Category: Sproget

Rigtig forkert

Ingen kan være i tvivl om at sproget ændrer sig. Sådan skal det være. Af og til kommer det dog til at lyde løjerligt.

Det er velsagtens kendt af de fleste, at det er rigtig moderne at sige rigtig i tide og utide, og skal noget understreges ekstra er det rigtig, rigtig et eller andet.

Det er netop bemærket i TV under en omtale af, at EU-midler til uddannelse af visse arbejdsløse er rigtig længe om at blive bevilget med de konsekvenser det nu måtte have.

Og som fagforeningsdamen rigtig, rigtig tydeligt sagde, er det “rigtig forkert” at det er sådan.

Måske bliver det siden atter moderne at sige “meget forkert”, hvis et eller andet skal have eftertryk så det gør indtryk.

Helst ikke – om kommunikation med bankrådgivere

Bankrådgivere har til opgave at sælge bankens produkter til kunderne. Og velsagtens at rådgive ordentligt.

I TV-avisen på DR1 har man netop illustreret omtalen en rapport om bankernes investeringsrådgivning i EU-landene.

I den anledning taltes med et ægtepar, der ikke var tilfreds med den rådgivning, der var givet. Mappen med sagsakter var stor.

Jeg hæftede mig ved, at man til banken havde skrevet, at der “helst ikke” skulle investeres i aktier og obligationer med en eller anden grad af højere risiko jvf. den aldersbetingede korte investeringshorisont. Manden tilføjede at dette ønske således var skrevet klart.

Banken havde investeret lidt vel rigeligt mod ønsket, og havde erkendt det.

Mit synspunkt er, at det netop ikke var udtrykt klart, hvad man ikke ville. “Helst ikke” svækker, at man ikke vil, idet det betyder, at det man ikke vil netop er formuleret så det er en mulighed. Hvilket banken for rigeligt havde benyttet sig af.

Hvis man ikke ønsker en given investering er det det der skal udtrykkes. Det gøres ikke ved at svække et nej med helst ikke.

Med tog til Lübeck og færge til Hamburg

Selvfølgelig er det overskriften fortæller en mulighed.

Jeg har lige været i Lübeck med tog – 400 meter til fods er alt hvad der skal fra jeg går hjemmefra til jeg er ved Hotel Lindenhof i Lübeck. Det er meget let – toget kører ombord på Scandlines færge og rejsen varer 4½ time. Det kan anbefales, men det er ikke det dette indlæg handler om.

Det kan lade sig gøre at komme til Lübeck uden at sejle – via Roskilde, Flensborg, Neumünster, Bad Oldesloe og vist en station til. Det tager ca. 8 timer. Og kan man ikke lide at sejle, er det en mulighed.

Men færge til Hamburg? Hvordan foregår det?

Det gør det nok ikke, men når det lille ord på to bogstaver “og” ændres til “på”, hvilket jo er vældig moderne, går det galt med kommunikationen.

Se blot forskellen på de to illustrationer herunder, du skal læse de fremhævede sætninger lige under billedet af Hamburg på begge:

Den netop viste illustration var at finde i en mail, og ved klik på læs mere fremkommer følgende:

Man skal være varsom med at sige på når og er det rigtige ord. Men det er ikke let i 2011.

Skulle du få lyst til en tur hjælper det ikke at klikke på billederne, men god tur.

Gå fløjten

En del af morgenmorskaben denne lyse forårsmorgen stod Netto for.

Af en eller anden grund kom vi til at tale om, at en ny produktserie ikke var at finde på hylderne godt op ad formiddagen den første dag de var til salg. Ikke at der er noget nyt i det, og det var da heller ikke det, der fik latteren frem.

Det var teksten i reklameavisen.

Der stod følgende som indledning: “Hvad er der ved at leve sundt, hvis alt det sjove går af fløjten?”

Nu er det jo ikke lige til at vide hvad det er for noget sjovt, der går af hvilken fløjte.

Ordbogen vil vide at udtrykket hedder »gå fløjten« og at det kun anvendes om noget der pludseligt forvinder eller ophører gradvis.

Netto kunne tilføje at varerne er “ganske almindelige varer produceret og udvalgt med en smule omtanke.”

Hvorfor ikke bare med omtanke?

Tak til Netto for bidraget til et længere liv ved at have aktiveret en sund latter.

