Således blev jeg spurgt forleden. Svaret var vist lidt lunkent.

Der er noget jeg glæder mig til. Selvfølgelig.

Andestegen, men ikke nødvendigvis ris a l’amanden. Risikoen er at man netop der overspiser fordi den jo skal findes, den mandel. Jeg glæder mig til at høre mine børnebørn synge julens sange. Jeg glæder [...]]]> Glæder du dig til jul?

Således blev jeg spurgt forleden. Svaret var vist lidt lunkent.

Der er noget jeg glæder mig til. Selvfølgelig.

Andestegen, men ikke nødvendigvis ris a l’amanden. Risikoen er at man netop der overspiser fordi den jo skal findes, den mandel. Jeg glæder mig til at høre mine børnebørn synge julens sange. Jeg glæder mig til at se deres forventninger. Jo, jeg glæder mig, men ikke så meget som da jeg var barn. Dengang glædede jeg mig vist så meget at jeg ofte blev syg af spændt forventning.

Som det antydes er der skikke knyttet til julen – og uskikke.

Måske er tiden inde til at gøre op med uskikkene, og velsagtens også nogle af skikkene.

Hvad er uskikkene ved din jul? Ved du det? Ellers er det en ide at tænke over dem nu lidt før jul af den enkle grund, at de sikkert også var uskikke tidligere. Hvis du tænker over det, var der så noget du sagde til dig selv i januar at du vil lave om til næste jul. Hvis ja, var det sikkert en uskik. Lavede du den om? Næppe. Det skal nemlig ske før jul for at lykkes.

Hvorfor skriver jeg nu dette? Jo, fordi jeg år efter år efter nytår har kunnet læse indlæg i aviserne om forskellen på de forventninger man har til sin jul og hvordan den gik. Skriverierne handler altid om at det gik anderledes end tænkt, og netop den omstændighed at det er et årligt tilbagevendende fænomen, tyder på, at det ikke lykkes at gøre op med “plejer” og alt det der nærmest bare sker.

Hvad skal du justere på?

Overskriften til denne post formuleredes 3. januar i år, men jeg er ikke helt sikker på hvad jeg tænkte da jeg gjorde det. Det skyldes at jeg [...]]]> Hvad er forskellen på juleforberedelser og forberedelser til julen, spurgte jeg min kone. Det er det samme mente hun, men tilføjede kort efter, at det sidste måske er mentalt.

Overskriften til denne post formuleredes 3. januar i år, men jeg er ikke helt sikker på hvad jeg tænkte da jeg gjorde det. Det skyldes at jeg samtidig lavede en anden overskrift: Julens skikke og uskikke.

Det er imidlertid ganske vist, at inspirationen til overskrifterne var at finde i aviserne lige efter nytår. Det er en tilbagevendende begivenhed, at journalister eller andre skriver om, hvad de synes burde have været anderledes ved den netop afsluttede jul. De fortæller at de gerne ville have haft mere tid til ro eller hygge eller besøg eller færre mennesker eller mindre mad eller andre gaver og alverdens andre emner, som de altså ikke lige nåede at forholde sig til inden det var for sent.

Det skal nok være netop det det faldt mig ind at skrive om den 3. januar så det kunne komme på bloggen i tide. Det vil sige før jul. Det gjorde jeg ikke i januar, men her er det.

Hvis du har det sådan at noget ved julen gerne skulle være anderledes, er det en ide at gøre det klart – meget klart – nu, idet det så bliver muligt at handle efter det overvejede og ikke blot siden ærgre sig over det ikke skete.

Vil du lave noget om? Så gør det. Og glæd dig over det.

Denne særlige juleforberedelse kan ses som en mental forberedelse til julen, en justering af traditioner, vaner, uvaner, psykologiske spil og alt muligt andet man muntrer sig med – så det ikke kommer bag på en, at man forresten gjorde det samme i år som man plejede og altså ikke det man i januar hvert år tænker det ville have været rart at have gjort.

God fornøjelse med juleforberedelserne og forberedelserne til julen!

Juletræ

Følelsesmæssigt sluttede den i år i løbet af 1. juledag.

