Category: Kommunikation

Mødres mobilkiggeri og børns sprogudvikling

Hvem har ikke set det. Unge mennesker i mange aldre går og stirrer nedad på et eller andet. Det er ikke for ikke at falde, men for at se noget på deres mobil. Undertiden er det som om man støder sammen, hvis man ikke viger. De er fortabt for omverdenen. Det gælder begge køn.

Således er virkeligheden 2011, og det kan der sikkert ikke laves meget om på.

Det slog mig imidlertid tidligere i dag på en station, at en ung mor med et barn i barnevogn afgjort var mere optaget af mobilen end af barnet. Barnet snakkede lystigt uden ord, men moderen reagerede ikke på barnets pludren.

Det medførte den tanke, at det kan tænkes at være skadeligt for børns sproglige udvikling, at deres barnevognskørende mødre (og fædre) ikke reagerer på deres pludren og dermed forsøg på at erhverve sig et sprog.

Jeg har intet at have tanken i, men den blev tydelig.

Kære mødre, læg dog det næstkæreste eje væk, når i kører med jeres børn i barnevogn og snak med dem. Det kaldes nærvær. Det jeg så var fravær. Og fravær udvikler næppe barnets sprog.

Helst ikke – om kommunikation med bankrådgivere

Bankrådgivere har til opgave at sælge bankens produkter til kunderne. Og velsagtens at rådgive ordentligt.

I TV-avisen på DR1 har man netop illustreret omtalen en rapport om bankernes investeringsrådgivning i EU-landene.

I den anledning taltes med et ægtepar, der ikke var tilfreds med den rådgivning, der var givet. Mappen med sagsakter var stor.

Jeg hæftede mig ved, at man til banken havde skrevet, at der “helst ikke” skulle investeres i aktier og obligationer med en eller anden grad af højere risiko jvf. den aldersbetingede korte investeringshorisont. Manden tilføjede at dette ønske således var skrevet klart.

Banken havde investeret lidt vel rigeligt mod ønsket, og havde erkendt det.

Mit synspunkt er, at det netop ikke var udtrykt klart, hvad man ikke ville. “Helst ikke” svækker, at man ikke vil, idet det betyder, at det man ikke vil netop er formuleret så det er en mulighed. Hvilket banken for rigeligt havde benyttet sig af.

Hvis man ikke ønsker en given investering er det det der skal udtrykkes. Det gøres ikke ved at svække et nej med helst ikke.

Kommunikation og sådan noget

ABC Scandinavia er nu nået til K.

Kommunikation er et vilkår for mennesker, der mødes. I mødet med andre er ikke-kommunikation ikke en mulighed, ej heller hvis man gør sig de største anstrengelser. Der er altid et signal. I tidligere indlæg på bloggen har jeg beskæftiget mig med kommunikation på forskellig vis. Der henvises til disse indlæg.

Kommunikation skal være konsistent. Er den ikke det vil det sprogligt formulerede indhold have mindst betydning og det kropsligt viste og lydligt hørte have størst betydning. Konsistens og klarhed indebærer overensstemmelse på alle signalplaner. Er der ikke det kommer der klumper i kommunikationen.

Klumper kan naturligvis ikke undgås, men det er tilstræbelsesværdigt at søge dem undgået.

Ugen har budt på kongelig kommunikation.

Det var en fornøjelse at se Kronprinsen fortælle med hele kroppen om sine nye tvillingebørn. Særligt illustrativt var hans visning af, at den ene var så lang, den anden så høj.

Ugen bød også på kommunikation fra Dronningens side, da hun havde besøgt sine børnebørn. Der var et fint eksempel på kommunikationsstoppende og ikke kommunikationsfremmende kommunikation.

En journalist spurgte: Hvor stor en dag er det for Dem?
Dronningen svarede: Hvordan plejer De at måle dage?

Ugen har også budt på konservativ kommunikation – eller hvad man skal kalde det, når det er om Det Konservative Folkeparti. Brian Mikkelsen pustede et lille puh ud da han skulle fortælle at Lene Espersen var den bedste leder af partiet lige nu. Charlotte Dyremose blev af uforklarlige grunde stående og besvarede med et krampagtigt grin 5 spørgsmål med at det havde hun virkelig ingen kommentarer til. Hun skulle være gået til møde, men valgte at stå til spørgsmål hun ikke ville svare på. Det må heller ikke være let.

