Category: Uncategorized

Elementernes rasen i Danmark

Elementernes rasen er måske et lige lovligt stærkt udtryk, når det drejer sig om en snestorm og et jordskævl. Imidlertid kan det lade sig gøre at perspektivere nogle af de naturgivne forhold vi er underlagt ved at se på et par af døgnets nyheder.

En gartner har set et af sine drivhuse kollapse under sneens tryk, idet den vægtforøgelse optagelsen af fugtighed i sneen bevirkede var for meget for konstruktionen. Han blev bekymret for et andet drivhus og fik jægere til at skyde ruder itu i håb om at igangsætte snedskred, dog uden held. Tage giver også her og der efter for sneens vægt. Tog sidder fast og i det hele taget har nordjyderne nu fået mere end nok af snestormene.

Der har netop været et jordskælv på 4,7 på Richterskalaen – også i Nordjylland. Det fik mange til at ringe til politiet, da det mærkedes at jorden rystede, men hidtil er det kendt, at skælvet gav anledning til en revne i en mur og et væltet fjernsyn.

Jordskælv har således tydeligvis ikke samme effekt som sne i vores land.

Pas godt på dig og din arbejdsevne

Nedenstående har i flere år stået på min oprindelige hjemmeside. Den side er “under nedlæggelse”, idet jeg nu næsten er fuldtidspensionist. Overvejelserne har imidlertid gyldighed i forhold til nutidens arbejdsmæssige pres på den enkelte og dennes ressourcer. Derfor: Pas godt på dig!

Arbejde kan medføre belastning med svækkelse, slidtage, stress og udbrændthed til følge.

Mit mangeårige arbejde som psykolog har ført til kontakt med mange mennesker, der har været udsat for arbejdslivets vilkår. I nogle tilfælde har kombinationen af vilkår og arbejdspersonlighed været problematisk.

Det har givet en viden om hvordan menneskers arbejdsevne kan bruges, misbruges, blive slidt eller helt ophøre med at eksistere. Ændringerne af den enkeltes arbejdsevne kan ske langsomt og i det skjulte, men der kan også opstå et pludseligt ophør af en aktiv tilknytning til arbejdsmarkedet.

Arbejdsevnen er det enkelte menneskes evne til og muligheder for at udføre et givet stykke arbejde i en given arbejdsmæssig sammenhæng. Arbejdspersonligheden udvikles over lang tid og kan opfattes som den del af os, der medvirker til at vi kan tilpasse os arbejdsmarkedet.

Der er mange faktorer, der spiller ind i ændringer af menneskers arbejdsevne – mobning, vold, gamle mønstre og overbevisninger, ubevidste beslutninger, ”flinkeskolen”, manglende evne til at sige til overfor sig selv og fra til for mange krav, opgaver eller dårlige prioriteter – for blot at nævne nogle årsager, der kan føre til en nedslidning af arbejdsevnen. I andre situationer passeres grænsen for at kunne arbejde f.eks. i forbindelse med fysisk sygdom.

Når menneskets arbejdsevne ændres er konsekvenserne ofte også ændringer af effektivitet. Det kan være at hukommelsen og koncentrationen svækkes, overblikket mindskes og træthed opstår. Den der slides og rammes af eksempelvis stress vil ofte opleve sig selv som meget anderledes end før stresstilstandens indtræden. Ofte vil mennesket ikke længere kunne kompensere med de ressourcer og kompetencer der tidligere har været anvendt til at klare arbejdssituationer med. På denne måde ændres også arbejdspersonligheden.

Der har længe været meget fokus på stress i medierne, og det med god grund. Det er nogle stærke historier mennesker fortæller om de ændringer et stresset arbejdsliv fører med sig. Ofte er der tale om sygemeldinger, grænsen blev nået og det er slut med at arbejde i en kortere eller længere periode – måske for altid. Man har passet sit arbejde, været pligtopfyldende, måske perfektionistisk og måske fulgt et budskab eller en overbevisning fra barndommen – eksempelvis: Man passer sit arbejde – kort og godt.

Med min viden og erfaring forekommer det at være vigtigst at forebygge, for at undgå permanente skader eller forringelser af arbejdsevnen så konsekvensen bliver ikke at kunne arbejde. Det er med andre ord meget vigtigt at passe på sine medarbejdere, men også at den enkelte passer på sig selv ved at vedligeholde arbejdsevnen.

Vedligeholdelse af arbejdsevnen gøres ikke kun ved forøgelse af kompetencer og viden, men i måske endnu højere grad ved bevidst at tage vare på sig selv og vedligeholde sine ressourcer og arbejdsmæssige kapacitet.

