Hørt i supermarked om vægt

Forleden, da vi var på indkøb, stod to mænd i køen i supermarkedet lige bag ved. Det var ikke til at undgå at høre lidt af hvad de talte om. Det handlede om vin – og lige pludselig om mad og vægt.

Den ene havde forsynet sig med 3 x 3-liter bag-in-box-vin. Den han kunne lide var sikkert på tilbud. De to herrer drøftede hvad de foretrak og ikke foretrak af disse i forhold til flaskevin noget billigere vine.

Jeg hæftede mig ikke ved deres foretrukne mærke eller fulgte særligt med i drøftelsen. Lige til følgende dialog kunne høres:

– Spiser du også mindre og mindre?

– Ja, det gør jeg. Det er egentlig underligt, vi spiser mindre end tidligere, men bliver federe og federe.

Hvorefter vi var færdige til at gå.

Der er vist nok en uhyre vigtig pointe i denne meningsudveksling. Nemlig den, at når vi tæller kalorier, er det kun dem vi spiser, der tælles med. Ikke dem vi drikker – i form af vin, øl, sodavand og cola.

Det er ikke længe siden jeg talte med en, der blev ganske overrasket over, hvor mange kalorier der er i drikkevarer. Og hvor meget man skal støvsuge for at forbrænde kalorierne.

This entry was posted in Hverdagens psykologi, Sundhed and tagged , . Bookmark the permalink.

One Response to Hørt i supermarked om vægt

  1. Sjov samtale du overhørte, og du har helt ret. Jeg tror også det er derfor vi ser flere og flere som kommer til at døje med svær overvægt. De er ikke bevidste om de valg (og fravalg) der skal til for at sikre en velafbalanceret diæt.

    Tak for altid spændende artikler.

Comments are closed.