Ugens mest fremragende eksempel på kommunikation leveredes i Operation-X-udsendelsen om et firmas (Handigruppen) overudnyttelse (eller hvad man skal kalde den voldsomt kreative virksomhedsdrift) af offentlige midler til betaling af handicaphjælpere. Direktøren forklarede, at det hele var efter reglerne, men det drejede sig om at være fleksibel. Det virkede ikke som ret meget var efter reglerne, men snarere efter fleksible tolkninger af dem. Ved kommunikation med sig selv må han have overbevidst sig om sin berettigelse til at drive virksomhed på en for ordentligt tænkende mennesker overordentlig særpræget facon.

Den overdriftige direktør får måske behov for at rage kastanier ud af ilden, her er et kastaniebillede til hjælp:

IMG_4088

Og så ser jeg i øvrigt frem til nye kartofler…

IMG_2498

Forresten – har du et bud på hvad billedet øverst på bloggen (header image) forestiller. Det begynder med K. Kommentarer vil glæde. Svaret kommer i næste uge.

Her er linket til kyndige deltageres k’er.

Motion og utilsigtet adfærdsændring

Midt i formiddagens nyhedsstrøm fremkom en information om en utilsigtet adfærdsændring af øget motion.

Virksomheder har motionsprogrammer og mulighed for at ansatte kan motionere i arbejdstiden – velsagtens med det formål at øge energi, produktivitet og effektivitet hos de ansatte.

Sådanne motionsprogrammer er også iværksat i nogle kommuner, og hensigten har givetvis været den samme.

Nu må jeg imidlertid forstå, at der som led i vidensindsamlingen herom, er erfaret det uventede og umiddelbart uforståelige fænomen at deltagelse i motionen har bevirket en stigning i sygefraværet på 15% og dermed den modsatte adfærdsændring af den tilsigtede. Jeg blev ikke klar over om det var generelt eller hos en mere specifik gruppe medarbejdere.

Hvad tænker du om dette?
Et forklaringsforsøg var, at når man ved begyndelsen af et sådant program udsætter deltagerne for et helbredstjek og fortæller dem, at deres krop er i en sådan forfatning at helbredsproblemer er nærliggende, hvis man intet foretager sig, ville man forvente at de går til makronerne for at mindske risikoen. Sådan var det måske også, men de var åbenbart også blevet mere optagede af sygdom og derved mere fraværende. Med forbehold for jeg ikke forstod det hele.

Kommunikation er indviklet. Her er muligvis et eksempel på, at man ved den information man giver fremmer opmærksomheden på kropssignaler, der kobles på fare for helbredet. Om man kunne have formuleret sig omvendt, når informationen om kropstilstanden skulle gives anes ikke, men det må være åbenbart, at man skulle have lagt vægt på noget andet, så man ikke fik øget sygefravær, når man informerede som gjort.

Tilbudspsykologi

Tilbudspsykologi. Ordet dannede sig i løbet af nogen tid efter en beslutning om at skrive et indlæg om supermarkeders tilbud med baggrund i (endnu) en oplevelse.

Da ordet var tænkt, tænkte jeg, at jeg lige ville se, hvad Google siger til det ord. Der er sandelig ikke meget hjælp at hente. En eneste har anvendt ordet på nettet før jeg nu gør det. Peter Kragh var det, han får et link for indsatsen til pk-konsult. Det står på side 4.

Det var ganske som da jeg i sin tid skrev om det glimrende ord »funktionalværdi«. Det var også kun anvendt en enkelt gang.

Men hvorfor tilbudpsykologi? Jo, kender du det, at et supermarked har tilbud på et eller andet og det er ganske umuligt at finde varen, hvor den logisk set hører hjemme. Når en tilbudsost ikke er at finde i nærheden af de øvrige oste – hvad der vel ville være nærliggende – men i afdelingen for frugt og grønt, er det hvad der tænkes på.

Sådan forekommer det ikke altid at være, men undertiden kræver det en detektivisk indsats at finde en vare der er på tilbud. Det er her tilbudpsykologien kommer ind. Det er nemlig som om butikken slet ikke har lyst til at sælge det der er på tilbud. Det virker som om det er gemt af vejen i håb om at ingen kunde finder det endsige gider spørge hvor det er (gemt). Sådan er det i virkeligheden nok slet ikke. Det virker bare sådan. Og det sker igen og igen.

