Denne post hører til tidligt i december – inden alle julegaverne er købt af de, der følger bondens lov og ikke udsætter alt til i sidste øjeblik.
Børn får julegaver for børn. Voksne får julegaver for voksne.
Men hvad med alle de mange mennesker der hverken er børn eller voksne? Hvorledes generer man dem, der er ved at måtte opgive barndommens julegaver og mængden af dem, mindst muligt?
Måske ved at de får gaver der tilfredsstiller den forgange tid – og den kommende tid. Lidt af hvert altså. Det er ikke let at opgive barndommen, især ikke i julesammenhæng.
Jeg husker ikke hvordan det gik for mig, men det står stadig levende i erindringen, hvilken skuffelse det var for min søn da han blev 18 og julegaver fra den bredere familie efter aftale ophørte.
At han så også fik en papirkniv af sin farmor var vist lige lidt for meget for det unge menneske.
Husker du din overgang? Hvordan skal man gøre anno 2008 for at mindske den i øvrigt uundgåelige skuffelse?
Bodil har skrevet en fin kommentar til denne blogpost – med forslag til overgangsgaver.
Den findes under introduktionen til julepsykologi – en anderledes julekalender nogle poster tilbage.