Category: Sprogændringer

Rigtig forkert

Ingen kan være i tvivl om at sproget ændrer sig. Sådan skal det være. Af og til kommer det dog til at lyde løjerligt.

Det er velsagtens kendt af de fleste, at det er rigtig moderne at sige rigtig i tide og utide, og skal noget understreges ekstra er det rigtig, rigtig et eller andet.

Det er netop bemærket i TV under en omtale af, at EU-midler til uddannelse af visse arbejdsløse er rigtig længe om at blive bevilget med de konsekvenser det nu måtte have.

Og som fagforeningsdamen rigtig, rigtig tydeligt sagde, er det “rigtig forkert” at det er sådan.

Måske bliver det siden atter moderne at sige “meget forkert”, hvis et eller andet skal have eftertryk så det gør indtryk.

Ældre boliger og Afrika rejser

»De kan jo sælge huset og flytte til en ældre bolig.«

Dette lidt særprægede råd har jeg læst givet til ældre mennesker, der har brug for lettelser i hverdagen. Hvorfor disse gode folk bør flytte til en ældre og ikke en nyere bolig efter salget af parcelhuset står hen i det uvisse.

Det er lidet venligt at finde det rimeligt at pålægge ældrebyrden yderligere byrder ved at mene ældre boliger er hvad gruppen bør spises af med.

Jeg er naturligvis klar over der skulle stå ældrebolig. Så skriv det dog!

På tilsvarende vis er det erfaret at »Afrika rejser…«, men jeg ved naturligvis også godt at det ikke skal udtales Afrika rejser men afrikarejser. Det lyder meget forskelligt når man hører det ene og det andet.

Lad os håbe rejsebureauet når at sende gæster på rejsen til Afrika inden Afrika er rejst.

Når man skriver rejsebureau i et ord kan man vel også lære at skrive afrikarejser i et ord og derved skrive det man mener.

Det er nu ikke let for folk oppe i årene at “vende” sig til stavningen af etordsord i to ord, men på samme måde som det er nødvendigt at vænne sig til at vænne skrives vende, må tilvænningen vel efterhånden vise sig som tolerance.

Helles eller vælgernes troværdighed

Jeg synes netop jeg hørte, at oplæseren på TV2News sagde, at Helle Thorning-Schmidt “arbejder på at genvinde vælgernes troværdighed”. Det lød ikke rigtigt i mine ører, men faktisk blev vendingen gentaget lidt senere.

Det handler da ikke om vælgernes troværdighed, men om hendes.

Hun arbejder velsagtens på at genvinde vælgerenes tillid, nemlig tilliden til at hun er troværdig.

Mon de ved hvad de siger, de kære oplæsere?

Kommentere på og uddanne på

Efterhånden må det velsagtens accepteres, at det er normalt at sige “kommentere på” det og det. Sandelig om ikke en oberst nu er begyndt at sige “uddanne på”.

Obersten, der er chef for det hold 10, der nu skal til Afghanistan, forklarede i TV om de ændrede vilkår, der er en følge af at den danske styrke skal samarbejde med de lokale styrker (medførende en risiko for fjendtlig infiltration blandt dem), og i sammenhængen forklarede han, at man “uddanner på dem”. Forskellen på at uddanne på dem og uddanne dem synes at ligge i den socioemotionelle forskel det lille på bevirker. Mærk selv forskellen på at blive behandlet af en læge og blive behandlet på af en læge.

Lad os håbe virkeligheden er fri for den socioemotionelle bibetydning, der her antydes.

Hvad mener du?

Sproget i ugens løb

At holde ferie i udlandet, langt fra danske aviser og TV, er ikke det værste tiden kan bruges til. Især når man, som jeg, er udstyret med en vis sprogallergi.

Freden forstyrres imidlertid såre hurtigt efter hjemkomsten. Her følger de 4 eksempler fra ugen der gik, som umiddelbart huskes.

1. Fodboldklubben Barcelona må været gerådet i økonomiske vanskeligheder, idet den har “optaget gæld”. Den har vel snarere optaget lån og derved pådraget sig gæld.

2. I en husannonce kunne læses, at der er et “godt funktionelt køkken med skabe” i huset. Det er vel en selvfølge, at der er skabe i et godt funktionelt køkken. Ellers var det jo hverken godt eller funktionelt. Måske menes at skabene er gode.

3. Ved ugens uvejr slog lynet ned i en lejlighed i Roskilde, og da ingen var hjemme måtte brandfolkene “nedlægge døren” for at komme ind. Nedlægge må vel komme af lægge ned, men sådan er det næppe foregået.

