Julepsykologi 10 – julens synsindtryk

Juletiden må siges at være et tidspunkt på året, hvor der er en del særligt guf for sanserne – enten ved at det stadigt er sådan og sådan eller ved at man kommer i tanker om hvorledes det var engang.

Der er derfor grund til at skrive lidt julepsykologi om i hvert fald syns-, høre-, smags- og lugtesansen, og måske også om følesansen (berøringssansen) og den kinæstetiske sans (muskelsansen).

Dette handler med andre ord om den psykologiske disciplin, der kaldes perceptionspsykologi. Det drejer sig om påvirkningen af sanseapparatet og den efterfølgende forarbejdning af impulserne i hjernen, således at der kommer en oplevelse ud af det.

Da jeg læste psykologi i sin tid sagde professor Tranekjær Rasmussen, at når man oplevede en tomat, var det ikke fordi man havde fået en tomat i hovedet, men fordi den netop beskrevne perceptionsproces havde fundet sted.

Til julen er der særlige synsindtryk knyttet – juletræet, der tændes, stjernekasteren, der sender stjerner i alle retninger, gåsen i ovnen, gaverne, julebordet og dets pynt.

Men hvad er det særlige synsindtryk, der er fuldstændigt forbundet med jul, og som ved fravær fremkalder en smertelig fornemmelse af mangel? Det lykkes ikke mig at lokalisere netop det medens jeg skriver.

Hvad er dit uundværlige julesynsindtryk?

This entry was posted in Jul, Julepsykologi. Bookmark the permalink.