Gårsdagens studier af forskellige blogposter bød på to meget interessante af slagsen.
Britt Malka skrev en post med følgende titel: TimeManagement – tre tips til at nå mere på samme tid.
Robert Plank skrev en post med følgende titel: Learn Some Self Control!
De handler grundlæggende om det samme – produktivitet eller hvorledes får man det ud af sin tid man gerne vil have ud af den. Hvorledes undgår man at tænke man har arbejdet i lang tid uden at have været særlig produktiv når det kommer til stykket?
Det er en overvejelse værd om vi bruger vores tid – som vi alle har samme mængde af – til noget der skaber effekt (hvorved vi har været effektive) eller til noget der ikke skaber effekt (hvorved vi har været ineffektive).
Eftersom der stadig er grund til at skrive om emnerne, tyder noget på at Claus Møller og hans Time Manager og alle de andre der ved noget om at styre tiden, ikke har kunnet lære alle, der gerne vil, at være effektive.
Til sagen.
Se mere
Undertiden kommer gamle udklip frem. Det er også tilfældet med et der hedder “Takt og tone til festen” – fra Femina nr. 47 i 1989.
Måske har tiderne ændret sig, dvs. holdningen til at reagere på invitationer er måske ikke den samme som i de endnu mere meget gode gamle dage. Da var det god latin at reagere med det samme – så kunne man da altid nå at invitere nogle, der var fravalgte, hvis der skulle vise sig afbud.
Erfaringen siger mig, at det er mere moderne at vente til i sidste øjeblik. Det er naturligvis ikke alle der gør det, men nogle gør.
Jeg går ud fra at Femina kan tilgive at jeg citerer en smule direkte fra artiklen, idet de fornødne handlinger er beskrevet med velgørende tydelighed:
Når du modtager invitation til en fest, gør du straks to ting: Du overvejer, om det overhovedet er noget, du gider deltage i. Og du slå op i din kalender for at se, om du er ledig den pågældende aften.
I løbet af to minutter er du klar over, om du kommer til festen eller ej.
Vær så venlig at delagtiggøre værtsfolkene i denne viden. Med det samme!
Således var ordene – og man opfordredes til at skrive fordi det kunne blive lidt rigeligt at tale i 20 minutter med alle 50 inviterede. Nu om stunder kan en email i mange tilfælde klare opgaven.
Sidst radioen var tændt under en køretur hørte jeg en udsendelse om Nokken – et fristed på Amager.
En af de interviewede var gået på efterløn, og havde derfor bedre tid.
Han forklarede forskellen på at løse en opgave i kolonihaven da han arbejdede og nu da han var på efterløn.
I det første tilfælde klaredes opgaven på en time. Nu kunne han mageligt bruge en dag på samme opgave.
Det kaldte han “at afstresse”.
Måske er det et godt råd han giver – det afstresser at give sig mere end tid nok til at løse en opgave en gang imellem, der sagtens kunne løses hurtigere.
Hvor skræmmende er det mon for “hektivister” (hektivitet = hektisk aktivitet) og andre der ikke synes de har tid nok?
Tiden løber med mig, sagde forstanderen for et plejehjem jeg underviste på.
Hvordan den så end bærer sig ad med det, tænkte jeg.
Hvad er dit udsagn om tiden?
Løber tiden med dig? Eller gør du det du gerne vil med tiden?
Arbejde, Opgaver, Personlig udvikling, Redskaber, Tid | Jørgen Carlsen | 
January 21, 2009 8:07 pm | 
Comments (2) 
