Helst ikke – om kommunikation med bankrådgivere

Bankrådgivere har til opgave at sælge bankens produkter til kunderne. Og velsagtens at rådgive ordentligt.

I TV-avisen på DR1 har man netop illustreret omtalen en rapport om bankernes investeringsrådgivning i EU-landene.

I den anledning taltes med et ægtepar, der ikke var tilfreds med den rådgivning, der var givet. Mappen med sagsakter var stor.

Jeg hæftede mig ved, at man til banken havde skrevet, at der “helst ikke” skulle investeres i aktier og obligationer med en eller anden grad af højere risiko jvf. den aldersbetingede korte investeringshorisont. Manden tilføjede at dette ønske således var skrevet klart.

Banken havde investeret lidt vel rigeligt mod ønsket, og havde erkendt det.

Mit synspunkt er, at det netop ikke var udtrykt klart, hvad man ikke ville. “Helst ikke” svækker, at man ikke vil, idet det betyder, at det man ikke vil netop er formuleret så det er en mulighed. Hvilket banken for rigeligt havde benyttet sig af.

Hvis man ikke ønsker en given investering er det det der skal udtrykkes. Det gøres ikke ved at svække et nej med helst ikke.

This entry was posted in Arbejde, Hverdagens psykologi, Kommunikation, Sproget. Bookmark the permalink.

8 Responses to Helst ikke – om kommunikation med bankrådgivere

  1. Marianne says:

    Jeg så også indslaget og tænkte det samme – helst ikke er ikke ikke, men alligevel synes jeg, at bankerne har en dårlig sag her. Og jeg håber, at det er ved at gå op for folk, at en bankrådgiver ikke er en slags personlig hjælper, men slet og ret en sælger.

  2. Ellen says:

    Ja, en bankrådgiver er bankens rådgiver; ikke kundens.
    Jeg er helt enig i det skrevne, men i forbindelse med krakkene har jeg nu – udover, at have dybt ondt af folk, der har mistet alt – undret mig meget over, at folk kan finde på at lægge alle deres æg i én kurv. Det har man da lært altid, at man ikke gør, har man ikke?

  3. Jo – men det var nu mest kommunikationen jeg hæftede mig ved.

  4. Donald says:

    Det er klart, det er noget værre noget at man har fået bankerne ind i en rolle som om de var rådgivere. Allerede for 40 år siden begyndte de så småt at markedsføre sig på den måde i Privatbanken (nu hedengangen solgt til Unibank).

    Men der er på den anden side mange bank-ansatte, som har sat en ære i at give gode råd til bank-kunderne.

    I de fremlagte cases (som jeg så lidt af) tog jeg mig også til hovedet over, at folk har haft så stor tillid. På den anden side bliver man nemt vanvittig hvis man aldrig stoler på noget eller nogen.

  5. Jørgen says:

    Det er ingen god ide at blive vanvittig, men over tid har jeg udviklet en vis allergi overfor vatord (burde, prøve, tror, kan ikke…), og det var lige hvad der aktiveredes da jeg hørte at helst ikke skulle være klar tale.

  6. Eric says:

    Jeg forstår, hvor du vil hen, men er helt uenig.

    “Helst ikke” er en klar tilkendegivelse af, at det ønsker man ikke, medmindre det ikke kan undgås eller er strengt nødvendigt. Man kan også kalde det en høflig måde at sige nej på.

    Hvis nogen på trods af et “helst ikke” gør det alligevel, gennemtvinger de noget i modstrid med det ønskede. I dette tilfælde at købe aktier, hvilket næppe kan karakteriseres som uundgåeligt eller lignende.

    Derom kan banken ikke have været i tvivl.

    • Jørgen says:

      Eric, tak for kommentaren. Jeg forstår fint at du er uenig. Det ville jeg også gerne selv være, men jeg tror ikke helt på at høflighed er moderne i den betydning der er tale om. Jeg tror at bankerne skal have et nej og ikke et helst ikke, hvis det er hvad der menes. Helst ikke åbner for en vurdering, som jeg ikke synes bankerne skal have mulighed for.

Comments are closed.