|
||||||
|
Det sidste ord i overskriften – funktionalværdi – kender du sikkert ikke. Ved søgning på Google fremkommer det en gang. Når denne side indekseres fremkommer det et par gange. Jeg lærte ordet at kende, da jeg for mange siden læste psykologi og emnet var problemløsning. Siden glemte jeg alt om begrebet – til jeg en dag læste om det i Jørn Beckmanns “Psykologien i Perspektiv II” fra Psykisksund.dk. Funktionalværdi knytter sig til, hvad givne ting kan bruges til. I forlængelse af forrige indlæg, kan det fortælles, at dagen er gået med almindelige aktiviteter – og en almindelig gåtur. Da jeg kontrollerede skridttælleren viste den 9955, og det var jo meget passende i forhold til de anbefalede 10.000 skridt. Der var blot den hage ved det, at jeg havde vendt den forkert – det var altså kun 5566. Der burde med andre ord gås en tur til. Det får vente. Professor Bente Klarlund Pedersen har skrevet en bog om skridttællere, Skridttællerbogen.Jeg bemærkede den fordi den er omtalt i Dansk Vandrelaugs blad, Friluftsliv for marts og april 2008. Jeg har en skridttæller, men kan ikke påstå jeg har været flittig til at bruge den. Har imidlertid taget den på i dag, og så må det vise sig, hvor mange skridt det bliver til på sådan en almindelig dag med en spadseretur som sædvanlig. Der skal noget til at nå de 10.000 skridt der anbefales. Det kan illustreres med følgende sandfærdige historie. For nogen tid siden pådrog min kone sig en skulderskade. Det gjorde særdeles ondt, og var meget forstyrrende. Ved konsultation hos lægen, erfarede hun, at skulderen måtte holdes i ro i et par måneder for at helbredelsen kunne finde sted. Ved lidt søgning på nettet stødte jeg på betegnelsen “aktiv ro”. I de to seneste indlæg har udgangspuntet været Zeigarnik-effekten. Dette at uafsluttede opgaver i meget højere grad kan genoptages end afbrudte.Har du lyst til at stifte nærmere bekendtskab med Bluma Zeigarnik, er der – ved at klikke på hendes navn – adgang til information – og billeder – på en hjemmeside. Ved at google lidt på Zeigarnik, faldt jeg over en hjemmeside, der dels bruger princippet, og dels har udgivet en artikel om Zeigarnik-effekten i praksis. Jeg forsøgte mig lidt i den første artikel, hvor jeg omtalte østrigske vine og et tidlbud jeg havde omtalt på en anden blog, og her har du adgang til inspirationen. Det går ud på at skabe en mentale spænding, der opstår ved at en dissonans dannes. Og nogle dissonanser synes at give anledning til større spænding end andre, jvf. de eksempler, der gives i artiklen. Efter posten om uafsluttede opgaver og Zeigarnik-effekten, talte jeg med med en specialeskribent herom. På den baggrund må det bemærkes, at der er mere end en slags uafsluttede opgaver. Der var sket det, at dagens arbejdsproces, der var kommet godt i gang, pludselig blev afbrudt af en opringning fra daginstitutionen. Barnet var ikke rigtig ved hægterne. Der var med andre ord ikke andet at gøre end at afbryde arbejdsprocessen, hente barnet og aktivere bedsteforældrene. Af en eller anden grund dukkede Zeigarnik-effekten op i bevidstheden i går. Det har sandsynligvis at gøre med,at jeg i øjeblikket arbejder en del med at skrive indlæg og forstå, hvorledes forskellige muligheder i den sammenhæng fungerer. Bluma Zeigarnik var en russisk psykolog, der i 1920erne studerede i Berlin og, inspireret af Kurt Lewin, foretog undersøgelser af, hvorledes uafsluttede henholdsvis afsluttede opgaver blev husket. I aftes opdagede jeg, at den var udkommet. Bogen om Mindmaps – genvej til overblik. På dansk. Skrevet af Marianne Kibenich. Hvorfor er det vigtigt? Der er jo andre bøger om emnet på dansk. Der er det fordi det utvivlsomt er en fanstastisk bog – i alle tilfælde illustrationerne. Hvor ved han det fra, tænker læserne vel. Han har jo ikke set bogen endnu. Det er rigtig nok. Men jeg kender kvaliteten af Mariannes Læs resten af Viden om … Mindmaps December 30th, 2007 Som anført i forrige indlæg viste det sig rigtigt, at der stadig er masser af tid i 2007 til at lave de 43 ting man vil gøre i 2008. Jeg har lavet min liste. Noget kunne sikkert have været anderledes, og jeg vælger at holde den for mig selv, men vil vende tilbage til den som tiden går. Det var ikke vanskeligt at gøre det. 15 minutter varede det. Det er Læs resten af 43 ting i 2008 Da jeg for nogen tid siden havde skrevet om gøre-lister, gav jeg mig til at Google lidt på emnet. Det førte til at jeg opdagede noget med 23 ting man skulle lære på nogle samarbejdende bibliotekter, en hjemmeside, der hed 43 ting (på engelsk) og endnu en der mere specifikt omhandlede 43 ting jeg vil gøre til næste år. Det kunne lige netop nu være en idé at prøve de 43 ting – og Læs resten af Gøre-lister – igen |
    |
 Søger du gode tilbud på nettet, findes de måske ved at klikke på billedet af æbleblomsten og anvende kategorierne.  |
||||
|
Copyright © 2012 Viden om – psykologisk set - All Rights Reserved |
||||||
Seneste kommentarer