At vedligeholde sine ressourcer har mange forskellige udtryk og kan gøres på mange måder for den enkelte og for den enkelte arbejdsplads. Min erfaring er dog, at det generelt handler om tydelig og klar kommunikation af forventninger, krav og ressourcer, om valg og prioritering af tid og opgaver samt om evnen til at håndtere vanskelige situationer i sit arbejdsliv. Desuden er det min erfaring at information og eksempler via andre menneskers historier er stærke illustrationer for at forstå betydningen af at passe på sig selv og sin arbejdsevne.

Gå eller løb for livet

Hvad er der mon sket? Er budskabet om bevægelse og motion trængt ind? Er folk der motionerer ved at have fundet ud af, at det ikke er så dårligt endda at gøre det i den friske luft og ikke i motionscentrets mindre friske luft?
Jeg kender naturligvis ikke svarene på spørgsmålene, men det var et meget stort antal mennesker, der var ude at motionere denne søndags formiddag – i alle tilfælde på den strækning jeg kørt ad til Borup.
Der var to grupper, der så ud til at være ude at gå powerwalk, kraftgang eller hvad det kan oversættes til. Der var ikke bare en løber med hund, men tre. Der var adskillige grupper af løbere og enkeltvis løbende. Der var mange, og ikke bare et sted, men pænt fordelt over hele strækningen.
Det lover godt. Det så nemlig ikke ud til kun at være en tilfældighed. Hvis det var det, ville der næppe have været så mange.
Hvis nogen ved lidt mere om det jeg så som en tendens og ikke bare en tilfældighed, er kommentarer om egne erfaringer meget velkomne.

Hasselback-, hasselbach- eller hasselbagte kartofler

Under gårsdagens forberedelse af aftensmåltidet faldt mit blik på et anbefalet tilbehør til de indkøbte fisk, nemlig hasselbagte kartofler. Det havde jeg aldrig hørt om før, men det ser ud til at det er et meget anvendt udtryk når man googler det.
Det har altid heddet hasselbachkartofler her, men det viser sig også at være forkert. Iflg. sproget.dk er det korrekte hasselbackkartofler al den stund opfindelsen af at skære kartoflerne delvis igennem for derved hurtigere at kunne bage/stege dem, end hele bagekartofler kan bages, blev gjort på en restaurant i Stockholm. At den hed Hasselbacken fremmer naturligvis forståelsen.
Det nævnes i den omtalte artikel, at kartoflerne tilberedt på denne måde også i talesproget er kaldt hasselbalchkartofler, hvilket menes at knytte sig til et forlag – Steen Hasselbalchs.
Det er naturligvis let at forstå der kan ske sådanne sproglige forskydninger. Det svarer til at en del vil mene, at det var Colombo og ikke Columbus, der opdagede Amerika. Den ene er en kriminalbetjent i nutidens film og den anden var sømand i 1492. Jeg kender denne sproglige drejning fra mit professionelle virke.

Kompromis eller konflikt om et sygehus i Jylland

På tidspunktet for denne posts udarbejdelse er der få dage til kommunalvalget i 2009. Af en eller grund har nogen tid været præget af en gevaldig diskussion i VKO-blokken om hvorvidt et kommende stort sygehus i Jylland skal placeres på en lokalitet eller på en anden 16 kilometer fra den første. Det har som sådan ikke noget med valget gøre.

Denne gevaldige problemstilling er blevet et aspekt ved finansloven for 2010, og efter flere dages forhandlinger så det forleden ud til der var nået en løsning.
Læs mere

Ulla Dahlerup og Bodil Brændstrup – og fortidens stemmer

Det er ikke indlysende, hvorfor disse to forfattere kædes sammen i overskriften. Men der er en god grund.

Ulla Dahlerup har sammen med Bent Dahlerup redigeret bogen Ursula Dahlerup, Baronessens Erindringer 1840 – 1925. Den meget omfangsrige bog er udgivet af Gyldendals Bogklubber i 1989 – i det mindste den udgave jeg har.

Ulla Dahlerup skriver i forordet til bogen, at det ikke er normalt vi får budskaber fra den anden side graven, men “indimellem dukker nogle værdifulde skrifter op af fortidens forladthed, og en afdøds stemme fortæller sin livshistorie”.

Dette var netop tilfældet med Ursula Dahlerup. Hun skrev en mængde erindringer fra sit liv, ikke systematisk og daterede, men modsat – og der forestod er kæmpe arbejde for redaktørerne af bogen at bringe orden på tilfældighederne.

Der kom en spændende bog ud af det – spændende fordi man får nogle meget direkte beretninger at læse om livet dengang, om hvorledes piger med talent ikke kunne udnytte ressourcerne fordi tidernes begrænsninger var udtalte, men også om hvorledes det alligevel lykkes at gøre en forskel efterhånden.

Hvis en sådan bog har din interesse, har Bodil Brændstrups e-bøger det også.