Patienter henlagt på hospitalers gange

TV2News, denne ærkedanske nyhedskanal med det udenlandske navn, har netop diverteret med en historie om at patienter indlagt på hospitaler stadig risikerer at måtte ligge på gangene. Det er tydeligvis ikke spor sjovt for de på hospitaler på denne måde henlagte patienter at blive forstyrret af det travle arbejdsliv m.v. på hospitalet. Det er uhyre let at forstå.

Bertel Haarder ytrede sig – og det på en afbalanceret og rolig måde.

Jeg bemærkede imidlertid en hr. Dahl, tror jeg han hed, fra SF, der ytrede sig om partiets synspunkter mv., og som forklarede om de vanskelige arbejdsforhold for personalet der falder. Om de falder over de på gangene liggende patienter vides ikke, men formentlig mente han, at antallet af medarbejdere falder. Men pyt nu med det.

Lidt senere forklarede han et eller andet om de livstruende patienter. Jeg fik ikke fat i hvis liv de truede, og måske mente han, at der var tale om livstruede patienter, der ikke burde ligge på gangene.

Eller måske er det bare min hørelse, der ikke er hvad den har været.

Ansøgning om nyt job

Det er ikke fordi jeg skal have nyt arbejde – det skal pensionister ofte ikke (eller ikke ofte). Men jeg faldt over en artikel i Berlingske 20. februar 2011. Den var skrevet af Christian Kurt Nielsen og stod i sektionen Businesssøndag. Emnet var arbejdskraftens mobilitet.

Den er blevet lidt mindre under krisen end før. I 2007 var der 14000 danskere, der fandt nyt arbejde – om ugen. Nu er det faldet til omtrent 10000. Det er en del, der skifter job – og en del færre der gør det nu.

Heraf følger, at der skrives en del ansøgninger hver uge, og det jeg gerne vil holde fast i her, er den opsang forfatteren giver ansøgerne. Han synes det vil være passende, at man gør sig lidt mere umage med det skriftlige materiale, der fremsendes. Der er jo ingen grund til at blive fravalgt alene på antallet af stavefejl i ansøgningerne. Ansøgningerne skal med andre ord være på et rimeligt skriftligt niveau, fastslås det.

Det er jeg ganske enig i.

Stavefejl er moderne. Men at det også er moderne ikke at gøre sig umage er ikke smart. Det er uhyre let at falde i. Skal ord være i et eller to ord. Mildt sagt er det forvirrende at læse etordsord skrevet i to, som følgende eksempel viser.

Jeg har lige modtaget en mail hvori en slankekampagne blev omtalt. Der stod »…denne slanke kampagne«. Naturligvis kan man forestille sig en slank kampagne, men det var ikke det det drejede sig om. Hvis man lytter efter i hovedet er det ikke til at sige »denne slanke kampagne« uden at få den forkerte betydning frem. Trykket er ganske enkelt forskelligt fra det i slankekampagne.

Og hvis nu de ansættere, der skal læse ansøgninger reagerer som jeg gør, vil sådan en fejl få betydning – især hvis der er flere af dem.

Død eller dræbt

Min sproggnavenhed blev aktiveret her til morgen. For at få et indtryk af hvad der er sket på vor lille jord i løbet af natten, ses TV2News.

Her kan man meddele, at en 22-årig ung mand er fundet død i Sønderborg, var det vist. Det tilføjes, at det endnu ikke vides om han er blevet dræbt, men retsmedicinerne er ved at undersøge dødsårsagen.

Ikke desto mindre skriver man med store bogstaver, at han er dræbt. Og ikke desto mindre fortæller den unge journalist, der er opstillet på passende sted, at den unge mand er dræbt.

Det må enten være sensationitis eller sproglig inkompetence.

Når man nu ikke ved om han er død af sig selv eller dræbt af andre, ville det dog være en ide at holde sig til det man ved – at den unge mand er død og at det er ved at blive undersøgt om han er dræbt.

Hvor man dog kunne ønske sig en anelse mere sproglig bevidsthed i medierne i sådanne tilfælde. Jeg er helt klar over at sproget forandrer sig, det ud- og afvikler sig. Men det skitserede er hverken ud- eller afvikling, det er uomtænksomt.

