Category: Transaktionsanalyse

ABC Scandinavia A – altid og aldrig

At være ny i denne forbindelse er atter at begynde på noget det måske ville være bedre at vente med til bedre tider, men lad gå. Et indlæg om fredagen – hver gang med det følgende bogstav i alfabetet. Det må kunne lade sig gøre i et halvt års tid. Ellers angrer jeg intet. Jeg aner der skal billeder til. Det må vente.

Altid og aldrig er to ord der ofte anvendes, når man skal forklare og bortforklare et eller andet. Hvorfor sker det altid for mig? Hvorfor kan jeg aldrig gøre det godt nok? Eller i andre variationer.

Sagen er den, at altid aldrig er altid og aldrig aldrig er altid.

Hvad skal vi så med altid og aldrig? Da Transaktionsanalyse var moderne, lærte man om scripts eller livsplaner. De gamle beslutninger vi traf som små gav på det tidspunkt god mening i vores tilværelse, men de er ikke nødvendigvis produktive længere. De hænger bare ved. Når vi om et eller andet vi gør siger altid eller aldrig, er vi »gået i script«, dvs. har forladt nutiden til fordel for fortiden, og vores problemløsningsevne er ineffektiviseret.

Men vi får bekræftet at verden stadig ligner verden – og det kan vi godt lide. Derfor går det aldrig godt, men altid i fisk! Af og til.

Her er linket til ABC Scandinavia og andres bidrag.

Gordon Browns offentlige privathed

Efter at have talt med en kvinde – en Labour-kernevælger – et øjeblik på vej til sin bil, og efter at have sagt noget lidet flatterende om hende og de af hans folk, der ikke hindrede samtalen, har dobbeltheden i hans personlighed været diskuteret vidt og bredt.

Det er bemærket, at det skulle være en fortalelse eller et tungeslip (på engelsk). Lyttes til ytringerne og tonefaldet var der ikke meget fortalelse eller noget som helst andet i det end et skift fra en del af personligheden til en anden. Det er der ikke den store mystik i. Sådan gør vi alle hver eneste dag.

Det var Gordon Brown, der foretog skiftet, han flyttede sin energi til en mindre effektiv del af personligheden – og da en mikrofon forblev åben, var de private ytringer pludselig offentlige.
Læs venligst videre og skriv gerne en kommentar

Psykologiske spil

Psykologiske spil kan du læse om i en god lille e-bog af Bodil Brændstrup.

Hun forklarer hvad det er, hvad der sker og opfordrer til ikke at spille spillene. Det kan gøres hvis man bliver bevidst om dem. Det hjælper hun fint til med, idet mange af de spil der spilles privat og i virksomhederne navngives. Herved får de ofte en meget tydelig betydning.

Spillene er ubevidste, de er egnede til at strukturere tiden og til at give følelsesmæssige gevinster i form af foretrukne negative følelser – og det er da ikke så lidt.

De foregår på en bestemt måde. Den enkleste måde er at tydeliggøre hvad der sker ved at skrive John James’ formel. Den følger denne fremgangsmåde:

Hvad sker der igen og igen i dit liv?
Hvordan begynder det?
Hvad sker der så?
Hvad sker der så?
Hvad sker der så?
Hvordan ender det?
Hvad er følelsen?

Dette sidste er en bekræftelse af at verden ikke har forandret sig så meget, men er genkendelig.

Det er blot ikke en særlig god måde at bruge energien på.

Har du prøvet formlen og er blevet nysgerrig, er det en ide at investere 30 kr i e-bogen SPIL og SPARK, se i sidebjælken eller under menuen e-bøger. Bogen stiller i øvrigt det gode spørgsmål. “Hvilke roller spiller du?”

At sætte grænser selv

Forleden blev jeg spurgt om jeg ville lave et mindre oplæg til en gruppe af personer, der har vist sig at have et vist besvær med at trække grænser.

Det ville jeg gerne, og begyndte straks at tænke over hvilket indhold der kunne blive tale om.

Pludselig var den der. Ved hjælp af en titel på en bog jeg tilfældigt så på biblioteket. Den hed “Børn vil have klare grænser” med undertitlen “Sådan kommunikerer du klart og tydeligt med dit barn”. Den er skrevet af Hans Janssen.

Jeg kom til at tænke på Transaktionsanalyse og den kommunikation man kan have med sig selv.
Læs mere »

Tangenttransaktioner

November 17th, 2007

Transaktionsanalyse
Nogle vil med fornøjelse huske Eric Bernes Transaktionsanalyse. Det drejer sig bl.a. om analyse af transaktioner, hvilket vil sige kommunikationsenheder mellem mennesker.

Valgkampen 2007 har medført, at den særlige type transaktioner, der kaldes tangenttransaktioner er dukket op i bevidstheden igen.

Det er slet ikke fordi den slags kommunikation er forbeholdt valgkampe. De er uhyre almindelige. Så vidt jeg husker menes det, at hver 4. transaktion er af denne type.

Definition af tangenttransaktioner

Hvad er da definitionen?

Tangenttransaktioner er svar på spørgsmål som om et andet spørgsmål er stillet.

– Hvorfor har du puttet majs i salaten?
– Der er ikke ret mange!

Dette kan f.eks. konfronteres ved at sige: “Du svarede på et spørgsmål jeg ikke stillede”. Det er dog ikke givet at det medfører et svar.

WordPress Theme Design