Da jeg var barn, hvor julen hjemme først begyndte pænt langt inde i december og først manifesterede sig visuelt lillejuleaften, sluttede julen i mørkningen 5. januar, idet juletræet blev tændt og lysene fik lov at slukke sig selv.

Det var vemodigt.

Sådan er [...]]]> Hvornår slutter julen for dig?

Juletræ

Følelsesmæssigt sluttede den i år i løbet af 1. juledag.

Da jeg var barn, hvor julen hjemme først begyndte pænt langt inde i december og først manifesterede sig visuelt lillejuleaften, sluttede julen i mørkningen 5. januar, idet juletræet blev tændt og lysene fik lov at slukke sig selv.

Det var vemodigt.

Sådan er det ikke mere.

Nisse

Vejret er som julevejr skal være – mørkt, fugtigt og relativt lunt. Sådan foretrækkes vejret juleaften.

Portvinen er omhældt til karafel. Vinene, der skal hamle op med anden og tilbehøret er fundet frem, en god Barolo 1999 og en Amarone 2000 samt en Gunderloch Riesling Auslese 1995. De røde [...]]]> Det er den 24. december a.d. 2008.

Nisse

Vejret er som julevejr skal være – mørkt, fugtigt og relativt lunt. Sådan foretrækkes vejret juleaften.

Portvinen er omhældt til karafel. Vinene, der skal hamle op med anden og tilbehøret er fundet frem, en god Barolo 1999 og en Amarone 2000 samt en Gunderloch Riesling Auslese 1995. De røde klarer sikkert alderen fint, og jeg er spændt på at smage den tyske Auslese. Vi får se. Hvis den holder hvad den bør, vil det formentlig være den bedste vin julemiddagen.

Der er faldet ro over det hele – vi når hvad vi skal, og det er til stadighed mærkværdigt at sådan en tilfældig onsdag i december er noget særligt, men det er den. For masser af mennesker, herunder indbrudstyve.

Jeg ønsker alle der har fulgt julepsykologien en rigtig glædelig jul.

Klik på den gode julemand jeg mødte i Husum (Tyskland) for nogle år, og han bliver lidt større.

Juletræet er sat på fod – det krævede både stemmejern, hammer og hobbykniv, men det lykkedes. Det er en rødgran af en vis størrelse i omfang, vist aldrig tidligere så omfangsrig. Rødgran-fanatikeren vandt over ham der er ved at [...]]]> Denne post bliver lidt kort, der er meget at gøre når man skal holde juleaften i morgen.

Juletræet er sat på fod – det krævede både stemmejern, hammer og hobbykniv, men det lykkedes. Det er en rødgran af en vis størrelse i omfang, vist aldrig tidligere så omfangsrig. Rødgran-fanatikeren vandt over ham der er ved at gøre sig parat til at opgive dette prægtige træ som juletræ til fordel for en ædelsgranklon.

Juletræet er pyntet – af fruen, med vanlig sans for det visuelle indtryk.

Kravlenisse

Her er et billede af den gamle nisse.

Der er blevet tid til en spadseretur i skumringen – med skyformationer og lys, der ville have inspireret L.A.Ring til et billede af denne fine decemberdag.

Nu er der ved at blive kogt risengrød. Om lidt koges kartofler til de brunede til morgendagens middag.

Lidt senere snittes og kogens rødkål. Det er med at være på forkant…

Det hele er ren nostalgipsykologi – men det er jo ikke så skeløjet endda.

Sådan gik det mit ældste barnbarn forleden. Hun er 4 år. Min søn havde valgt at giver sine niecer hver en god og velgenet rygsæk til brug i hverdagen.

Hos den ældste faldt den ikke i god jord.

Forklaringen [...]]]> At få julegaver kan medføre skuffelse. Man har en forestilling om, hvad man gerne vil have – men ak.

Sådan gik det mit ældste barnbarn forleden. Hun er 4 år. Min søn havde valgt at giver sine niecer hver en god og velgenet rygsæk til brug i hverdagen.

Hos den ældste faldt den ikke i god jord.

Forklaringen er, at hun tænkte, der var noget andet i pakken end en rygsæk.

Da familien kørte hjem fra den afholdte julekomsammen, fortæller min datter, sagde den ældste:

“Jeg blev lidt ked af det for jeg tænkte der var en mellemstor leopardunge i pakken”.

