Har du oplevet en speciel juleaften, en der huskes for noget anderledes? Nok skal juleaftener gerne være genkendelige, men der kan alligevel ske noget, der gør at de med mellemrum træder frem i hukommelsen – på godt eller ondt.
Den specielle juleaften jeg har i erindringen – som i og for sig kun var middagen – ligger på nuværende tidspunkt 5 år tilbage. Det var det sidste år en yngre slægtning, der boede på et plejehjem, levede. Han kunne ikke længere komme på besøg og vi havde besluttet at spise med juleaften på plejehjemmet
Bordet var meget fint dækket, dugen var rød, der var gran og lys, og den rette stemning kunne indfinde sig.
Det mærkelige var, at de tallerkener andestegen skulle spises af ikke var middagstallerkener, som ellers ville have været egnede, men nogle, der var lidt større end kagetallerkener. Det var en øvelse ud over det sædvanlige at spise af dem. Ingen sagde noget.
Først anbragtes hvide og brune kartofler og rødkål på tallerkenen. De fyldte stort set det hele. Dernæst sovsen. Så kom anden. Den måtte anbringes oven på det andet mad. Det kunne nok have fungeret, hvis køkkenet havde skåret anden ud i pæne, små almindelige stykker. Det var ikke lige tilfældet. Jeg fik et kæmpe stykke med lår og brystkød. Det fyldte tallerkenen fra den ene side til den anden. Jeg husker ærlig talt ikke, hvorledes det lod sig gøre at spise det – men det må jo være gået.
Forstå det hvem der kan. Hvad får mon personalet til at sætte sådanne tallerkener på bordet? Hvd har motivet været? Og hvad får mon køkkenet til at servere sådanne uhåndterlige udskæringer til svagt fungerende beboere? Jeg spørger bare, for det er aldrig lykkedes mig at nå frem til en bare nogenlunde plausibel forklaring på denne specielle oplevelse. Eller også har jeg ikke lyst til at erkende den.
At røgalarmen jævnligt hylede højt og skingert, gjorde det hele endnu mere surrealistisk.
Hvad med dig? Har du tilbragt en juleaften fastkørt i en snedrive? Eller …
Seneste kommentarer