Tidligere har jeg beskæftiget mig med forskellen på handicap og invaliditet. Jeg fandt den beskrivelse af forskellen Beatrice Wright omtalte i sin bog “Physical Disability – A Psyhological Approach” god og tydeliggørende, hvad det handlede om.
Invaliditeten opfattes som en tilstand der kan beskrives nogenlunde objektivt lægeligt.
Handicappet er den kumulerede psykiske effekt af invaliditeten.
I bogen gav Wright to eksempler – et med en violinist, der mistede et led af en finger og et med en lastbilchauffør der mistede samme led. Invaliditeten var ens, men handicappet – den psykiske effekt – var det ikke.
Avisen – Berlingske – kunne i går berette om, at den meget berømmede pianist Marie Rørbech slutter sin karriere. Det sker fordi en lidelse i en finger ændrer finmotorikken en smule – men altså nok til at valget at stoppe træffes.
Marie Rørbech har grædt de tårer over tabet der skal grædes, og bevæger sig nu videre, fremgår det.
Dette forekommer at være en meget tydelig illustration fra virkelighedens verden af, at den sondring mellem invaliditet og handicap, der er nævnt, er væsentlig.
Lille invaliditet – stort handicap.
Godt hun har taget sig tid til en god sorgproces, og er parat til nye retninger i livet.
Seneste kommentarer