Glæder du dig til jul?
Således blev jeg spurgt forleden. Svaret var vist lidt lunkent.
Der er noget jeg glæder mig til. Selvfølgelig.
Andestegen, men ikke nødvendigvis ris a l’amanden. Risikoen er at man netop der overspiser fordi den jo skal findes, den mandel. Jeg glæder mig til at høre mine børnebørn synge julens sange. Jeg glæder mig til at se deres forventninger. Jo, jeg glæder mig, men ikke så meget som da jeg var barn. Dengang glædede jeg mig vist så meget at jeg ofte blev syg af spændt forventning.
Som det antydes er der skikke knyttet til julen – og uskikke.
Måske er tiden inde til at gøre op med uskikkene, og velsagtens også nogle af skikkene.
Hvad er uskikkene ved din jul? Ved du det? Ellers er det en ide at tænke over dem nu lidt før jul af den enkle grund, at de sikkert også var uskikke tidligere. Hvis du tænker over det, var der så noget du sagde til dig selv i januar at du vil lave om til næste jul. Hvis ja, var det sikkert en uskik. Lavede du den om? Næppe. Det skal nemlig ske før jul for at lykkes.
Hvorfor skriver jeg nu dette? Jo, fordi jeg år efter år efter nytår har kunnet læse indlæg i aviserne om forskellen på de forventninger man har til sin jul og hvordan den gik. Skriverierne handler altid om at det gik anderledes end tænkt, og netop den omstændighed at det er et årligt tilbagevendende fænomen, tyder på, at det ikke lykkes at gøre op med “plejer” og alt det der nærmest bare sker.
Hvad skal du justere på?
