Konsulentens råd
En leder af en stor industrivirksomhed syntes – for mange år siden – at han ikke fik nok fra hånden.
Derfor hidkaldte han en konsultent og forelagde ham problemet.
Konsulenten foreslog, at kunden, hver dag, inden han gik hjem, udarbejdede enliste over 6 opgaver han ville forholde sig til dagen efter. Nåede han ikke alle opgaver, måtte han – før den næste liste blev til – tage stilling til om han skulle overføre hvad han manglede at udrette til næste dags liste eller ej.
Lederen ville gerne følge rådet, og han spurgte, hvad det kostede. Konsulten sagde han kunne sende ham en check på det hans syntes rådet var værd om 3 måneder.
Checken var på 25.000 dollars. Det var noget af et honorar i 1930erne.
Rådet havde virket.
Simultankapacitet
En god grund til at lave gøre-lister (eller, hvis det foretrækkes, to-do-lister)er at opgaverne ikke skal huskes. Mon ikke de fleste kender til, at man har så mange opgaver, man skal løse, at man ikke kan holde dem alle i tankerne på samme tid. Ellers giver den tilstundende jul mulighed for erfaringen!
Det lader sig ikke gøre fordi var samtidigheds- eller simultankapacitet er 7 (antallet af stjerner i 7-stjernen kan erkendes ved blot at se på dem). Har vi flere ting vi skal forholde os til, vil noget foretrænge noget andet fra bevidstheden når vi kommer i tanker om det.
Den energi vi bruger på at holde fast på det hele i hovedet, kan med fordel bruges til noget andet – og frigøres ved at skrive ned.
Gøre-lister kan prioriteres efter vigtighed eller på andre måder man synes om.
Vigtigt er det imidlertid at de bliver overskuelige. Laves listen ud i en køre forsvinder overskueligheden:
1
2
3
4
5
6
.
.
57.
Inddeles listen derimod i grupper, fremmes overskueligheden – og måske også sandsynligheden for at man ikke overvældes og tyer til overspringshandlinger:
1
2
3
4
5
6
7
8
9
På denne måde er det lettere at overskue gøremålene, og måske forholde sig til en blok ad gangen. Det der bevirker dette er den gestaltlov (fra gestaltpsykologien), der kaldes nærhedens lov eller nærhedens princip. Vil du se et godt ekempel på det, ses det på en blog om hjemmesidedesign.
Måske-liste
For ikke at få for mange ting på gøre-listen, er det vigtigt kun at skrive dem der kræver handling.
Ideer, der måske bliver til opgaver på et tidspunkt, hører ikke hjemme på gøre-listen, men på en måske-liste.
Forleden faldt mit blik på en blog om to-do-lister. Den er værd at se på, hvis emnet her interesserer. Særligt bemærkede jeg listen, der hed: 110 ting jeg skal nå inden jeg dør. Denne liste er naturligvis anderledes end dag-til-dag-listen.
This entry was posted on Saturday, November 24th, 2007 at 10:27 am and is filed under Gørelister. You can follow any responses to this entry through the RSS 2.0 feed. You can leave a response, or trackback from your own site.
4 Responses to “Gøre-lister eller to-do-lister”
1. Mike Says:
November 24th, 2007 at 10:38 am
Hold da op. Det er da utroligt skægt som tingene kan komme til at hænge sammen mellem to så vidt forskellige blogge.
2. Vivi Says:
November 24th, 2007 at 6:39 pm
Ja, det er rigtig godt med de lister, og det giver sådan en fornyet energi når man får krydset noget af på listen.
3. forfatter Says:
November 26th, 2007 at 9:31 am
Sikken et godt og interessant indlæg.
Jeg har et spørgsmål til de grupper, du foreslår, at man inddeler to-do-listen i. Mener du bestemte temaer, eller bare fx tre ting ad gangen uden hensyn til, hvad de handler om?
4. psykologens Says:
November 26th, 2007 at 11:24 am
Tak for de 3 kommentarer. Det handler om overskuelighed først og fremmest. Øjet får i et glimt øje på – så at sige – hvad der står i 3 punkter i en gruppe, men ikke i 57.
Har man en lang liste, kan der prioriteres ud fra den, men den kan også inddeles i overordnede grupper, således som det ses på hjemmesidedesign-siden. Man kan derfor med fordel arbejde lidt med sine lister, hvis man har mange opgaver at holde styr på – og skabe orden og rækkefølge. For så at handle.
