Category: Sproget

Sproglige ulykker

Der er meget god grund til at diskutere anvendelsen af sproget i øjeblikket. Når man på rulleteksterne på en af TV-kanalerne kan læse at flere 100000 danskere er smittet med diabetes 2, bliver jeg forvirret. Hvem skal jeg undgå for ikke at blive smittet? Måske skal jeg undgå fedt – og dermed fedtskat. Eller måske har jeg bare aldrig hørt at diabetes smitter.

Lige nu drøftes sproget i Kristeligt Dagblad. Artiklerne kan læses hvis det netop givne link følges.

Overskriften er en følge af en artikel af kulturminister Per Stig Møller i dag om at vi skal passe på det danske sprog.

Kulturministeren er af den mening, at det er en sproglig ulykke, at bjørnetjeneste betyder det stik modsatte afhængig af, hvilken generation, der bruger ordet. Han synes det fortsat skal betyde en tjeneste, der gør mere skade end gavn.

Per Stig Møller kunne have omtalt andre pendulord – skamrose og forfordele – men det gør han ikke.

Han påpeger imidlertid, at det ville være rart om forskellen mellem ligge og lægge igen kunne blive tydelig, herunder hos journalister. Ministeren skriver, at han stiller det udmærkede spørgsmål om folk, der ikke anvender verberne rigtigt, ligger eller lægger i ovnen.

Skolerne bør anvende energi på at stramme op på danskundervisningen, og medierne bør ligeledes sætte tid af til at forklare deres ansatte, hvorledes ord anvendes, der medfører afvikling, og ikke udvikling, af sproget. Eller er det ligegyldigt eller lige gyldigt?

Ældre boliger og Afrika rejser

»De kan jo sælge huset og flytte til en ældre bolig.«

Dette lidt særprægede råd har jeg læst givet til ældre mennesker, der har brug for lettelser i hverdagen. Hvorfor disse gode folk bør flytte til en ældre og ikke en nyere bolig efter salget af parcelhuset står hen i det uvisse.

Det er lidet venligt at finde det rimeligt at pålægge ældrebyrden yderligere byrder ved at mene ældre boliger er hvad gruppen bør spises af med.

Jeg er naturligvis klar over der skulle stå ældrebolig. Så skriv det dog!

På tilsvarende vis er det erfaret at »Afrika rejser…«, men jeg ved naturligvis også godt at det ikke skal udtales Afrika rejser men afrikarejser. Det lyder meget forskelligt når man hører det ene og det andet.

Lad os håbe rejsebureauet når at sende gæster på rejsen til Afrika inden Afrika er rejst.

Når man skriver rejsebureau i et ord kan man vel også lære at skrive afrikarejser i et ord og derved skrive det man mener.

Det er nu ikke let for folk oppe i årene at “vende” sig til stavningen af etordsord i to ord, men på samme måde som det er nødvendigt at vænne sig til at vænne skrives vende, må tilvænningen vel efterhånden vise sig som tolerance.

At ryge på gaden

Det danske sprog indeholder mange ord, der har flere betydninger. Det er sikkert også sådan med andre sprog.

I Roskilde Avis har det netop kunne læses, at »Flere ryger på gaden«. Denne overskrift gav umiddelbart en association til rygning og det irriterende fænomen, at man kommer til at gå efter en ryger, der sender brugt eller ubrugt røg ud i verden. Og at der var lavet en undersøgelse med det resultat.

Sådan skulle overskriften bare ikke forstås. Umiddelbart efter overskriften kunne man i underrubrikken (hedder det vist) læse at antallet af triste skæbner i Boligselskabet Sjælland stiger.

Det havde ikke noget at gøre med at de triste skæbner ryger på gaden i den anførte betydning.

Naturligvis ikke. Hvad der drejede sig om var naturligvis at flere af de triste skæbner sættes på gaden.

Der er vel en forskel på at ryge på gaden i denne betydning og at blive sat på gaden. Psykologisk set er der ingen forskel, det er lige ubehageligt at blive sat på gaden og at ryge på gaden, men konkret er det lidt vel nok en smule venligere at blive båret ud og sat på gaden end at ryge ud med et ordenligt los.

Kancellisprog

Kancellisprog er en gammeldags sprogbrug benyttet af kancellister og skrankepaver til at sende meddelelser til borgerne i, når de skulle have svar på henvendelser o.l. Den knudrede udtrykform har sit udspring i tysk, og der har været gjort en hel del for at afskaffe kancellistilen i breve fra det offentlige – med det ædle formål at gøre det muligt for borgerne at forstå det skrevne.

Det var derfor lidt overraskende at træffe en psykolog, der havde anmodet det offentlige om tilladelse til et eller andet. Han ville drøfte om han havde fået tilladelsen eller ej.

Usikkerheden knyttedes til anvendelsen af formuleringen »…vides der herfra intet at indvende.«

Vi tre, der diskuterede dette, mente at tilladelsen var givet – fordi der intet var at indvende.

Dette fik en gammel historie om emnet frem i hukommelsen. En bonde fra Vestjylland havde brug for at opføre en lade på sin ejendom. Følgelig ansøgte han om tilladelse. Efter en rum tid kom svaret. Det fremgik at »man har intet at erindre mod det ansøgte«. Det forstod ansøgeren som, at man ikke kunne huske, hvad han havde søgt om og fremsendte derfor ansøgningen påny. Med samme svar igen.