Som nu i weekenden, hvor den lokale brugs, Dagli’Brugsen kaldet, havde et særligt weekendtilbud, nemlig agurker til 3.95 – som det klart fremgår af illustrationen.

Der lå agurker på hylden til 7.95, og midt på gulvet stod kassevis af agurker – uden prisangivelse. Det måtte være disse agurker, der kostede 3.95.

Kasseapparatet sagde dog 7.95. Konfronteret med tilbuddet, spurgte kasseassistenten kollegaen, hvad hun så skulle gøre. »Lav en dekort på 4 kroner« var svaret. »Der er kun én agurk«, var reaktionen. »Så lav en dekort på 4 kroner«.

Jeg forsøgte mig med at der ikke var pris på agurkerne, men at prisen fremgik af tilbudsavisen. Det medførte ingen reaktion.

Om dette er et eksempel på tilbudspsykologi i den forstand jeg har nævnt (ost i grøntsagsafdelingen) ved jeg naturligvis ikke, men det ligner en tanke, at man ikke har fundet ud af at løse dette agurkeproblem et par timer før to-dages-tilbuddet ophører. Det klares med en dekort, hvis kunden tilfældigvis opdager prisforskellen. Hvis det er sådan er det et fint eksempel på tilbudspsykologi, som jeg desværre af og til synes man får indtryk af er taget i brug.

Medens vi er ved dette med tilbud har jeg bemærket et vanskeligt valg mellem rødvin og brun sovs i Lidl. Det er godt nok en lidt underlig flaske rødvinen er fyldt på, men hvad ville du vælge? Rødvin eller brun sovs?

Kancellisprog

Kancellisprog er en gammeldags sprogbrug benyttet af kancellister og skrankepaver til at sende meddelelser til borgerne i, når de skulle have svar på henvendelser o.l. Den knudrede udtrykform har sit udspring i tysk, og der har været gjort en hel del for at afskaffe kancellistilen i breve fra det offentlige – med det ædle formål at gøre det muligt for borgerne at forstå det skrevne.

Det var derfor lidt overraskende at træffe en psykolog, der havde anmodet det offentlige om tilladelse til et eller andet. Han ville drøfte om han havde fået tilladelsen eller ej.

Usikkerheden knyttedes til anvendelsen af formuleringen »…vides der herfra intet at indvende.«

Vi tre, der diskuterede dette, mente at tilladelsen var givet – fordi der intet var at indvende.

Dette fik en gammel historie om emnet frem i hukommelsen. En bonde fra Vestjylland havde brug for at opføre en lade på sin ejendom. Følgelig ansøgte han om tilladelse. Efter en rum tid kom svaret. Det fremgik at »man har intet at erindre mod det ansøgte«. Det forstod ansøgeren som, at man ikke kunne huske, hvad han havde søgt om og fremsendte derfor ansøgningen påny. Med samme svar igen.

Det, ansøgeren ikke vidste, var at erindre – i denne sammenhæng – betyder indvende. Myndighederne havde ikke noget at indvende mod nybygningen, og skrev kancellistisk »Byg bare laden«.

Rigsrevisorsagen kort

Rigsrevisor fik ikke dokumenter fra Sundhedsministeriet han bad om. Det er klart.

Bertel Haarder forklarede i TV, at embedsmænd vurderede, at rigsrevisor ikke skulle have have materialet, der var anmodet om.

Nøgleordet er vurderede.

En kommentator (Myhlenberg) har her til morgen i TV sagt, at rigsrevisor skal have det han beder om.

Nøgleordet er skal.

Hvis det sidste er rigtigt er det første forkert. Og omvendt.

Hvis rigsrevisor skal have materiale, giver det ikke mening at vurdere om han skal have.

Uden at have læst bestemmelserne giver det mening at handleordet er skal og ikke vurdere.

Længere er den historie sådan set ikke.

Autoritetstro på rejse med DSB

Autoritetstro indebærer, at man tror på autoriteterne. Således bevirkede det for nogle dage siden, da rejsen gik med DSB fra Roskilde til Helsingør, at vi kom et tog senere frem.

