Hvorfor er det nu vigtigt at skrive om korrekturlæsning?

Det er det ikke kun fordi der til tider er alt for mange fejl i blogposter, men også fordi august måned er den måned hvor aftenskolernes programmer udkommer. Med fejl. Enten er disse fejl opstået ved at de enkelte kursus- eller foredragsholdere selv har skrevet teksten eller også fordi andre har gjort det. Men det ville – uanset årsagen til fejlene – være rart om nogen kunne få den ide at se materialet igennem inden det blev sendt ud til almenheden.

Hvis man ikke skulle være klar over det, så er det sådan at fejl forstyrrer nogle læsere.

Se blot her hvad man formår. Der kan naturligvis være mange flere, idet jeg læser sådanne programmer selektivt.

FOF Midtsjælland har et kursus om at valget består mellem stress og livet. Her står f.eks. “Symptomer er bl.a. Hele din krop begynder at melde fra.”, endvidere “Symptomer bl.a. Brystsmerter” og “Symptomer bl.a. Dræning af energien”.

Det kan sagtens forstås hvad der står, men hvorfor er der store bogstaver efter bl.a.? Det er vel ikke, som her, en ny sætning der begynder, men snarere en indstilling af tekstbehandlingsprogrammet Word eller et andet til at skrive store bogstaver efter punktum. De fejl skal naturligvis ikke være i teksten.

Teksten til et foredrag om “Tid til forandring” i samme katalog er til at få hoved og hale i, men det kræver arbejde.

Der står følgende:

Et foredrag for alle, som ønsker at skabe og lykkelig, “Jeg kan ikke opnå balance i mit liv”.

“Lad dette være en begyndelse. En ny port ind til det utrolige, det mulige, en ny tid, hvor alting kan ske – hvis vi altså ikke forandringer i deres liv. Hvis du vil ændre dit liv, må du ændre dine vaner og overbevisninger.

“Jeg kan ikke”, “Jeg er ikke lige så god som de andre”, “Der er ikke andre muligheder”, “Jeg kan ikke blive glad har noget imod det!”

Det er ikke ligetil at begribe, hvad der står, men lidt vedholdenhed fører på sporet. Først læses teksten uden kursiv og fremhævelser. Dernæst læses det med kursiv, og endelig læses det fremhævede, det sidste i en slags omvendt rækkefølge. Eller også var det meningen af det hele skulle stå på en anden måde.

Det burde selvsagt være fundet ved almindelig gennemgang af materialet, det her.

I et kursus om Mindfulness skrives at “Nyere videnskabelig forskning har vist sig at…”. Hvad skal det “sig” mon?

Sluttelig bemærkes at Daells Varehus i Købehavn ikke staves Dahls. Det ses i forbindelse med en udflugt til “Uptown København…”. Jeg skal i sammenhængen helt undlade at besvære mig over den nu indførte anvendelse af Uptown Købehavn og Downtown Slagelse.

Til slut blot det fromme ønske at korreturlæsning igen bliver en del af det at skrive.

Det samme gælder hvorledes man ved forskellige selvdisciplineringsmidler kan fremme sin produktivitet og derved opnå de mål man måtte have sat sig.

Der kom en mail fra Robert Plank, som i nogen tid har beskæftiget sig med timemanagement og produktivitet, herunder ved at sælge deltagelse i såkaldte webinars.

Mailen omhandlede at deltagerne tilsyneladende ikke helt havde forstået et grundlæggende budskab om produktivitet.

Han første produktivitetstip er at udføre 4 opgaver hver dag. Hverken mere eller mindre. Der er ingen grund til at læse bøger om dette emne, siger han, og der er heller ingen grund til at lave to-do-lister.

Der er derimod grund til at lave en opgaveliste, der dagligt indeholder 4 opgaver, der skal udføres.

Gevinsten ved dette – og undlade at gøre det andet – er, at man er produktiv fremfor at føle sig travl.

Og det synspunkt er vist ikke så galt endda – i disse tider hvor travlhed (i betydningen nedsat effektiv produktivitet) synes at være en kilde til frustration og stress.

Erfaringer er velkomne i kommentarfeltet.

Således stod der på en seddel jeg fandt på skrivebordet. Jeg husker det blev noteret da jeg hørte det i TV for nogen tid siden.

Det var faktisk ledelsen, der skulle styre medarbejdernes ambitioner. Ellers brænder de lyset i begge ender.

