Kreativitet, problemløsning og funktionalværdi

Det sidste ord i overskriften – funktionalværdi – kender du sikkert ikke. Ved søgning på Google fremkommer det en gang. Når denne side indekseres fremkommer det et par gange.

Jeg lærte ordet at kende, da jeg for mange siden læste psykologi og emnet var problemløsning.

Siden glemte jeg alt om begrebet – til jeg en dag læste om det i Jørn Beckmanns “Psykologien i Perspektiv II” fra Psykisksund.dk.

Funktionalværdi knytter sig til, hvad givne ting kan bruges til.

Begrebet blev lanceret af Karl Duncker i forbindelse med problemløsning eller produktiv tænkning. Det blev beskrevet i hans bog “Zur Psychologie des Produktiven Denkens” fra 1935.

En plæneklipper har den funktionalværdi, at den kan slå græs.

Kan den bruges til andet, er der andre funktionalværdier knyttet til den? Den kan f.eks. være en slags løbebånd som i et fittnesscenter – dvs. man har ikke brug for at gå i fittnesscenter, når man har en græsplæne, der trænger til at blive klippet, fordi man kan få motion, der formentlig ganske ligner den man betaler for i et motionscenter.

Hvem ved – en plæneklipper har måske andre funktionalværdier end de to nævnte.

Eksemplet illustrerer, at man må bevæge sig ud over en umiddelbart indlysende funktionalværdi for at løse et problem ved en kreativ proces, og altså være i stand til at indse, at der kan være flere funktionalværdier knyttet til en ting end den umiddelbart beslaglagte.

Så må man kombinere den umiddelbare funktionalværdi med den kreative for at finde en løsning på problemet – jeg trænger til motion.

At en funktionalværdi er beslaglagt kan betyde en begrænsning i at opdage anvendelsesmuligheder.

Et klassisk eksempel på at funktionalværdier er knyttet til bestemte forhold ses i følgende opgave:

Du har et stearinlys, en tegnestift og en æske tændstikker. Opgaven er at anbringe og tænde lyset i en dørkarm.

Det er ikke let at gøre – før du finde ud af, at du kan sætte tændstikæsken fast i dørkarmen med tegnestiften, tænde lyset og dryppe lidt stearin i bunden af æsken og sætte lyset fast i det. Så sidder det i dørkarmen og er tændt.

Jeg husker et andet eksempel fra Maiers “Problem-Solving Discussions and Conferences”, 1963.

En mand har et vindue, der er en meter højt og en meter bredt. Han vil gerne have mere lys ind ad vinduet og bestiller en håndværker, der saver rundt om det. Da det er gjort er vinduet dobbelt så stort og stadig en meter højt og en meter bredt.

Hvordan gik det til?

Jo, vinduet var ruder-formet først, og siden kvadratisk.

Comments are closed.

Annonce

Annonce

Feedback på din lederrolle

Har du behov for feedback på din lederrolle eller kender du nogle der har, er der god hjælp at hente hos Annemette Kyhnau, Feedbackkonsulent.

Bogen om adsense!

Harzen på dansk

Ferie-i-Harzen

Besøg fra 1.1.2010

Compteur pour blog gratuit