejuleaften

Denne post bliver lidt kort, der er meget at gøre når man skal holde juleaften i morgen.

Juletræet er sat på fod – det krævede både stemmejern, hammer og hobbykniv, men det lykkedes. Det er en rødgran af en vis størrelse i omfang, vist aldrig tidligere så omfangsrig. Rødgran-fanatikeren vandt over ham der er ved at gøre sig parat til at opgive dette prægtige træ som juletræ til fordel for en ædelsgranklon.

Juletræet er pyntet – af fruen, med vanlig sans for det visuelle indtryk.

Kravlenisse

Kravlenisse


Kravlenissen – fra tidernes morgen – er sat op, som den og alt anden julepynt blev det lillejuleaften.

Her er et billede af den gamle nisse.

Der er blevet tid til en spadseretur i skumringen – med skyformationer og lys, der ville have inspireret L.A.Ring til et billede af denne fine decemberdag.

Nu er der ved at blive kogt risengrød. Om lidt koges kartofler til de brunede til morgendagens middag.

Lidt senere snittes og kogens rødkål. Det er med at være på forkant…

Det hele er ren nostalgipsykologi – men det er jo ikke så skeløjet endda.

Julepsykologi 23 ekstra – om skuffelse

At få julegaver kan medføre skuffelse. Man har en forestilling om, hvad man gerne vil have – men ak.

Sådan gik det mit ældste barnbarn forleden. Hun er 4 år. Min søn havde valgt at giver sine niecer hver en god og velgenet rygsæk til brug i hverdagen.

Hos den ældste faldt den ikke i god jord.

Forklaringen er, at hun tænkte, der var noget andet i pakken end en rygsæk.

Da familien kørte hjem fra den afholdte julekomsammen, fortæller min datter, sagde den ældste:

“Jeg blev lidt ked af det for jeg tænkte der var en mellemstor leopardunge i pakken”.

Det ville jeg også være blevet…

Julepsykologi 22 – det hårde liv og julen

Når jeg tænker tilbage på de julehistorier jeg har hørt og læst i tidens løb, har de – naturligt nok – været præget af en vis dramatik om det hårde liv.

Men det har vel også været udtryk for en vis grad af realisme. Var man ikke på den grønne gren, var indsatsen for at tjene til dagen og vejen præget af en kraftfuld indsats.

Det er den stadigvæk, men samfundets overflod er blevet mere og mere omfattende.

Hvad har det med julepsykologi at gøre?
Se mere

Julepsykologi 21 – juleslagtning og blodpølse

At hyle som en stukket gris er et udtryk der er nævnt tidligere. Udtrykket må helt bogstaveligt stamme fra hvorledes det lyder når en gris bliver slagtet. Den hyler som en stukket gris.

Som barn overværede jeg enkelte gange at julegrisen blev slagtet hos min mormor og morfar. Det foregik ved at min morfar og nogle naboer anbragte grisen på et bord eller lignende og holdt den fast medens den hidkaldte slagter slagtede den ved at stikke den som man nu skulle.

Det skulle foregå sådan at blodet løb af grisen – ned i et kar eller en spand. Det skulle bruges til blodpølse.

Det gjorde et ret stærkt indtryk på en lille fyr at overvære dette på behørig afstand.
Se mere

Julepsykologi 20 – julens stemninger

Julestemning. Hvad er det egentlig?

En stemning er en emotionel tilstand, der mærkes i krop og sjæl, og som varer et stykke tid, med bevidsthed om, at det netop er den følelsesmæssige tilstand, der er stemningen.

Er det let at komme i julestemning? Egentlig ikke – ikke længere. Men det sker. F.eks. er der en slags julestemning forbundet med at snitte rødkål og koge en ordentlig portion lillejuleaften. Tilsvarende er der en lidt længerevarende stemning juleaften når lugten af and breder sig i huset, ved middagen og når juletræet er tændt. At pakke gaver ud er vist ikke julestemning.

Og naturligvis er det julestemning, når børnebørnene jubler over juletræet.

Men hvad er den rette julestemning – hvis der er en sådan, for julestemningen er individuel?
Se mere

WordPress Theme Design