Det ville jeg også være blevet…

Men det har vel også været udtryk for en vis grad af realisme. Var man ikke på den grønne gren, var indsatsen for at tjene [...]]]> Når jeg tænker tilbage på de julehistorier jeg har hørt og læst i tidens løb, har de – naturligt nok – været præget af en vis dramatik om det hårde liv.

Men det har vel også været udtryk for en vis grad af realisme. Var man ikke på den grønne gren, var indsatsen for at tjene til dagen og vejen præget af en kraftfuld indsats.

Det er den stadigvæk, men samfundets overflod er blevet mere og mere omfattende.

Hvad har det med julepsykologi at gøre?

I gamle dage – gode eller ej – var tilværelsen præget af nøjsomhed, og man havde da stjernestunder at se frem til, hvor nøjsomheden for en stund kunne afløses af en vis rigelighed – måske især af mad. Dette var vel – foruden det religiøse aspekt – julens essens før i tiden.

Siden er julen blevet mere og mere. Større og større gaver, flere og flere af dem. Alt kan fås og købes – selv dyr vin, der ikke kan hamle op med andesteg.

Jeg husker min mor, der nu er 90 år, fortælle om appelsiner. Nej, ikke i flertal, men i ental. En appelsin en gang om året. Forhåbentlig blev den ikke gemt til den var tørret helt ind.

Hvad handler det om? Måske er det kontrasten mellem hverdagen og festen, der gjorde festen til noget særligt dengang, da der var en knaphed. Nu mangler kontrasten. Det hele flyder sammen, og vi søger at skabe en kontrast, der ikke er der i forhold til resten af året. Ved overdrivelse. Ved at julen skal vare en sjettedel af året. Ved et særligt begreb, der kaldes julestress. Ved overstimulation, så de stakkels børn ikke ved, hvilket ben de skal stå på.

Eller hvad?

Som barn overværede jeg enkelte gange at julegrisen blev slagtet hos min mormor og morfar. Det foregik ved at min morfar og nogle [...]]]> At hyle som en stukket gris er et udtryk der er nævnt tidligere. Udtrykket må helt bogstaveligt stamme fra hvorledes det lyder når en gris bliver slagtet. Den hyler som en stukket gris.

Som barn overværede jeg enkelte gange at julegrisen blev slagtet hos min mormor og morfar. Det foregik ved at min morfar og nogle naboer anbragte grisen på et bord eller lignende og holdt den fast medens den hidkaldte slagter slagtede den ved at stikke den som man nu skulle.

Det skulle foregå sådan at blodet løb af grisen – ned i et kar eller en spand. Det skulle bruges til blodpølse.

Det gjorde et ret stærkt indtryk på en lille fyr at overvære dette på behørig afstand.

Hvad der derefter egentlig skete er lidt uklart, men jeg formoder grisen blev hængt op i bagbenene og delt i to, hvorefter parteringen fandt sted.

Der var meget at lave denne dag – som var en af dagene kort før jul. Hele grisen skulle parteres, pakkes ned og køres i frysehus. Da man vel at mærke havde fået et sådant i sognet. Inden da skulle den vel saltes ned.

Af noget af grisen skulle fremstilles en fars til medisterpølse. For at lave flere meter pølse skulle tarmene renses og vaskes, trækkes på kødmaskinens pølsehorn – hed den tragt vel – og farsen køres igennem og ud i tarmen – jeg husker meget godt den følsomhed min mormor havde i hænderne for at få pølsen til at blive tilpas fast.

Der skulle laves blodpølse – dvs. blodet skulle røres sammen med noget, herunder rosiner – og endnu flere tarme blev renset og fyldt. Og kogt. Og spist til aften – eller var det til frokost? Rygende varme og herligt smagende med smeltet smør og sukker. Dette er til stadighed en dejlig spise. 

Den anden ret på menuen var finker, hvilket også var fint.

Der var masser af mad i en en gris – og når hele familien var på besøg hos min mormor og morfar juledag, var der flæskesteg og ænder og andet godt. Man levede godt og solidt i det lille husmandssted af egne produkter.

