Det handler da ikke om vælgernes troværdighed, men om hendes.

Hun arbejder velsagtens på at genvinde vælgerenes tillid, nemlig tilliden til at hun [...]]]> Jeg synes netop jeg hørte, at oplæseren på TV2News sagde, at Helle Thorning-Schmidt “arbejder på at genvinde vælgernes troværdighed”. Det lød ikke rigtigt i mine ører, men faktisk blev vendingen gentaget lidt senere.

Det handler da ikke om vælgernes troværdighed, men om hendes.

Hun arbejder velsagtens på at genvinde vælgerenes tillid, nemlig tilliden til at hun er troværdig.

Mon de ved hvad de siger, de kære oplæsere?

Obersten, der er chef for det hold 10, der nu skal til Afghanistan, forklarede i TV om de ændrede vilkår, der er en følge af at den [...]]]> Efterhånden må det velsagtens accepteres, at det er normalt at sige “kommentere på” det og det. Sandelig om ikke en oberst nu er begyndt at sige “uddanne på”.

Obersten, der er chef for det hold 10, der nu skal til Afghanistan, forklarede i TV om de ændrede vilkår, der er en følge af at den danske styrke skal samarbejde med de lokale styrker (medførende en risiko for fjendtlig infiltration blandt dem), og i sammenhængen forklarede han, at man “uddanner på dem”. Forskellen på at uddanne på dem og uddanne dem synes at ligge i den socioemotionelle forskel det lille på bevirker. Mærk selv forskellen på at blive behandlet af en læge og blive behandlet på af en læge.

Lad os håbe virkeligheden er fri for den socioemotionelle bibetydning, der her antydes.

Hvad mener du?

Freden forstyrres imidlertid såre hurtigt efter hjemkomsten. Her følger de 4 eksempler fra ugen der gik, som umiddelbart huskes.

1. Fodboldklubben Barcelona må været gerådet i økonomiske [...]]]> At holde ferie i udlandet, langt fra danske aviser og TV, er ikke det værste tiden kan bruges til. Især når man, som jeg, er udstyret med en vis sprogallergi.

Freden forstyrres imidlertid såre hurtigt efter hjemkomsten. Her følger de 4 eksempler fra ugen der gik, som umiddelbart huskes.

1. Fodboldklubben Barcelona må været gerådet i økonomiske vanskeligheder, idet den har “optaget gæld”. Den har vel snarere optaget lån og derved pådraget sig gæld.

2. I en husannonce kunne læses, at der er et “godt funktionelt køkken med skabe” i huset. Det er vel en selvfølge, at der er skabe i et godt funktionelt køkken. Ellers var det jo hverken godt eller funktionelt. Måske menes at skabene er gode.

3. Ved ugens uvejr slog lynet ned i en lejlighed i Roskilde, og da ingen var hjemme måtte brandfolkene “nedlægge døren” for at komme ind. Nedlægge må vel komme af lægge ned, men sådan er det næppe foregået.

4. I Berlingskes Rejseliv i lørdags var en meget interessant artikel om alle de mange grupper af mennesker der skal til for at feriefolket kan flyve ud af lufthavnen. Det overraskende var det store antal handlere, der indgik. Det er de ansatte hos de såkaldte “handling”-foretagender, nemlig dem der håndterer f.eks. bagagen. Hvorfor disse “håndterere” skal kaldes handlere forstår jeg egentlig ikke. De kunne vel kaldes operatører eller lignende.

Sådan er der så meget – bidrag i form af kommentarer er velkomne.

Jeg tror nu ikke Presserådet (en samling mennesker) mener noget, men Presseråden (én person, en stillingsbetegnelse) gjorde det. Sådan for god sprogordens skyld…

For at introducere trekantområdet forklares det, at dette område i Danmark er et powercenter.

Ja, så. Umiddelbart efter [...]]]> Hele tiden kan man lære nye ord. Lige nu sidder jeg her (ved mit skrivebord) og lytter – ja, jeg ser ikke – til en tv-udsendelse, hvor nogle livsstilseksperter skal gætte hvem der bor i et hus i Trekantsområdet.

For at introducere trekantområdet forklares det, at dette område i Danmark er et powercenter.

Ja, så. Umiddelbart efter anvendtes det fra det danske sprog velsagtens under udfasning værende udtryk kraftcenter om samme område.

Der har følgelig skullet findes løsninger, og en afgørende løsning har været at sørge for hjemtransport i busser af strandede flypassagerer.

