Efter at have talt med en kvinde – en Labour-kernevælger – et øjeblik på vej til sin bil, og efter at have sagt noget lidet flatterende om hende og de af hans folk, der ikke hindrede samtalen, har dobbeltheden i hans personlighed været diskuteret vidt og bredt.
Det er bemærket, at det skulle være en fortalelse eller et tungeslip (på engelsk). Lyttes til ytringerne og tonefaldet var der ikke meget fortalelse eller noget som helst andet i det end et skift fra en del af personligheden til en anden. Det er der ikke den store mystik i. Sådan gør vi alle hver eneste dag.
Det var Gordon Brown, der foretog skiftet, han flyttede sin energi til en mindre effektiv del af personligheden – og da en mikrofon forblev åben, var de private ytringer pludselig offentlige.
Den vist ikke længere særligt populære Transaktionsanalyse kan i Abe Wagners udlægning meget vel forklare hvad det går ud på.
Vi har tre effektive personligeheder og tre ineffektive. De effektive kaldes Omsorgsfuld Forældre, Voksen og Naturligt Barn. De ineffektive kaldes Kritisk Forældre, Føjeligt Barn og Rebelsk Barn.
Da Brown talte med kvinden holdt han sig i Voksen. Da han kom ind i bilen skiftede han til Kritisk Forældre. Det kunne han – som ansvarlig for sine reaktioner – have ladet være med. Ineffektiviteten har vist sig med en askeskys styrke.
Seneste kommentarer