Det, ansøgeren ikke vidste, var at erindre – i denne sammenhæng – betyder indvende. Myndighederne havde ikke noget at indvende mod nybygningen, og skrev kancellistisk »Byg bare laden«.

Gang i sproget 4

Her er et lille udvalg af sproglige artigheder siden jeg skrev om det sidst. Det er i den grad vigtigt at der tages et ansvar for mere sproglig kvalitet, ikke en overdreven sproglig kvalitet, blot lidt mere ordentlighed i omgangen med sproget. Det har ikke noget at gøre med at sproget forandrer sig – vist gør det det, men sproglig slattenhed kunne måske mindskes bare lidt.

Se blot hvad den italienske restaurant, der også sælger ægte italiensk brød, skriver: “Friskbagt i sten og træfyret ovn hver dag”.

Teksten kunne have været: “Friskbagt i træfyret stenovn hver dag”, da det vel er det der menes.

Roskilde Avis kunne den 15. september 2010 orientere om, at Hvalsø Bio får besøg af Rudi Nielsen i anledning af forevisning af en Far-til-fire-film.

Det er en fin ide, men det er bemærkelsesværdigt, at avisen skriver, det er skuespilleren Mie, der kommer – ganske vist “i form af Rudi Nielsen”.

Hvorfor skriver avisen ikke, at det er skuespilleren Rudi Nielsen, der havde rollen i filmen som Mie, der kommer, når det nu er sådan.

Selv om det er moderne, at det stort set er lige gyldigt, hvad og hvordan man skriver, ville det dog – som eksemplerne antyder – være smart at skrive hvad det drejer sig om

For nogen tid siden fandt et helikopterstyrt sted i Afghanistan. 9 NATO-soldater mistede livet. Dette fik den meget triste betydning, at 2010 er det år flest soldater har mistet livet. Det gav anledning til den rulletekstformulering i en af TV-nyhedsudsendelserne, at 2010 er det “mest drabelige år for krigen i Afghanistan”. Kunne man dog ikke have skrevet “smertelige” som man mere naturligt sagde i de ledsagende kommentarer.

Til sidst blot dette. Det ser ud til, at jeg mest brokker mig over sproget. Jeg glæder mig også over det. Se blot den sprogelegance der skrives med i bloggen Glædesbobler.

Gang i sproget 3 – om kollegaskab

I gratisavisen Urban kunne man 6.9.10 læse nogle overvejelser af Pernille Helledie Isaksen om konsekvenserne af af vinde millioner i Lotto.

De fleste, der kommer til penge på denne måde, vælger at fortsætte deres normale tilværelse, dvs. at gå på arbejde osv. Der er behov for struktur på tilværelsen. Kolleger betyder meget, fremgår det af artiklen.

Når journalisten omtaler betydningen af kontakt med kolleger, skriver hun minsandten, at et godt ”kollegieskab” betyder meget. Lad os håbe det blot er en smutter. Det må dog være kollegaskab hun mener, idet emnet hun skriver om intet har at gøre med et skab på et kollegium.

Gang i sproget 2

Gang i sproget er en 2-årig kampagne, der blev skudt i gang i går.

Netop da hørte jeg en sproglig besynderlighed i TV2News. Man kunne berette, at færgerne havde haft meget færre passagerer i et givet tidsrum sammenlignet med et andet. Herefter sagde man: “Årsagen til færgeflugten…”

Hvad årsagen er, er ikke interessant i denne sammenhæng, men sprogbrugen er. Færgeflugt leder straks tanken hen på, at færgerne af en eller grund er flygtet, måske til en anden havn, måske til et andet land.

Havde det ikke været nærliggende at tale om passagerflugt, evt. passagerflugt fra færgerne, og ikke færgeflugt, når det nu drejer sig om passagerernes flugt fra færgerne? Man forstår selvfølgelig sammenhængen, men besynderlig er den efter min mening. Tidsånden er øjensynlig, at det er uden betydning, hvad man siger, bare man siger noget.

I en senere nyhedsudsendelse kunne man berette, at teatrene har oplevet tilbagegang i teatergængernes antal. Det medførte dog ikke, at man talte om teaterflugt.

Lidt mere sproglig omtænksomhed efterlyses i tilfældet færgeflugt.

Gang i sproget

Gang i sproget kaldes en 2-årig sprogkampagne, som velsagtens har til formål at skærpe opmærksomheden på anvendelsen af sproget, som en konsekvens af, at alle og enhver skriver flittigt i det offentlige rum. I modsætning til tidligere.

En sådan kampagne er velkommen, øget bevidsthed om sproglig gøren og laden kan ikke skade, men forhåbentlig fremme en sproglig ordentlighed og svække overfladisk slattenhed.

På den til formålet oprettede hjemmeside – Gang i sproget – er der mange informationer, herunder mulighed for at tage en test, som udsiger noget om ens sprogalder. Jeg har netop prøvet. Mange af svarmulighederne ville jeg ikke anvende, men da jeg skulle vælge, måtte jeg jo gøre det. Resultatet var, at jeg er sprogligt stendød med en sprogalder på 80+. Ikke godt. Følgelig måtte jeg prøve igen. Sprogalder 15+. Ikke godt.

Prøv selv at teste din sprogalder og se hvad der sker – og skriv gerne en kommentar her efterfølgende.

WordPress Theme Design