Det har medført at jeg for første gang har hørt udsagnsordet “at busse” anvendt. Det er sikkert ikke [...]]]> Den vulkanske askesky har generet vidt og bredt, og særligt er det gået ud over trafikken i luften.

Der har følgelig skullet findes løsninger, og en afgørende løsning har været at sørge for hjemtransport i busser af strandede flypassagerer.

Det har medført at jeg for første gang har hørt udsagnsordet “at busse” anvendt. Det er sikkert ikke nyt i branchen, men det er såmænd er godt ord.

Mange passagerer er således busset hjem, og man fristes til at overveje om de der busser busserne er bussemænd og bussekvinder.

Men hvad er egentlig forskellen?

Hverken SuperBest eller Provence er selvfølgelig marinerede i noget som helst – men det er faktisk [...]]]> Den tænksomme læser vil naturligvis tænke at overskriften lyder som det rene vrøvl. Det er naturligvis også tilfældet, men samme tænksomme læser ville måske ikke have reageret sådan, hvis der havde stået “Provence marineret” som overskrift.

Men hvad er egentlig forskellen?

Hverken SuperBest eller Provence er selvfølgelig marinerede i noget som helst – men det er faktisk det der står. Det ville straks være bedre hvis begge marineringer havde været i et ord.

Hvorfor nu denne larm over ord?

Jo, for et par uger siden kom jeg til at læse i en tilbudsavis fra SuperBest, og jeg kunne ikke befri mig for at genlæse og huske et tilbud fra slagteren. 6 forskellige retter, som lige var til at varme op, hvis man tog låget af. Det var hvad det var, men 5 af disse retter var marinerede med hver sin marinade. Og – nu kommer det – marineringen var angivet på 3 forskellige måder.

En ret var ostemarineret – i et ord.

En anden ret var Cognac-marineret med bindestreg. En marinering til var med bindestreg.

En fjerde ret var Provence marineret i to ord. Og en marinering til var i to ord.

Hvorfor mon reklameavisproducenten synes det skal skrives så usystematisk? Jeg kender ikke svaret, men vil gerne høre herom i en kommentar.

Det er et trist niveau, når man tænker på, hvilket højt niveau min lokale SuperBest søger at holde altid. Hvad med at stille krav om lidt mere sprogsans til tekstforfatterne?

Man kunne tage til Polen og bo på en campingsplads osv – men egentlig glemte de at fortælle, at man [...]]]> Dette ikke letbesvarlige spørgsmål er en følge af at DRs magasin Penge i aftes fortalte om den trængte rejsebranche, og at det var muligt at finde billige alternativer, hvis man alligevel gerne ville på ferie.

Man kunne tage til Polen og bo på en campingsplads osv – men egentlig glemte de at fortælle, at man også kunne bo på vandrehjem osv. Det var en kedelig udsendelse, der brugte mest tid på at gentage sig selv.

Det er nu ikke det dette handler om. Men formentlig inspireret heraf, var det interessant at se i avisen, at der i den grad har været gang i salget af sommerferierejser i Påsken.

Netop det fænomen førte til at Berlingske kunne berette at rejsebureauerne vejer morgenluft.

Deraf spørgsmålet. Hvad vejer morgenluft? Og hvordan vejer man morgenluft?

Mon ikke bureauerne vejrer morgenluft!

Der er netop modtaget en reklame fra en skobutik, der synes overskrifterne skal være på engelsk. Derfor Nice shoes. Skoene [...]]]> Det må være noget med tidens tendenser ellers trends. Det sker ofte at der dumper en dansk reklame med engelske overskrifter ned i postkassen. Egentlig forstår jeg ikke hvorfor, men måske kan nogen forklare denne tendens.

Der er netop modtaget en reklame fra en skobutik, der synes overskrifterne skal være på engelsk. Derfor Nice shoes. Skoene er pæne, og det er som sådan fint nok, men når man til sidst skriver: Need to know og giver forbrugeroplysninger om børnesko, forekommer det særpræget. Det er en flothed at mene at alle danskere kan engelsk. Eller hvad?

Heldigt er det at firmaet ikke er faldet for en anden tendens i tiden. At dele ord i to som skal være i et. Det ville i givet fald været blevet til: skor ingen!

Bortset fra brokkeriet giver reklamen associationer til en fransk by jeg holder meget af – Nice. Billedet er ganske vist fra Saint Paul de Vence.