Medarbejderne kan med andre ord ikke selv styre ambitionerne – og derved undgå at brænde lyset lidt rigeligt. De skal ledes, skal de. De skal ikke lede sig selv, skal de ikke – for det kan de ikke.

Det er godt med medarbejdere med ambitioner – så har ledelsen da noget at lave!

Spøg til side. Det var faktisk formuleret som en ledelsesopgave at påse ambitionerne ikke førte til udbrændthed.

Der kan være noget om det. Ikke så få gange i mit professionelle virke har jeg mødt folk, der har brændt lyset lidt kraftigt i begge ender.

Og lidt på midten, som en tilføjede, da jeg spurgte ham om han brændte lyset i begge ender.

En anden kunne bekræfte det hele – og tilføjede: og jeg henter stadig mere stearin.

Begge var så ganske slået ud af arbejdslivet og ambitionerne – og havde mistet arbejdsevnen.

Pas derfor godt på dig. Og – kære leder – pas godt på folkene.

Det er ikke nok at tænke tankerne, der skal følge noget med – en handling.

En beslutning der ikke efterfølges af en handling er kun en ligegyldig beslutning.

Og så videre. Handling slår alt.

Når dette kombineres med positiv psykologi og taknemmelighed, er der følgende forklaring på det.

Forleden sad jeg et sted, hvor der lå en stabel ugeblade. Det jeg fik fat i indeholdt en artikel om cand. psych. og forfatter Sarah Zobel Kølpin. Artiklen handlede naturligt nok om hendes bog om positiv psykologi: Lev dig Lykkelig – med positiv psykologi.

Jeg hæftede mig ved betragtninger om taknemmelighed. Hver aften noterede hun sig 5 oplevelser dagen havde budt på som gav en følelse af taknemmelighed.

Tilføjelsen var at det vigtigste ved den daglige øvelse ikke var at tænke på de 5 oplevelser, men at skrive dem ned. Fordi de først med handlingen – at skrive dem ned – fik den rette kvalitet.

Her er atter et eksempel på at handling er afgørende – og altså også den handling det er at udføre skrivebevægelser med musklerne. Jeg gætter på det er langt bedre at skrive på papir end på et tastatur!

Britt Malka skrev en post med følgende titel: TimeManagement – tre tips til at nå mere på samme tid.

Robert Plank skrev en post med følgende titel: Learn Some Self Control!

De handler grundlæggende om det samme – produktivitet eller hvorledes får man det ud af sin tid man gerne vil have ud af den. Hvorledes undgår man at tænke man har arbejdet i lang tid uden at have været særlig produktiv når det kommer til stykket?

Det er en overvejelse værd om vi bruger vores tid – som vi alle har samme mængde af – til noget der skaber effekt (hvorved vi har været effektive) eller til noget der ikke skaber effekt (hvorved vi har været ineffektive).

Eftersom der stadig er grund til at skrive om emnerne, tyder noget på at Claus Møller og hans Time Manager og alle de andre der ved noget om at styre tiden, ikke har kunnet lære alle, der gerne vil, at være effektive.

Til sagen.

Britt synes man skal skære alt det overflødige fra. Tjek det du skal tjekke på et bestemt tidspunkt på dagen, gør det kort, fjern ligegyldige gøremål.

Hun synes man skal starte dagen med motion. Stå op en halv time før og lav øvelser så blodet pulserer. Gør det indendøre, efter et program – eller med støvsugeren (ved jeg). Eller motioner udendøre, som jeg vil foretrække. Det giver energi.

Britt synes også man skal give sig selv deadlines. Masser af opgaver kan gøres hurtigt  hvis blot man bestemmer sig for det. Ellers varer de al den tid man har sat af til dem.

Det er lige-ud-ad-landevejen-gode-råd. Hvor svært kan det være.

Robert Plank sætter ord på en interessant måde til at udvikle lidt mere selvkontrol. Han fortæller, hvorledes han er produktiv – nemlig ved at spurte en opgave på 14 minutter. Han skriver en artikel – fremfor at notere titlerne på alle de artikler han har tænkt han skal skrive. Og han spørger, hvorledes læseren får selvkontrol.

Det er enkelt, siger Robert. Du finder opgaver der tager det meste af din tid og som dræber din produktivitet. Det kan være at checke mails og andet, at læse i forummer, se TV osv.

Disse opgaver får et nummer fra 1 – 5.

Dernæst siger han man skal vælge ting som man ønsker at gøre mere af hver dag. F.eks. skrive en blogpost eller et kapitel i en e-bog. Disse ønskede aktiviteter får hver et bogstav.

