Det er så tydeligt, at alle der vil opleve fornøjelsen ved anstrengelsen og belønningen burde finde et bjerg at bestige.

Her er linket til Bjergtur og bjergtaget.

Skulle du få lyst til at se mere har jeg skrevet en del om Virgental i Osttirol, hvilket du er velkommen til at kigge på.

Mindre snak, mere handling. Så enkelt kan det siges. Mindre snak, mere gøre. Hvad lyder bedst? Handling slår alt! Denne lille sætning er stadig min favorit.

Mindre snak, mere handling er hvad det hele handler om. Det er naturligvis ikke det samme som, at man ikke skal tænke og tale for at finde løsningsmuligheder, men når de er fundet kan beslutningen træffes. Ja eller nej er bedst, ved ikke duer ikke. De to første kan lede til handlinger, den sidste kun til passivitet.

Less talk, more do!

Grunden er selvfølgelig kalorietruslen, der hænger sammen med november og december. Disse måneder er kendetegnet ved hygge i ekstraordinært omfang, og i mange tilfælde indebærer det rigeligt indtag af kalorier. Der skal bages til jul, der skal deltages i julefrokoster, der skal deltages i julekomsammener i familien osv.

Selvdisciplinen kan komme på prøve. Det kan være en god ide, at gøre sig meget bevidst hvorledes man plejer gøre i nogle af de situationer man kommer i. Er der nogle af dem, der indebærer en automatiseret skovlen småkager eller slik ind? Finder man ud af det, kan en bevidst indstilling hjælpe som modvægt mod automatikken. Mit eget eksempel er især knyttet til at spise mere end sædvanligt når jeg besøger min gamle mor på plejehjemmet. Det er som om det går af sig selv. Sådan har det velsagtens altid været, men efterhånden er fænomenet ledsaget af en umiddelbar aktivering af en bevidsthed herom så jeg holder igen. (Det kaldes personlig udvikling!).

Men perspektiveringen. Jo, den knytter sig til en meget afgørende forståelse af vægttab eller vægtforøgelse. Det er så enkelt som noget kan være, hvilket ikke er ensbetydende med at praksis er lige så let. Vi forbrænder et antal kalorier i døgnet. Indtager vi flere end vi forbrænder tager vi på. Indtager vi færre end vi forbrænder taber vi os. Det gælder indtag af kalorier – både dem vi spiser og dem vi drikker. De sidste er der en tilbøjelighed til at overse, idet der oftest tales om det vi spiser. Alkohol og sodavand indeholder mængder af kalorier.

Til illustration af perspektiveringen er det sådan at man skal spise ca. 7 kilo hvidkål om dagen for at få en dagsration af kalorier. Spiser man 8 kg tager man på. Spises 6 kg. tager man af. Se evt. dette slanketips.

Hvis man synes 7 kg. hvidkål er for meget, kan de 3½ kg erstattes af godt og vel en deciliter olivenolie (1 dl = 900 kcal). Her er det tilladt at tænke over om man bruger for meget olie i forskellige situation, idet man, som det ses, kan få et ordenligt tilskud til dagsforbruget af kalorier ved ikke at passe på omfanget af olieforbruget.

Hvorom alting er, er ansvaret for indtaget dit. Det er hverken omgivelsernes eller din arms ansvar hvad du gør.

Hvad siger du om dette?

Når ledere giver medarbejdere tilbagemeldinger på deres arbejdsmæssige adfærd, er det feedback. Det hedder vist ikke længere tilbagemeldinger, men det er ellers et glimrende ord.

Når ledere leder, er lederadfærden betinget af, hvorledes lederen har lært at kommunikere – oprindeligt og efterhånden. Ledere kan have behov for tilbagemeldinger, konstruktiv feedback, på deres være- og gøremåde.

Det kan de få af Feedbackkonsulenten Annemette Kyhnau, der tilbyder at iagttage ledere – så at sige – og give dem tilbagemeldinger på deres lederrolle.

I forbindelse med disse overvejelser om feedback, er jeg kommet til at tænke på en historie, jeg hørte for mange år siden. Den handler om mødeledelse og lederadfærd i den sammenhæng. Måden lederen ledte mødet på var mildt sagt problematisk, idet det typisk viste sig, at lederens adfærd bevirkede at mødet blev uproduktivt.

