Det er dagen i dag der er vigtig!

På vej fra et møde hørte jeg en radioudsendelse. Det var noget med mænd og sauna.

En af disse mænd var en ældre herre på 87 år. Han havde været med i 2. verdenskrig og også i den efterfølgende Korea-krig.

Her blev han ramt i hovedet – og opfattet som død.

Det var han ikke, men efter at være blevet transporteret til USA, fulgte et hospitalsophold på 2 år. Da han mærkede, at han kunne bevæge en tå, tænkte han, at det var begyndelsen – og en lang hård træningsperiode fulgte. Af lægerne havde han erfaret at resten af livet skulle tilbringes i kørestol – men det ville han ikke høre tale om.

Intervieweren ville vide, hvad det vigtigste han havde lært af dette forløb var.

Det var at dagen i dag er den vigtigste.

Dagen i går kunne han ikke gøre noget ved. Dagen i morgen kunne han ikke vide, hvordan ville blive.

Derfor havde han siden levet efter devisen:

DET ER DAGEN I DAG DER VIGTIG.

Grib dagen – carpe diem.

This entry was posted on Thursday, January 31st, 2008 at 11:14 am and is filed under Personlig udvikling, Tid. You can follow any responses to this entry through the RSS 2.0 feed. You can leave a response, or trackback from your own site.
2 Responses to “Det er dagen i dag der er vigtig!”

1. Spinks Says:
January 31st, 2008 at 11:36 am

Grundlæggende et meget ‘oppe i tiden’ synspunkt, der passer vældig godt ind i de flestes opfattelse af, at der er for meget stress på og at vi enten er så bekymrede eller forventningsfulde, men i alle tilfælde så orienterede mod fremtiden eller fortiden, at vi ikke evner at leve i nuet. Underforstået: Det er noget skidt, der alt-i-alt gør os mere ulykkelige.

Der findes formentlig et to-cifret antal hyldemeter med pseudo-psykologisk selvudviklingslitteratur, der støtter dette synspunkt, og efterhånden kunne det være helt rart med nogle modsynspunkter.

Hvad f.eks. med denne vinkel: Hvis du kun lever i nuet har du stilstand og ingen bevægelse. Det der udvikler er forestillinger om fremtiden og erfaringer (fra fortiden).

Jeg hørte i en (også i en radioudsendelse!) en klog person referere til, at fængslede indianere (i USA under krigen) døde ‘af sig selv’. Årsagen skulle være, at de netop levede i nuet og derfor ikke havde en forestilling om at livet kunne ændre sig til det bedre.

I øvrigt er det utænkeligt at bemeldte 87-årige ikke har haft en fremadrettet forestilling om at livet kunne blive bedre. Det kan godt være at dagen i dag er vigtig – og måske det vigtigste – men måske er det er håbet om en bedre fremtid, der giver energien til at udmønte dette mantra i praksis.
2. Jørgen Carlsen Says:
January 31st, 2008 at 11:49 am

Ja, du har selvfølgelig ret. Vi kan ikke se bort fra at alle påvirkninger m.v. passerer igennem vores livserfaring – og på den baggrund fremkommer vores reaktion. Den gode mands tanke, da han mærkede tåen, var da også at tænke at resten så også måtte kunne komme i gang. Så “dagen” er alt for snæver som afsæt for udvikling. Men den god til nærvær.

This entry was posted in Uncategorized. Bookmark the permalink.