Gøre-lister – igen

Da jeg for nogen tid siden havde skrevet om gøre-lister, gav jeg mig til at Google lidt på emnet.

Det førte til at jeg opdagede noget med 23 ting man skulle lære på nogle samarbejdende bibliotekter, en hjemmeside, der hed 43 ting (på engelsk) og endnu en der mere specifikt omhandlede 43 ting jeg vil gøre til næste år.

Det kunne lige netop nu være en idé at prøve de 43 ting – og da der stadig er et par dage til 2008, vil det ikke være noget problem at lave sin liste. Jeg antager at alle emnerne er i hovedet og parat til at blive skrevet op, hvis man blot begynder at tømme hjernen for dem.

Det skal måske være i morgen – men lad os nu se.

Her kommer først og fremmest henvisningerne til de sider jeg faldt over – til god inspiration.

Den første er Tanker fra Trine, som dels omtaler de 23 ting man skulle lære på bibliotekerne og dels har en kommentar fra Bente. Det fører til endnu mere om 23 ting, og det ser spændende ud.

Hos Bente kommer henvisningerne til 43 Things. Det er meget interessant at se, hvad der rører sig – første gang jeg besøgte siden var vægttab den enkeltaktivitet flest ville gøre noget ved.

Der er imidlertid også en henvisning til 43 ting jeg vil gøre noget ved næste år.

Endelig stødte jeg på Jakob Thusgaard, der illustrerer hvorledes man i praksis kan forholde sig.

This entry was posted in Redskaber. Bookmark the permalink.