Bill – som lederen hed – havde indvilget i at en konsulent kunne overvære hans møder med medarbejderne, som følge af den beskrevne konsekvens, og konsulenten havde ret til at stoppe mødet, når han fandt det fornødent. Kort efter mødets begyndelse viste Bills velkendte og vrisne adfærd sig, han var utilfreds med et eller andet. Det tog til og konsulenten stoppede ham, og sagde: “Bill, det virker som om du er vred”. Det var Bill overhovedet ikke, var svaret.

Mødet fortsatte, men det varede ikke længe før konsulenten stoppede det igen og sagde til Bill, at det faktisk virkede på ham som om han var meget vred. Det fik Bill til at banke næven i bordet og råbe at han ikke var vred.

Det fik konsulenten til at standse mødet og ved den efterfølgende samtale med Bill viste det sig hurtigt, at han ikke kendte til følelsen vrede og derfor ikke kunne forholde sig til egen vredladne adfærd. Det kunne kun hans medarbejdere.

Årsagen til at han ikke kendte vrede var en rest fra barndommen, idet han altid, når han var vred og gal over et eller andet, fik at vide af sin mor: “Bill, du er ikke vred, du er træt”.

Vi har vel alle vore rester fra barndommen, som bevirker uhensigtsmæssig adfærd, men kan vi blive lidt mere bevidste om det, er det håb forude.

Hvis du er leder og har brug for tilbagemeldinger for at blive mere bevidst om, hvordan du virker i din lederrolle vil Feedbackkonsulenten med garanti gerne hjælpe dig!

Dette skal imidlertid ikke handle om kongelige, men om taletempo.

Alle hurtigsnakkerne, herunder TV-reklame-hastværkerne, kan lære noget af Kronprinsessen.

Jeg har hørt hende et par gange i forbindelse med brylluppet, og det må siges at være en fornøjelse at lytte til hende. Hun taler i et tempo man kan følge med i, det gøres med en klar og markant stemmestyrke, og hertil kommer en meget virkningsfuld brug af pauser. Det bevirker, at det sagte kan synke ind.

Konsekvensen af denne måde at kommunikere på er at det ikke blot virker nærværende, men hun er det. Med hele sin emotionelle styrke.

Tænk hvis mange flere, der udtaler sig i medierne, kunne som Victoria. Hvilken gennemslagskraft budskaberne så ville have.

Politikerne kan i høj grad lære af hende, og især synes det nærliggende at sportsfolk tager ved lære, så man, de få gange det ikke lykkes at slippe for manges monotont messende forpustetagtige buskaber eller hvad der er grund til de uartiklulerede talestrømme, ikke straks bliver irriteret over deres sproglige ineffektivitet.

Det samme gælder hvorledes man ved forskellige selvdisciplineringsmidler kan fremme sin produktivitet og derved opnå de mål man måtte have sat sig.

Der kom en mail fra Robert Plank, som i nogen tid har beskæftiget sig med timemanagement og produktivitet, herunder ved at sælge deltagelse i såkaldte webinars.

Mailen omhandlede at deltagerne tilsyneladende ikke helt havde forstået et grundlæggende budskab om produktivitet.

Han første produktivitetstip er at udføre 4 opgaver hver dag. Hverken mere eller mindre. Der er ingen grund til at læse bøger om dette emne, siger han, og der er heller ingen grund til at lave to-do-lister.

Der er derimod grund til at lave en opgaveliste, der dagligt indeholder 4 opgaver, der skal udføres.

Gevinsten ved dette – og undlade at gøre det andet – er, at man er produktiv fremfor at føle sig travl.

Og det synspunkt er vist ikke så galt endda – i disse tider hvor travlhed (i betydningen nedsat effektiv produktivitet) synes at være en kilde til frustration og stress.

Erfaringer er velkomne i kommentarfeltet.

Det ser aktuelt ud til, at nogle mennesker har svært ved at forholde sig til, at deres facebookeri ikke udelukkende er af privat karakter, men tilgængelig i det offentlige rum. Det kræver ganske enkelt en overvejelse før handlingen at facebooke iværksættes.

Da jeg var barn belærte min far mig om betydningen af at tænke før jeg talte.
Som psykolog har jeg været underlagt tavshedspligt. Man må vare sig. Ellers kan det få konsekvenser.

Som det jo altså har fået for en kommunikationskonsulent i Venstre efter kradse ytringer i det rum, der ikke viste sig at være så privat som tænkt eller ikke tænkt.