Herefter kan man kombinere frit, f.eks 2A.

Din opgave er nu at skrive og udgive en blogpost (A) før du tillader dig at læse på det forum (2) du heller vil bruge tiden på.

Du bliver med andre ord produktiv ved at gøre sådan.

Robert siger i realiteten at de ønsker om gøremål man har, skal udføres som OPGAVER før man udfører det man ser som opgaver, (men som ofte er overspringshandlinger).

Fint – husk lige motionen først!

Der er megen god sammenhæng mellem disse opfattelse af “produktivitetsfremmende foranstaltninger”.

Vil du læse Britt Malkas post er den her, og Robert Planks er her.

Dette er besluttet på baggrund af gode udenlandske erfaringer, fremgår det af Berlingske for et par dage siden. Man forventer, ved at tage denne velkendte metode i brug, at man yderligere kan reducere antallet af utilsigtede hændelser, som det hedder. Tjeklister forventes med andre ord at være endnu bedre til at undgå disse handlinger end de allerede med god effekt indførte metoder til reduktion af utilsigtede hændelser.

I avisens artikel minder man om at metoden er den samme som praktiseres af piloter før man flyver.

Da jeg læste herom kom jeg til at tænke på at det er ganske mange år siden jeg læste om den gode ide det var at indføre tjeklister – og netop med henvisning til at ingen pilot med respekt for sig selv og sine passagerer nogensinde kunne drømme om at lette uden at have gennemgået tjeklisten og sikret at alt var som det skulle være.

Det blev dengang understreget at der var én meget god grund til at man gør sådan. Grunden var den enkle at man ikke kunne lade proceduren bero på pilotens hukommelse.

På den baggrund kan det undre at det har taget så lang tid at nå frem til at benytte denne gode ide på hospitaler. Eftersom utilsigtede hændelser opstår tyder det på at man ikke kan forlade sig på hukommelsen.

Det er betryggende at det nu er erkendt. Forhåbentlig bliver dette en standardprocedure over det ganske land.

Af særlig interesse viste det sig at hans link til en hjemmeside, ballade.dk, var.

Klik venligst på følgende link. Læs dernæst teksten!

www.ballade.dk

Det er rigtigt nok, ikke?

Måske har tiderne ændret sig, dvs. holdningen til at reagere på invitationer er måske ikke den samme som i de endnu mere meget gode gamle dage. Da var det god latin at reagere med det samme – så kunne man da altid nå at invitere nogle, der var fravalgte, hvis der skulle vise sig afbud.

Erfaringen siger mig, at det er mere moderne at vente til i sidste øjeblik. Det er naturligvis ikke alle der gør det, men nogle gør.

Jeg går ud fra at Femina kan tilgive at jeg citerer en smule direkte fra artiklen, idet de fornødne handlinger er beskrevet med velgørende tydelighed:

Når du modtager invitation til en fest, gør du straks to ting: Du overvejer, om det overhovedet er noget, du gider deltage i. Og du slå op i din kalender for at se, om du er ledig den pågældende aften.

I løbet af to minutter er du klar over, om du kommer til festen eller ej.

Vær så venlig at delagtiggøre værtsfolkene i denne viden. Med det samme!

Således var ordene – og man opfordredes til at skrive fordi det kunne blive lidt rigeligt at tale i 20 minutter med alle 50 inviterede. Nu om stunder kan en email i mange tilfælde klare opgaven.

På den måde lader det sig gøre at bevare et godt overblik.

I år blev det lidt uoverskueligt med alle de mange punktere hulter til bulter hver dag – sådan behøver det naturligvis ikke at være, og på et passende tidspunkt fandt jeg på at inddele gøremålene i dels prioriteringer og dels i grupper af 3. Der er intet nyt i det, men jeg lavede mig et skema, som viste sig velegnet til formålet.

Du kan se gørelisten på denne PDF-fil – og du er velkommen til at bruge den alt det du lyster.

God handlekraft og sommer.

Det var det sidste – det kunne DONG energy oplyse ved en opringning, idet man som det første fortalte, at der var en højspændingsfejl i Roskilde og omegn, og at fejlen ville være rettet senest kl. 2.30.

Når det sker, virker det elektiske vækkeur ikke.

Hvor mange mon er kommet i samme situation? Hvor mange mon er kommet for sent op på den konto? Hvor mange er kommet for sent på arbejde, til lufthavnen osv.?

Læringen må være at have et strøm-uafhængigt vækkeur, som kan sættes til at ringe når det er nødvendigt at komme op til tiden.