4. I Berlingskes Rejseliv i lørdags var en meget interessant artikel om alle de mange grupper af mennesker der skal til for at feriefolket kan flyve ud af lufthavnen. Det overraskende var det store antal handlere, der indgik. Det er de ansatte hos de såkaldte “handling”-foretagender, nemlig dem der håndterer f.eks. bagagen. Hvorfor disse “håndterere” skal kaldes handlere forstår jeg egentlig ikke. De kunne vel kaldes operatører eller lignende.

Sådan er der så meget – bidrag i form af kommentarer er velkomne.

Presserådet eller presseråden

Mogens Vad skrev i et svar til Grækenlands Ambassade g.d. i et blogindlæg i Berlingske, hvori omtaltes en reaktion fra den græske ambassades presseråd på et tidligere blogindlæg, at “Presserådet mener også”.

Jeg tror nu ikke Presserådet (en samling mennesker) mener noget, men Presseråden (én person, en stillingsbetegnelse) gjorde det. Sådan for god sprogordens skyld…

Trekantsområdet som powercenter

Hele tiden kan man lære nye ord. Lige nu sidder jeg her (ved mit skrivebord) og lytter – ja, jeg ser ikke – til en tv-udsendelse, hvor nogle livsstilseksperter skal gætte hvem der bor i et hus i Trekantsområdet.

For at introducere trekantområdet forklares det, at dette område i Danmark er et powercenter.

Ja, så. Umiddelbart efter anvendtes det fra det danske sprog velsagtens under udfasning værende udtryk kraftcenter om samme område.

At busse

Den vulkanske askesky har generet vidt og bredt, og særligt er det gået ud over trafikken i luften.

Der har følgelig skullet findes løsninger, og en afgørende løsning har været at sørge for hjemtransport i busser af strandede flypassagerer.

Det har medført at jeg for første gang har hørt udsagnsordet “at busse” anvendt. Det er sikkert ikke nyt i branchen, men det er såmænd er godt ord.

Mange passagerer er således busset hjem, og man fristes til at overveje om de der busser busserne er bussemænd og bussekvinder.

Bankdamen eller bank damen

Det ses hyppigt, at sammensatte ord, der skal skrives i et ord, skrives i to. Det er lidt for almindeligt, og er måske en konsekvens af computerens stavekontrol, der synes nogle ord skal være i to.
Jeg gør ofte ophold ved sådanne ord, idet det virker mærkværdigt at se ord der skal være et ord skrevet i to. De forstyrrer en mere flydende læsning.
Her et eksempel fra en hjemmeside, der forholdt sig til emnet: der er forskel på en ledbus og en led bus.
Forleden hørte jeg en radioudsendelse, hvori ordet “bankdamen” indgik og hun/han blev nævnt mange gange. Det gav anledning til en vis selvsnak om forskellen på om bankdamen skrives i et ord eller to – bank damen.
Da jeg fortalte om min filosoferen herom, måtte jeg for illustrationens skyld finde et eksempel på meningsforskellen, idet der da vist ingen særlig grund var til at gå op i sådanne bagateller.
Det blev sådan:
1. Filmen “Bankdamen” har premiere på fredag.
2. Filmen “Bank damen” har premiere på fredag.
Det er da vist ikke den samme film.

SuperBest marineret

Den tænksomme læser vil naturligvis tænke at overskriften lyder som det rene vrøvl. Det er naturligvis også tilfældet, men samme tænksomme læser ville måske ikke have reageret sådan, hvis der havde stået “Provence marineret” som overskrift.

Men hvad er egentlig forskellen?

Hverken SuperBest eller Provence er selvfølgelig marinerede i noget som helst – men det er faktisk det der står. Det ville straks være bedre hvis begge marineringer havde været i et ord.

Hvorfor nu denne larm over ord?

Jo, for et par uger siden kom jeg til at læse i en tilbudsavis fra SuperBest, og jeg kunne ikke befri mig for at genlæse og huske et tilbud fra slagteren. 6 forskellige retter, som lige var til at varme op, hvis man tog låget af. Det var hvad det var, men 5 af disse retter var marinerede med hver sin marinade. Og – nu kommer det – marineringen var angivet på 3 forskellige måder.

En ret var ostemarineret – i et ord.

En anden ret var Cognac-marineret med bindestreg. En marinering til var med bindestreg.

En fjerde ret var Provence marineret i to ord. Og en marinering til var i to ord.

Hvorfor mon reklameavisproducenten synes det skal skrives så usystematisk? Jeg kender ikke svaret, men vil gerne høre herom i en kommentar.

Det er et trist niveau, når man tænker på, hvilket højt niveau min lokale SuperBest søger at holde altid. Hvad med at stille krav om lidt mere sprogsans til tekstforfatterne?

WordPress Theme Design