Har du hørt en gris hyle som en stukket gris? Har du tilsvarende erindringer om mad før jul, f.eks. fik vi hjemme altid kråsesuppe lillejuleaften?

En stemning er en emotionel tilstand, der mærkes i krop og sjæl, og som varer et stykke tid, med bevidsthed om, at det netop er den følelsesmæssige tilstand, der er stemningen.

Er det let at komme i julestemning? Egentlig ikke – ikke længere. Men det sker. F.eks. er der en slags julestemning [...]]]> Julestemning. Hvad er det egentlig?

En stemning er en emotionel tilstand, der mærkes i krop og sjæl, og som varer et stykke tid, med bevidsthed om, at det netop er den følelsesmæssige tilstand, der er stemningen.

Er det let at komme i julestemning? Egentlig ikke – ikke længere. Men det sker. F.eks. er der en slags julestemning forbundet med at snitte rødkål og koge en ordentlig portion lillejuleaften. Tilsvarende er der en lidt længerevarende stemning juleaften når lugten af and breder sig i huset, ved middagen og når juletræet er tændt. At pakke gaver ud er vist ikke julestemning.

Og naturligvis er det julestemning, når børnebørnene jubler over juletræet.

Men hvad er den rette julestemning – hvis der er en sådan, for julestemningen er individuel?

I 2002 var vi i Maurach ved Achensee i Østrig. En dag besøgtes et nærliggende friluftsmuseum. Her sad, i en bondestue, 4 kvinder og spillede meget stemningsfuldt.

Jordan Stubenmusik

Vi blev siddende længe, til de holdt pause. Det viste sig man kunne købe en CD, men den var nu kun med julemusik og der var andre grupper på den også, beklagede kvinderne.

Titlen var Weihnachtliches Alpbach.

Siden har denne CD været julestemningsgiveren over alle. Hvorfor mon? Den må ramme et eller andet i os, der simpelthen sætter gang i den sindstilstand julestemningen er. Musikken er tilpas langsom, den er ikke larmende, der er et vemodigt stemningslag i den – men, tror jeg, den rammer det vigtigste ved julen: kom ned i gear. Sådan har det nok været oprindeligt, men hvor er det fint at det kan opleves, for behovet for ned-i-gear er da vist meget stort i dagens Danmark.

Det har måske også at gøre med, at der er mere religion over julen i Alpbach end nisser.

Bidrag til afklaring af, hvad julestemning er for en størrelse, er velkomne i kommentarfeltet.

Husk at sende juleposten i god tid. Sidste frist, hvis posten skal ud inden jul, er … har det ikke altid været 19.december.

I [...]]]> I år har jeg ikke lagt mærke til det, men det er vist nok første gang det er gået min næse forbi. Det er nok fordi Post Danmark ikke er hvad Postvæsenet var.

Husk at sende juleposten i god tid. Sidste frist, hvis posten skal ud inden jul, er … har det ikke altid været 19.december.

I min barndom fik vi post kl. 7.30 – det var nu fordi min far hentede posten til sin arbejdsplads og tog posten til os med hjem.

Det var mod jul spændende at se hvilke julekort der kom. Der var mange. Fra alle. Enten stod der “Glædelig jul og godt nytår, Venlig hilsen…”, eller der var skrevet en personlig hilsen – om hvordan året var gået, kortere eller længere. Sædvanligvis kortere. Der kunne jo ikke stå så meget på et julekort, det gik bedre på de dobbelte der blev sendt i egen kuvert.

Siden var der ikke så mange kort at køre rundt med for Posten. Det gik vel lidt af mode at skrive julekort, og efterhånden er der mange der har fundet på at skrive det samme til alle på PCen – og tilføje lidt i hånden. Ikke for meget da skrivekrampe let opstår, når man er ude af træning med håndskrift.

Jeg gør selv sådan, trist nok. Og da der aldrig er tid nok, så …

Jeg sender også nogle hilsener pr. e-mail, naturligvis!

Men måske er det godt det er blevet sådan. For ikke at overbelaste postbudene, der har så mange reklamer at slæbe på nu om dage.

Hvad med dig? Kan du lide at få julekort? Skriver du selv? Hvorfor ikke?