Comments for Viden om - psykologisk set

Comment on Livet og døden by Donald

Donald — Wed, 01 Aug 2012 11:22:12 +0000

for ældre tale med -> for ældre, hun talte med

Comment on Livet og døden by Donald

Donald — Wed, 01 Aug 2012 11:21:18 +0000

Den slags tanker kan være skræmmende for unge mennesker. Jeg husker et interview med en ga-a-a-ammel dame på et hjem for ældre tale med unge mennesker, børn, om at være i den anden ende af livet og forklare, at når man har levet og prøvet lidt af hvert, så er man ikke så bange for at dø. Det er hørt med mine ører lidt af den samme holdning, men med bedre sprog

Comment on At gå eller at opleve by Stress og gåture | Stress og gåture

Stress og gåture | Stress og gåture — Sat, 16 Jun 2012 08:46:33 +0000

[...] Næste artikel var at gå eller at opleve. [...]

Comment on Vold mod medarbejdere by Donald

Donald — Wed, 21 Mar 2012 10:49:38 +0000

Godt at få den diskussion fra flere vinkler og med nøgternhed. Det virker dog lidt fjernt for mig når du skriver, Livet som sådan … jeg kunne godt undvære “som sådan”, men måske har du haft noget specielt i tankerne, som jeg ikke hører i de ord.

Men ellers, det er ikke meningen at psykiatriens plejere skal være soldater i en kampzone. Jeg har ikke meget at have mine holdninger i, jeg har ikke førstehåndserfaringer, men jeg ved så meget at pleje-personalet på den ene side skal beskytte sig selv, på den anden side ikke ønsker at fjendtliggøre patienterne, altså, skabe en fjendtlig stemning. Der er kurser m.v. og jeg tror at nogle er vældig gode til det og andre ikke er. Nu kommer vi så til min pointe:

Den viden, og den evne til at håndtere problemer, er ikke noget en afdeling kan styre kun ved kurser, møder og ledelsesarbejde. Jeg tror ikke på at man kan “købe” kompetence. Derfor er jeg lidt skeptisk overfor om Arbejdsmiljøtilsynet kan finde ud af at give passende forholdsregler. De må hellere give for mange forholdsregler end for få.

At arbejdssikkerheden har været ned-priorieteret ved den nye kommunalordning er totalt knald i låget, undskyld mit sprog. Jeg fatter ikke at de ansatte finder sig i den slags udefra kommende styring.

Hvis jeg forstår situationerne rigtigt ville det endda kunne være rigtig hyggeligt at en professionel vagtmand eller kampsoldat venligt og bestemt følger de personer, som kan være voldelige, hele vejen under besøg på administrationskontorer. Jeg ved ikke hvorfor jeg tror at det ville være gratis, – jo måske: Det ville gøre folk gladere, også klienten, og kunne give bedre overblik og bedre sagsbehandling (sagsbehandleren skal kun lave én ting og skal ikke have øjnene andre steder).

De eksempler, du giver, får mig til at sammenligne med degenerering af sikkerhed i IT-systemer, det er samme mekanisme: Sløsethed og ingen forståelse af virkeligheden – ingen fornemmelse for at de følelser, der findes i det “psykiske rum” kan blive til virkelige, farlige hændelser.

Comment on Vold mod medarbejdere by Jørgen

Jørgen — Mon, 19 Mar 2012 14:11:45 +0000

Emnet er jo omfattende, herunder betydning af hvorledes konflikter håndteres, men jeg er da enig i at ting og sager fortoner sig. Så har man en sikkerhedsorganisation, der har at holde øje med at tingene ikke går i glemmebogen, og at man stedse er så forberedte som man kan være til at klare voldelige begivenheder. Desværre tror jeg man let kan aktivere tanker, der bortleder opmærksomheden fra emnet, jvf. plejehjemmet, der syntes beslutningen om sikkerhed faktisk var ligegyldig. Når man tænker på hvor mange der på voldskontoen har mistet arbejdsevnen, er det nødvendigt at være med forkant …

Comment on Vold mod medarbejdere by Ellen

Ellen — Mon, 19 Mar 2012 06:56:44 +0000

Man kan vel næppe forhindre selve volden, men man kan måske sørge for, at voldsmanden ikke når så langt i sit ‘ærinde’.
Det er klassisk, at man kaster brønden til, når barnet er druknet, så at sige, for så at glemme episoden igen med tiden. Den slags kontrol/sikkerhedsforanstaltninger skal man følge op på med jævne mellemrum; samtidig med en snak om, hvorfor det er, som det er.
Folk glemmer hurtigt, og det er jo i bund og grund fint, at man ikke hele tiden bliver mindet om volden ved, at den optræder igen og igen.
Det kræver selvfølgelig ressourcer at holde systemerne ajour, men hvem tør mon officielt spare den slags ressourcer væk?

Comment on Tjen penge på nettet og Zeigarnik-effekten by Jørgen

Jørgen — Fri, 16 Mar 2012 10:15:06 +0000

Når jeg genlæser dette indlæg, må jeg konstatere, at det ikke er let at forstå. Det er vist for indforstået. Kan jeg derfor ikke forbedre teksten, er det bedre at slette den. Det gælder i øvrigt sandsynligvis mange andre indlæg her og hos andre!

Comment on Tjen penge på nettet og Zeigarnik-effekten by Jesper

Jesper — Thu, 15 Mar 2012 22:15:43 +0000

Jeg har ikke hørt om Zeigarnik før. Men det lyder spændende:-) Jeg forstår bare ikke hvor “tjen penge på nettet” kommer ind i billedet?

Comment on Goddag og hvad du derefter siger by Kommunikation på en bænk « Kort og godt

Kommunikation på en bænk « Kort og godt — Sat, 25 Feb 2012 06:38:02 +0000

[...] Egentlig handler det om tysk vin, og tanken var at skrive om Kaiserstuhl i Baden, men det må vente. Jeg kunne nemlig ikke stå for følgende kommunikation (på herligt svensk), som jeg faldt over som afslutning på et svensk tv-program, og som falder fint i tråd med et indlæg om G i første runde, nemlig hvad du siger efter at have sagt goddag. [...]

Comment on Håndværkeres arbejdsevne by Farmer

Farmer — Tue, 01 Nov 2011 04:53:03 +0000

Alt med måde.
Dog: De arbejdsmæssige resourcer er -efter min mening- ikke en fast størrelse, men varierer over livsforløb og er individuel.
De 37 timer ville i min ungdom blive opfattet som halv ferie. I landbruget var der i 1970 fri hver anden weekend fra lørdag middag. -Og var der 2 eller 3 ugers ferie årligt?

Det er også væsentligt at huske, at de skader vi ser i dag på gamle 55-årige som jeg selv, er forårsaget af løft og arbejdsgange, som idag er fjernet.
Da jeg startede som 16-årig bar vi 100-kilosække på nakken. Der er vel ikke noget at sige til, at ikke alle holdt til mosten.

Jeg har en forestilling om, at man om 30 år vil se langt flere fysiske og psykiske skader med baggrund i underaktivitet end det modsatte, og synes allerede at kunne se tendensen.