Bogen om Dahlerup kan du naturligvis få i hånden og tage med på ferie – det kan du også Brændstrups e-bøger. Det kræver bare at du udskriver dem.

Bodil Brændstrup fik for ikke længe siden adgang til at studere sin tiporldefars dagbog. Her var også budskaber fra hinsides graven. Han var skolelærer, og hvis du er interesseret i at erfare, hvorledes livet formede sig i midten af 1800-tallet har du en interessant kilde hertil i de 3 e-bøger Bodil Brændstrup hidtil har skrevet.

Den første handler om Dagbogen og arbejdet med at læse den. Den anden er om en lille dreng, Frederik, der kun blev 15 år før sygdom medførte hans død. Den tredje er udformet som breve fra fremtiden til tipoldefaderen og de svar dagbogen mere eller mindre kan give.

Det er ikke just almindeligt at købe e-bøger i Danmark endnu – men det bliver det.

Du skulle tage og og give dig selv en lille interessant gave ved at købe e-bøgerne – se på BB-kultur. Når du har læst dem er jeg sikker på at Bodil vil værdætte dine kommentarer på bloggen.

God fornøjelse!

Staunings far

Højtlæsning fra en biografi om Stauning giver anledning til følgende:

I 1882 var Staunings far lokomotivpudser (hvilket er en stilling DSB synes at have nedlagt).

Arbejdstiden var fra 6 morgen til 7 aften – hvortil skulle lægges en time i hver ende for at nå frem og tilbage fra og til hjemmet.

Dette foregik ugens 7 dage.

Arbejdsugen var på 77 timer.

Timelønnen var 15 øre.

Der er sket et og andet siden.

I 2009 …

Kinesisk scam eller fidus

På denne højhelllige Skærtorsdag fik jeg en mail fra fw-chinadnr, der fortæller, at man lige vil gøre opmærksom på, at Baunes Investment Co Ltd har til hensigt at registrere jcarlsen i utallige kombinationer, jvf. nedenstående.
Men jeg kan sikkert komme dem i forkøbet ved selv at købe domænerne. Jeg har nogenlunde nok i jcarlsen.dk
Pyt. Firmaet skal være velkomment til at registrere alt hvad de vil. Hvis de altså kan – for dette investeringsfirma, der har denne særlige interesse i at brande mit navn i Asien, kan man end ikke finde på Google.
Ved en Google-søgning på fw-chinadnr får man det indtryk at andre opfatter de nogenlunde enslydende mails fra foretagendet som scam.
Den kinesiske påskehilsen er følgende:
(If you are not the person who is in charge of this, please forward to the right person/department. Thank you)
Dear CEO,

We , a registrar organization in China, have something to check with you. We received an application Apr.8th

One  company called ” Baunes investment Co Ltd” is applying for “jcarlsen” as internet brand and following Asian/.CN domain names to use.
jcarlsen.asia
jcarlsen.cn
jcarlsen.com.cn
jcarlsen.com.hk
jcarlsen.com.tw
jcarlsen.hk
jcarlsen.in
jcarlsen.net.cn
jcarlsen.tw
After our initial checking, we found the internet brand and keyword of these domain names are as same as your company’s, so we need to check this with your company. If the aforesaid company is your subsidiary company or your business partner, please DO NOT reply us, we will approve the application automatically. If you have no any relationship with this company, please contact us within 7 workdays. If out of the deadline, we will approve the application submitted by ” Baunes investment Co Ltd ” unconditionally.
Best Regards,

Ben Cheng
Lead Checker
tel:+86-021-37529318
fax: +86-021-37529316
Address? Room5F, No.885 Green Ark Building, East Huancheng Road,Fengxian District, Shanghai
Website:www.fw-chinadnr.com

2009-04-08

Darwin og Lincoln er begge 200 år i dag

I nogen tid har jeg været opmærksom på at Charles Darwin er født for 200 år siden i dag, den 12. februar 2009.

Han fejres naturligvis for sin betydning for naturvidenskaben, for evolutionsteorien – dette at arterne ændrer sig over tid.

Først i dag er jeg blevet opmærksom på at Abraham Lincoln også er født på denne dag. Han har også sat sine spor på verdens gang, blandt andet banet vejen for at Obama kunne blive præsident i USA.

Der er selvfølge mange andre mennesker der er født denne dag, men det er lidt sjovt – synes jeg – at to meget berømte mennesker også er født samme år.

Barndommens sti

Dansk Vandrelaugs blad, friluftsliv, har i nr. 1, 2009 været så venlig at trykke en artikel om en vandretur ad min barndoms sti mellem Vemmetofte og Fakse Ladeplads.

Der er flere billeder at se i mit tilsvarende indlæg på min blog om Vemmetofte.

WordPress Theme Design