Category: Reklame

Vinens diskrete oprindelse

Man skal stå tidligt op for at komme Ellen fra Hos Mommer i forkøbet med sproglige ejendommeligheder. Nu får vi se om det lykkes med denne.

Hendes foretrukne leverandør af sproglige artigheder, den lokale brugs, leverer ikke blot artighederne i butikken, men også i lokalavisen.

Således reklameres i dag for en sent høstet vin fra Jumilla diskretet i Spanien. Man omtaler ikke sekretet fra druerne, men fortæller at det meste af vandet er fordampet før høsten i november. Det forklares, at den sene høst har bevirket, at druerne er blevet rosinagtige.

Det er dog næppe høsten der har bevirket dette fænomen, men man har velsagtens et ønske om at vente med høsten til effekten af at vente er opnået – for derefter at høste druerne og fremstille vinen. M.v.

Vinen er fra D.O. Jumilla, som anført – D.O. står muligvis for diskret oprindelse.

Det kan sagtens være det er en god vin.

Tilbudspsykologi

Tilbudspsykologi. Ordet dannede sig i løbet af nogen tid efter en beslutning om at skrive et indlæg om supermarkeders tilbud med baggrund i (endnu) en oplevelse.

Da ordet var tænkt, tænkte jeg, at jeg lige ville se, hvad Google siger til det ord. Der er sandelig ikke meget hjælp at hente. En eneste har anvendt ordet på nettet før jeg nu gør det. Peter Kragh var det, han får et link for indsatsen til pk-konsult. Det står på side 4.

Det var ganske som da jeg i sin tid skrev om det glimrende ord »funktionalværdi«. Det var også kun anvendt en enkelt gang.

Men hvorfor tilbudpsykologi? Jo, kender du det, at et supermarked har tilbud på et eller andet og det er ganske umuligt at finde varen, hvor den logisk set hører hjemme. Når en tilbudsost ikke er at finde i nærheden af de øvrige oste – hvad der vel ville være nærliggende – men i afdelingen for frugt og grønt, er det hvad der tænkes på.

Sådan forekommer det ikke altid at være, men undertiden kræver det en detektivisk indsats at finde en vare der er på tilbud. Det er her tilbudpsykologien kommer ind. Det er nemlig som om butikken slet ikke har lyst til at sælge det der er på tilbud. Det virker som om det er gemt af vejen i håb om at ingen kunde finder det endsige gider spørge hvor det er (gemt). Sådan er det i virkeligheden nok slet ikke. Det virker bare sådan. Og det sker igen og igen.

Som nu i weekenden, hvor den lokale brugs, Dagli’Brugsen kaldet, havde et særligt weekendtilbud, nemlig agurker til 3.95 – som det klart fremgår af illustrationen.

Der lå agurker på hylden til 7.95, og midt på gulvet stod kassevis af agurker – uden prisangivelse. Det måtte være disse agurker, der kostede 3.95.

Kasseapparatet sagde dog 7.95. Konfronteret med tilbuddet, spurgte kasseassistenten kollegaen, hvad hun så skulle gøre. »Lav en dekort på 4 kroner« var svaret. »Der er kun én agurk«, var reaktionen. »Så lav en dekort på 4 kroner«.

Jeg forsøgte mig med at der ikke var pris på agurkerne, men at prisen fremgik af tilbudsavisen. Det medførte ingen reaktion.

Om dette er et eksempel på tilbudspsykologi i den forstand jeg har nævnt (ost i grøntsagsafdelingen) ved jeg naturligvis ikke, men det ligner en tanke, at man ikke har fundet ud af at løse dette agurkeproblem et par timer før to-dages-tilbuddet ophører. Det klares med en dekort, hvis kunden tilfældigvis opdager prisforskellen. Hvis det er sådan er det et fint eksempel på tilbudspsykologi, som jeg desværre af og til synes man får indtryk af er taget i brug.

Medens vi er ved dette med tilbud har jeg bemærket et vanskeligt valg mellem rødvin og brun sovs i Lidl. Det er godt nok en lidt underlig flaske rødvinen er fyldt på, men hvad ville du vælge? Rødvin eller brun sovs?

SuperBest marineret

Den tænksomme læser vil naturligvis tænke at overskriften lyder som det rene vrøvl. Det er naturligvis også tilfældet, men samme tænksomme læser ville måske ikke have reageret sådan, hvis der havde stået “Provence marineret” som overskrift.

Men hvad er egentlig forskellen?

Hverken SuperBest eller Provence er selvfølgelig marinerede i noget som helst – men det er faktisk det der står. Det ville straks være bedre hvis begge marineringer havde været i et ord.

Hvorfor nu denne larm over ord?

Jo, for et par uger siden kom jeg til at læse i en tilbudsavis fra SuperBest, og jeg kunne ikke befri mig for at genlæse og huske et tilbud fra slagteren. 6 forskellige retter, som lige var til at varme op, hvis man tog låget af. Det var hvad det var, men 5 af disse retter var marinerede med hver sin marinade. Og – nu kommer det – marineringen var angivet på 3 forskellige måder.

En ret var ostemarineret – i et ord.

En anden ret var Cognac-marineret med bindestreg. En marinering til var med bindestreg.

En fjerde ret var Provence marineret i to ord. Og en marinering til var i to ord.

Hvorfor mon reklameavisproducenten synes det skal skrives så usystematisk? Jeg kender ikke svaret, men vil gerne høre herom i en kommentar.

Det er et trist niveau, når man tænker på, hvilket højt niveau min lokale SuperBest søger at holde altid. Hvad med at stille krav om lidt mere sprogsans til tekstforfatterne?

Brug flere penge

Dette i disse krisetider lidt særprægede signal er udsendt af hensyn til alle.

Her var en glimrende mulighed, men annoncen er ikke gyldig længere – jeg håber du finder på noget godt at bruge dine penge til.

WordPress Theme Design