At en kommunikationskonsulent i øvrigt ikke ved at ikke-kommunikation ikke er muligt er selvsagt en overraskelse.

I 2010 er det facebookeri der fører til at jobbet mistes. Tidligere var det noget andet. Således har denne aktuelle historie aktiveret erindringen af en historie jeg engang hørte. To pædagoger havde i et tog snakket om arbejdsrelaterede forhold på en sådan måde, at den person der kunne lytte med på sædet bagved ikke kunne undgå at høre hvad de talte om, og da det viste sig muligt at identificere hvem det drejede sig om, måtte pædagogerne sande, at de ikke helt havde forstået, hvad tavshedspligt er for noget. De blev begge sagt op.

Så husk det nu…

Det er velkendt at hun har været på en uges pilgrimsvandring med 4 unge uintegrerede indvandrerdrenge, og at dette var en udfordrende og spændende oplevelse for alle deltagerne. De unge indvandrere fik stort udbytte heraf.

Jeg hæftede mig ved at Stine Bosse om dette sagde, at erfaringen har bevirket den væsentligste personlige udvikling hun har oplevet nogensinde.

Og hun tilføjede at det ikke er nok at læse bøger om personlig udvikling. Man må udsætte sig for noget i praksis og erkende erfaringerne.

Hun forklarer hvad det er, hvad der sker og opfordrer til ikke at spille spillene. Det kan gøres hvis man bliver bevidst om dem. Det hjælper hun fint til med, idet mange af de spil der spilles privat og i virksomhederne navngives. Herved får de ofte en meget tydelig betydning.

Spillene er ubevidste, de er egnede til at strukturere tiden og til at give følelsesmæssige gevinster i form af foretrukne negative følelser – og det er da ikke så lidt.

De foregår på en bestemt måde. Den enkleste måde er at tydeliggøre hvad der sker ved at skrive John James’ formel. Den følger denne fremgangsmåde:

Hvad sker der igen og igen i dit liv?
Hvordan begynder det?
Hvad sker der så?
Hvad sker der så?
Hvad sker der så?
Hvordan ender det?
Hvad er følelsen?

Dette sidste er en bekræftelse af at verden ikke har forandret sig så meget, men er genkendelig.

Det er blot ikke en særlig god måde at bruge energien på.

Har du prøvet formlen og er blevet nysgerrig, er det en ide at investere 30 kr i e-bogen SPIL og SPARK, se i sidebjælken eller under menuen e-bøger. Bogen stiller i øvrigt det gode spørgsmål. “Hvilke roller spiller du?”

Grundlaget for vores identitet begynder meget tidligt – ved at vi reagerer på de markante personer i vores omgivelser, som har noget at skulle have sagt. Og derfor er det naturligvis vigtigt, at de signaler vi sendes er ordentlige signaler, som vi siden kan bruge, når dannelsen af identiteten tager fart. Er opvækstvilkårene forkvaklede, kan identiteten også blive det.

Identiteten skal gerne dannes på en sådan måde, at den bliver vores kerne livet igennem – den er en del af vores identifikationssystem. Vi kan vide hvem vi er og andre kan også.

Det er ikke det samme som at vi er uforanderlige over tid. Vi udvikler os og identiteten ændrer sig livet igennem. Der er i barndommen påvirkninger fra forældre og andre voksne, og når vi kommer på plejehjem påvirkes identiteten af hvor det lange liv førte os hen og af påvirkninger fra dem der så tager sig af os.

Identiteten skulle gerne være vores egen, den skulle gerne være ægte. Eller er den bare en kopi af den måde identiteten altid har været på? Og som man kan læse om hos de gamle grækere, i eventyrdigternes historier eller se i de amerikanske nybyggerfilm.

Dette forholder Bodil Brændstrup sig til i e-bogen “KOPI eller ÆGTE – Om kultur og personlig identitet”.

Bodil mener bogen mest er for 15-30 årige, men også at andre kan læse den med fornøjelse. Selvfølgelig kan vi det!

Skulle du have lyst til at finde ud af om din identitet er en moderne udgave af Damokles eller en af de andre klassiske skikkelser, og altså en kopi, eller om din identitet er som kattens – ganske din egen, kan bogen købes ved enten at benytte muligheden i sidebjælken til højre eller ved at gå ind på siden e-bøger i menuen øverst.

50 kr. inkl. moms er prisen for de 34 gode sider.