Inden rejsens påbegyndelse havde min kone og jeg orienteret os om, hvorvidt togene nu også så ud til at køre. Det gjorde de. Der var dog et signalproblem et sted. Dette indebar bl.a. at et tog fra vistnok Holbæk var aflyst, idet det kun kørte mellem Roskilde og Østerport.

Toget skulle afgå fra Roskilde 9.02, hvilket passede fint. Inden København var toget standset 4 gange mellem stationerne med henvisning til det tidligere signalproblem.

Der skulle skiftes tog i København, Det var forsinket, og DSB vedblev at informere om, at det ville afgå mod Helsingør senere og senere – for til sidste at meddele, at toget ikke medtog passagerer. Straks derefter kom toget og alle myldrede ind – med et par autoritetstro undtagelser. Da dørene var godt og grundigt lukkede meddeltes det i højttaleren, at netop det tog var toget til Helsingør. Ser man det.

Der kom et tog lidt senere, der også kørte til Helsingør, og da planen egentlig var en udlandsrejse til Helsingborg, købtes en billet til færgen og vi tilbragte en fin dag hinsidan.

Erfaringen er, at det kan lønne sig at lade autoritetstroen afløse af sund fornuft, når man skal ud at se med banen, idet elementær kommunikation ikke nødvendigvis falder den let.

Konstruktiv feedback

Naturligvis skal feedback være konstruktiv. Det indebærer, at det er muligt at tage stilling til handlingsændringer på grundlag af given feedback.

Når ledere giver medarbejdere tilbagemeldinger på deres arbejdsmæssige adfærd, er det feedback. Det hedder vist ikke længere tilbagemeldinger, men det er ellers et glimrende ord.

Når ledere leder, er lederadfærden betinget af, hvorledes lederen har lært at kommunikere – oprindeligt og efterhånden. Ledere kan have behov for tilbagemeldinger, konstruktiv feedback, på deres være- og gøremåde.

Det kan de få af Feedbackkonsulenten Annemette Kyhnau, der tilbyder at iagttage ledere – så at sige – og give dem tilbagemeldinger på deres lederrolle.

I forbindelse med disse overvejelser om feedback, er jeg kommet til at tænke på en historie, jeg hørte for mange år siden. Den handler om mødeledelse og lederadfærd i den sammenhæng. Måden lederen ledte mødet på var mildt sagt problematisk, idet det typisk viste sig, at lederens adfærd bevirkede at mødet blev uproduktivt.

Bill – som lederen hed – havde indvilget i at en konsulent kunne overvære hans møder med medarbejderne, som følge af den beskrevne konsekvens, og konsulenten havde ret til at stoppe mødet, når han fandt det fornødent. Kort efter mødets begyndelse viste Bills velkendte og vrisne adfærd sig, han var utilfreds med et eller andet. Det tog til og konsulenten stoppede ham, og sagde: “Bill, det virker som om du er vred”. Det var Bill overhovedet ikke, var svaret.
Læs videre og skriv gerne en kommentar

Korrekturlæsning

Fordelen ved at læse korrektur på det der skrives er at antallet af fejl kan blive mindre end hvis der ikke læses korrektur. Jeg læser korrektur på mine blogindlæg. Alligevel optræder fejl. Enten fordi de overses eller fordi jeg ikke ved bedre hvorledes ord staves. Men det er indlysende, at jeg fanger fejl ved at ulejlige mig med at se det skrevne igennem et par gange.

Hvorfor er det nu vigtigt at skrive om korrekturlæsning?

Det er det ikke kun fordi der til tider er alt for mange fejl i blogposter, men også fordi august måned er den måned hvor aftenskolernes programmer udkommer. Med fejl. Enten er disse fejl opstået ved at de enkelte kursus- eller foredragsholdere selv har skrevet teksten eller også fordi andre har gjort det. Men det ville – uanset årsagen til fejlene – være rart om nogen kunne få den ide at se materialet igennem inden det blev sendt ud til almenheden.

Hvis man ikke skulle være klar over det, så er det sådan at fejl forstyrrer nogle læsere.

Se blot her hvad man formår. Der kan naturligvis være mange flere, idet jeg læser sådanne programmer selektivt.

Læs gerne videre

WordPress Theme Design