Det ses hyppigt, at sammensatte ord, der skal skrives i et ord, skrives i to. Det er lidt for almindeligt, og er måske en konsekvens af computerens stavekontrol, der synes nogle ord skal være i to.
Jeg gør ofte ophold ved sådanne ord, idet det virker mærkværdigt at se ord der skal være et ord skrevet i to. De forstyrrer en mere flydende læsning.
Her et eksempel fra en hjemmeside, der forholdt sig til emnet: der er forskel på en ledbus og en led bus.
Forleden hørte jeg en radioudsendelse, hvori ordet “bankdamen” indgik og hun/han blev nævnt mange gange. Det gav anledning til en vis selvsnak om forskellen på om bankdamen skrives i et ord eller to – bank damen.
Da jeg fortalte om min filosoferen herom, måtte jeg for illustrationens skyld finde et eksempel på meningsforskellen, idet der da vist ingen særlig grund var til at gå op i sådanne bagateller.
Det blev sådan:
1. Filmen “Bankdamen” har premiere på fredag.
2. Filmen “Bank damen” har premiere på fredag.
Det er da vist ikke den samme film.
Den tænksomme læser vil naturligvis tænke at overskriften lyder som det rene vrøvl. Det er naturligvis også tilfældet, men samme tænksomme læser ville måske ikke have reageret sådan, hvis der havde stået “Provence marineret” som overskrift.
Men hvad er egentlig forskellen?
Hverken SuperBest eller Provence er selvfølgelig marinerede i noget som helst – men det er faktisk det der står. Det ville straks være bedre hvis begge marineringer havde været i et ord.
Hvorfor nu denne larm over ord?
Jo, for et par uger siden kom jeg til at læse i en tilbudsavis fra SuperBest, og jeg kunne ikke befri mig for at genlæse og huske et tilbud fra slagteren. 6 forskellige retter, som lige var til at varme op, hvis man tog låget af. Det var hvad det var, men 5 af disse retter var marinerede med hver sin marinade. Og – nu kommer det – marineringen var angivet på 3 forskellige måder.
En ret var ostemarineret – i et ord.
En anden ret var Cognac-marineret med bindestreg. En marinering til var med bindestreg.
En fjerde ret var Provence marineret i to ord. Og en marinering til var i to ord.
Hvorfor mon reklameavisproducenten synes det skal skrives så usystematisk? Jeg kender ikke svaret, men vil gerne høre herom i en kommentar.
Det er et trist niveau, når man tænker på, hvilket højt niveau min lokale SuperBest søger at holde altid. Hvad med at stille krav om lidt mere sprogsans til tekstforfatterne?
Dette ikke letbesvarlige spørgsmål er en følge af at DRs magasin Penge i aftes fortalte om den trængte rejsebranche, og at det var muligt at finde billige alternativer, hvis man alligevel gerne ville på ferie.
Man kunne tage til Polen og bo på en campingsplads osv – men egentlig glemte de at fortælle, at man også kunne bo på vandrehjem osv. Det var en kedelig udsendelse, der brugte mest tid på at gentage sig selv.
Det er nu ikke det dette handler om. Men formentlig inspireret heraf, var det interessant at se i avisen, at der i den grad har været gang i salget af sommerferierejser i Påsken.
Netop det fænomen førte til at Berlingske kunne berette at rejsebureauerne vejer morgenluft.
Deraf spørgsmålet. Hvad vejer morgenluft? Og hvordan vejer man morgenluft?
Mon ikke bureauerne vejrer morgenluft!
Det må være noget med tidens tendenser ellers trends. Det sker ofte at der dumper en dansk reklame med engelske overskrifter ned i postkassen. Egentlig forstår jeg ikke hvorfor, men måske kan nogen forklare denne tendens.
Der er netop modtaget en reklame fra en skobutik, der synes overskrifterne skal være på engelsk. Derfor Nice shoes. Skoene er pæne, og det er som sådan fint nok, men når man til sidst skriver: Need to know og giver forbrugeroplysninger om børnesko, forekommer det særpræget. Det er en flothed at mene at alle danskere kan engelsk. Eller hvad?
Heldigt er det at firmaet ikke er faldet for en anden tendens i tiden. At dele ord i to som skal være i et. Det ville i givet fald været blevet til: skor ingen!
Bortset fra brokkeriet giver reklamen associationer til en fransk by jeg holder meget af – Nice. Billedet er ganske vist fra Saint Paul de Vence.
På TV2 News kører komprimerede nyheder som en løbende tekst forneden.
Det fremgår at “Manager Alex Ferguson skamroser Manchester Uniteds Ronaldo”.
Der er bare den alvorlige hage ved oplysningen, at der mangler sammenhæng – man kan nemlig ikke se om det er den nymodens, positive brug af skamros, der er tale om, eller om det er den lidt ældre, negative og stadig gældende betydning, nemlig overdreven, uberettiget ros.
Man lades i vildrede!
Berlingske havde den 7. marts en længere artikel om x-faktor. I en informationsbox forklaredes herom.
Det fremgik, at deltagerne “skal træde op hver uge live på TV”.
Det er noget nyt, tror jeg. Det kan nok være deltagerne træder op eller træder ind på scenen. Men når de først er dér optræder de vel. Eller hvad?
Sprogændringer | Jørgen Carlsen | 
February 8, 2010 6:42 am | 
Comments (0) 