Vinens diskrete oprindelse

Man skal stå tidligt op for at komme Ellen fra Hos Mommer i forkøbet med sproglige ejendommeligheder. Nu får vi se om det lykkes med denne.

Hendes foretrukne leverandør af sproglige artigheder, den lokale brugs, leverer ikke blot artighederne i butikken, men også i lokalavisen.

Således reklameres i dag for en sent høstet vin fra Jumilla diskretet i Spanien. Man omtaler ikke sekretet fra druerne, men fortæller at det meste af vandet er fordampet før høsten i november. Det forklares, at den sene høst har bevirket, at druerne er blevet rosinagtige.

Det er dog næppe høsten der har bevirket dette fænomen, men man har velsagtens et ønske om at vente med høsten til effekten af at vente er opnået – for derefter at høste druerne og fremstille vinen. M.v.

Vinen er fra D.O. Jumilla, som anført – D.O. står muligvis for diskret oprindelse.

Det kan sagtens være det er en god vin.

Rystende information om handelsskoleelever

TV2News har netop bragt den information om nogle elevers faglige niveau på en handelsskole et sted i Danmark. Det var rystende at høre – kort og godt.

50% af eleverne fungerede i læsning som gik de i 3.-4.klasse.

80% af eleverne fungerede i regning som gik de i 3.-4. klasse.

Der blev givet det eksempel at 5000 blev skrevet som 500, og at 70% af 1000 ikke kan udregnes i hovedet.

Det er ikke godt for vort lille land.

Måske er forklaringen at lærere i folkeskolen bruger 70% af undervisningstiden på at skaffe ro, således som det erindres fra en avisartikel om endnu en ændring af folkeskoleloven.

Der er vist brug for andet end lovændringer.

Tilføjelse:

Historien er fulgt op resten af dagen.

“Der er mange der går her bare for at få SU”, siger en elev. Det kan eleverne åbenbart regne ud, men hvad 5 x 9 er ikke til “at se mig ud af”.

Det er ikke godt for vort lille land. Niels Egelund forklarer, at der ikke findes job at få i Danmark, som kan klares uden elementære færdigheder. Hans bekymring er at 20% af de unge i fremtiden ikke vil kunne få et arbejde, men vil gå direkte på offentlig forsørgelse. Vi bliver et fattigt land.

Der er brug for andre boller på suppen end middelmådig slattenhed. Grib ansvaret, der hvor det skal gribes.

Due, dronninger og dansk jul på engelsk babyniveau

ABC Scandinavia er nu nået til D. D er er godt bogstav at skrive om – dvask dovendiderik danderer dinglende derudad.

I sidste uge viste jeg billeder af en citronsommerfugl. Et par af dem kunne have været skarpere. I denne uge er det ledsagende foto en due skudt i flugten med en lukkertid på 1/2000 og med telen på 200mm. Det illustrerer at sportsindstillingen er meget anvendelig, når der er fart over feltet.

Pigeon

Der findes sikkert en bog med titlen »Danske Dronninger«, men det er ikke det der tænkes på. Ej heller Dronning Margrethe eller dronninger i pigegrupper omgivet af hofdamer og konkurrenter til dem. Derimod at man er begyndt at omtale de to mest magtfulde kvinder i dansk politik, Helle Thorning-Schmidt og Pia Kjærsgaard, som dronninger. De damer, dronningerne, mødtes til dronningeduel i Ringsted i går. Der var gang i debatten, og det var ganske interessant at følge. Særligt lagde jeg mærke til at Dronning Pia ikke anvendte sin smilende maske efterfulgt af et surt ansigtsudtryk. Det er godt at have styr på kropssproget når valgkampen dundrer!

Dansk jul på dansk er vel ikke urimeligt at forvente. Alligevel ses et par helsides annoncer i avisen i dag, hvor overskriften er på engelsk. Reklamemæssigt dårskab sættes vældigt i relief af Mette Terkelsen, der netop i dag skriver en klumme om »Dansk jul på kikset engelsk« i Berlingske. Julekatalogernes anvendelse af Merry Christmas m.v. hudflettes, og det bemærkes at danske stormagasiner alligevel ikke kan leve op til de londonske m.fl. »Vi bliver ikke globale af at bruge engelsk på babyniveau«, er synspunktet.

Tak for drønet!

Her er linket til de andre D-er.

WordPress Theme Design